Regnbue mordet

Historien foregår på Aros, hvor en dreng på 13 lige er blevet myrdet. Drengen gik rundt sammen med sin klasse, men pludselig var der ingen der vidste hvor han var. Han bliver fundet straks efter oppe i regnbuen på toppen af Aros, men nu er det op til William at finde ud af hvem morderen er, sammen med sine to kollegaer.

16Likes
19Kommentarer
2308Visninger
AA

2. Armen

"Jeg spurtede stadig opad, og da jeg nåede toppen kiggede jeg mig rundt mens jeg pustede virkeligt højt. En af politiets vigtigste regler var aldrig at løbe alene efter en gerningsmand, og især ikke en som ham her der lige havde brutalt myrdet en dreng på 13 år. Min kollega Svend kom op lige efter mig, efterfulgt af min anden kollega Jørgen, som var virkelig tyk, og som hev heftigt efter vejret."

"Var du overhovedet sikker på du havde set noget, eller kunne lyset godt have spillet dig et puds? Det er jo også et stort museum, så det kan ikke undgås med nogle få lyde"

Jeg svarede irriteret, at han kunne vente og høre min fortælling, og så stille om spørgsmål til sidst, selvom jeg vidste det var nyttelyst at sige til en journalist som ham her. Ikke desto mindre fortalte jeg videre.

"Jeg lod Jørgen komme til hægterne, mens jeg fandt min pistol frem. Vi bevægede os vagtsomt fremad mens vi spejdede til alle sider, klar til at optage forfølgelsen. Jørgen blev stående tilbage, for det var den eneste nedgang, så morderen havde løbet sig selv op i et hjørne. Nu skulle vi bare gennemsøge rummene et efter et. Vi gik forbi en masse skulpturer, men der var ingen tegn på at der var andre."

"Vi bevægede os ind i et rum hvor der var noget mærkeligt kunst. Jeg kan godt huske det fra sidst jeg var herinde med min søn. Det var en arm der lå i et pissoir, med en masse blod omkring. Min søn havde været nødt til at gå ud af rummet fordi det var så frastødende, men denne gang var der noget andet over det. Jeg gik langsomt derhen, og vovede at prikke til armen. Til min store frygt viste det sig at min mistanke var begrundet. Det var drengens arm. Jeg gav tegn til Svend, og han kom hen for at bekræfte det. Svend blev stående mens jeg bevægede mig videre."

"Jeg undersøgte alle lokalerne, men der var ikke andre at se. Til sidst blev vi enige om, at gå ned igen. Der var tydeligvis ikke nogen, og der var ingen gemmesteder heroppe. Da vi gik nedad kom jeg til at tænke på om det mon var meningen at morderen – hvis han havde været deroppe – snublede så vi kunne høre ham. Det kunne være han ville vise os hvor armen lå, og dermed sin overlegenhed eftersom vi ikke kunne finde ham. Jeg gik og grundede over det, indtil vi var nede igen."

"Efter vi havde fortalt direktøren der ikke var nogen, begyndte vi at undersøge hele museet etage efter etage. Der var kun en udgang på hver etage, så vi startede fra bunden. Derfor havde morderen ikke nogen steder at flygte hen, udover brandtrappen, men direktøren forsikrede os om, at dørene ud til var forsvarligt låst. Klokken nåede at blive 10 om aftenen før vi havde gennemsøgt det hele. Vi havde ikke ressourcer til at kalde på flere folk, så det tog sin tid eftersom vi kun var tre. Der var ikke mere at gøre for os. Der var nødt til at blive kaldt på en specialenhed eftersom vi ikke kunne opklare mordet. Jeg hadede når det skete. Det selvtilfredse blik og smil specialenheden sendte en når man skulle fortælle om sin søgen uden held."

Journalisten kiggede tilfreds på mig, og sagde det ville blive en god historie til avisen i morgen. Jeg hadede journalister ligeså meget som specialenheden. Journalisternes spørgsmål der bare sugede alt man vidste ud af en. I det mindste kan jeg tage hjem og holde fyraften. Inden vi måtte gå skulle vi ringe til en specialenhed, som skulle komme og opklare det. Lige da jeg skulle til at ringe, hørte jeg igen en lyd. Denne gang nede fra kælderen. Selvfølgelig var det fra kælderen. Jeg blev irriteret over at lyden kom fra kælderen, for det var den eneste etage i Aros der ikke var særlig godt belyst, og der var masser af gemmesteder dernede. Vi bad om at få 2 af museets sikkerhedsvagter med. De hed Jim og Frans. Vi begav os endnu engang forsigtigt nedad, mens vi spejdede til alle siderne. Denne gang var jeg sikker på vi havde fat i noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...