Alle kan føle smerte - One Direction. *Slut*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2012
  • Status: Færdig
Stella Night er 18 årig skønhed med flot rødt hår og smukke blå øjne, og bor i London. Hun går ikke i skole, har ingen venner, og alle synes bare hun er en klam emo.. Hun hader hendes liv, og bliver mishandlet af hendes forældre. Hun er cutter og lever nærmest på gaden, med stoffer, rygning og druk. Hun har det svært og vil ikke stole på nogen. En dag bliver det nok for den unge Stella, hun er blevet udsat for noget så voldsomt som voldtrægt. Hun beslutter og gøre en ende på hendes liv, men hvad sker der når Harry Styles fra One Direction, stopper hende midt i det hele? For Stella føleser for Harry, eller er det bare som før. Er hun bare et hjerteløst menneske, og ikke vil stole på nogen? Måske kan drengene fra One Direction hjælpe hende på vej? Eller vil hun aldrig kunne ændre sig? Kommer der noget imellem drengene pga Stella. Vil Stella altid bare være, en loner. Er hun for dårlig til livet? Når alt går godt, går alt skidt for Stella.. Læs med hvordan Stella klare hendes liv..

127Likes
229Kommentarer
29159Visninger
AA

4. Kap 3.

I Should Have Kissed You..

 

 

Tankerne fløj rundt, jeg ville være glad.. Jeg ville faktisk meget gerne leve et godt liv, med folk der elsker mig. Men det ville aldrig komme til ske. Jeg stoler ikke på nogen.. Det tror jeg aldrig jeg vil kunne gøre.. Efter at folk altid havde stødt mig fra, har jeg aldrig haft nogen at snakke med.. Aldrig. Det er... - Ingen kan sq da leve sådan, så er jo klart, at man prøver at begå selvmord. Eller hvad? Det ved jeg sq ikke, jeg er også ligeglad.. "Shh, Stella." Pis, han trøstede mig. Jeg kunne ikke klare mere omsorg. Ikke mere, stop det. Jeg trak mig væk, fra ham. Jeg lagde mig på ryggen, og kiggede tomt op i loftet. "Skal jeg gå,?" Spurgte han efter lidt tid. "Ja, tak." Sagde jeg stille. Jeg takkede.. Shit. Han gav mig et smil, og gik så. "Godnat Stella.", smilede han, inden han gik helt ud.. Jeg gav et lille smil fra mig, men kom så i tanke om mig selv. Sådan var jeg jo ikke. Jeg smilede kun når jeg var på noget, men jeg smilede lige nu?.....

 

      ***

Jeg vågnede nogle timer efter, solen skinnede. Jeg løftede hånden over til natbordet, jeg kiggede på min iPhone. 13:07 sagde den.. Jeg rejste mig langsomt, tog en tynd top, en hættetrøje og et par grå bukser. Jeg gik ud på badeværelset og tog et bad. Hvad skete der egentlig i nat? Var det bare noget jeg forstillede mig. Eller skete det faktisk. Det var længe siden jeg sidst havde grædt i nogens bryst.

Det var da jeg var 8, far havde slået mig med en flaske. Jeg græd, jeg løb hjem til morfar. Klokken var 3 om natten.. Alle på vejen sov.. Tårene trillede ned af mine kinder da jeg løb der over. Jeg faldt 3 eller 4 gange, men jeg var ligeglad. Jeg ville hjem til min morfar. Morfar sad inde i stuen da jeg kom ind. "Morfar," græd jeg.. Han tog sig ind til hans bryst og græd..

En tåre trillede ned af min kind. Det minde savnede jeg.. Så utroligt meget.. Jeg steg ud af bruseren og tog tøjet på. Jeg børstede mit røde hår, og satte det op i en 'ligeglad' knold. Jeg smilede til mig selv.. Smilede stort. Hvad? Hvorfor smilede jeg? Det kunne ikke passe? Jeg havde ikke smilet siden jeg ved ikke.. Nårh ja.. Inde i sengen i nat.. Efter Harry var gået. GUD! Harry, hvad tænkte han egentlig om det her.. Eller det der skete i nat. Jeg trak på skulderne. Kiggede mig selv i øjnene, i det store spejl. De blå øjne, de krystal blå øjne der skjulte en voldsom fortid. Jeg ville nogen gange ønske jeg kunne ændre ting jeg havde gjort. Jeg ville ønske man kunne rejse i tiden.. Jeg sukkede, og lavede min facade. Jeg gad egentlig ikke, men jeg kunne jo ikke komme ned helt trist. Jeg hev i dørhåndtaget, noget blokkede det? Jeg kunne ikke komme ud af døren, mærkeligt? Jeg havde ikke låst. Eller jo ups, det havde jeg.. Jeg låste op og gik ud, jeg valgte trappen og valgte at gå ud i køkkenet først. Liam stod der ude, jeg gik en pæn bude uden om hans ryg.. Og hen efter et glas vand. "Godmorgen," mumlede han. Jeg kiggede på ham som svar. Kan kiggede og vi havde i 2 sek øjenkontakt. Men jeg trak mig fra, kiggede ned i vandet der ramte bunden af vasken. Rent vand. Vand, rent. Det vand der kom ud af vores vandhaner.. Vandet der ikke har flere problemer på sig, for problemerne er blevet skyllet fra, eller hvad man nu gjorde på et vand - rensningsanlæg - ting? Jeg sukkede.. Tog en mundfuld af glasset, mere noget jeg ikke får nogle havde løbet ind i mig. Jeg havde fået et chok, og havde 2 sek efter siddet på gulvet. Arh, shit også. Min hættetrøje var våd.. Meget våd. "Louis!" Skreg jeg surt. Louis sad overfor mig og Harry stod i baggrunden. "Han jagtede mig," sagde Louis mens han var ved at flækkede af grin. Han pegede også på Harry. Harrys grønne øjne søgte mine, men jeg ville ikke. Alligevel kom jeg til det. Hans grønne øjne, fik tiden til at gå i stå. Jeg vågnede hurtigt igen, da Liam, Zayn & Niall kom gående ind. "Hvad sker der?" Spurgte Niall og kiggede skifte vis på, Harry, Louis og mig. "Harry jagtede mig og jeg kom til at løbe ind i Stella." Forklarede Louis. De flækkede alle sammen. Ej okay, hvad var der sjovt i det?! Ikke en skid, min hættetrøje var våd. Og det var den eneste rene jeg havde tilbage. Jeg kunne ligesom ikke gå i andre ting, da man så kunne se jeg havde lavet en lille revne i mig igår. I ved med kniven.. Jeg sukkede, men holdte facaden. "Det er ikke sjovt!" , sagde jeg. "Rolig, den skal bare hænge til tørre. Kom." Uden jeg nåede at reagere, havde Harry taget min hånd, og trykket mig ud på badeværelset. Jeg sukkede mens jeg satte mig på deres toilet. "Her." Sagde han og rakte hånden frem. Jeg lagde hovedet på skrå. "Ja, hættetrøjen Stella!" Grinede han. Når selvfølgelig. Nej, jeg ville ikke havde den af. Så ville han se alle mine ar. Det duede ikke. "Nej." Sukkede jeg. "Nej? Skal den ikke være tør?" Jo det skal den! Hvad tror du selv, men jeg havde jo ikke andre.. Org altså. "Nej, eller jeg mener jo. Men det er bare det, jeg har ikke andre rene." Sagde jeg stille. "Du kan låne en." Smilede han. Jeg kiggede chokret op på ham. "Tak." Sagde jeg efter lidt tid.. Han gik og to sek efter, stod han med en grå hættetrøje i hånden. "Den er måske lidt for stor." Smilede han. "Tak," sagde jeg bare igen. Jeg tog den i hånden. Org pis, han gik ikke.. "Må jeg lige?" Spurgte jeg. Han kiggede overasket. "Har du intet under?" Spurgte han så. Nej, det har man aldrig. Jo jeg har sq da så! Org. "Jo, men.." Prøvede jeg. "Så går jeg ingen steder." Smilede han ondt. HVAD? Det kunne han ikke mene.! Mener han det. Han gik i hvert til fald ikke. Han rørte sig ikke engang. Han stod bare og kiggede på mig, med et smil. Mine øjne fangede hans. Jeg blev en smule blød, jeg ved ikke hvorfor. Det var mærkeligt? Men selvfølgelig. Intet er jo normalt. Man kan ikke beskrive hvad man mener med ordet 'normalt.' Hm. Jeg måtte gøre det, men hvad nu hvis han så mine ar? Jeg kunne vel bare rede mig ud af det. Jeg kom i tanke om at der var et plaster på det fra igår. Shit, pis og lort man. Men jeg blev nød til det. Jeg trak stille hættetrøjen af, og kunne mærke Harrys blik på mig.. Jeg kastede hættetrøjen til ham. Han greb men kiggede på mine arme. "Hvad har du lavet??" Spurgte han nervøst. Jeg skyndte mig at tage hans hættetrøje på. "Ikke noget," svarede jeg og gik ud. Men nåede det ikke da Harry trak mig ind på badeværelset igen. "Hvad?" Sagde jeg irriteret. Han trak stille hans hættetrøje ud over mit hoved, så jeg igen stod i den sorte top. Han kiggede undrene på min arme. Jeg kunne mærke tårene banke på mine øjne. Nej, jeg ville ikke græde. Han kørte stille hans finger over mine ar. Det gjorde lidt ondt. Han nåede til det jeg lavede igår og mærkede på plasteret. "Hvornår er det fra?" Spurgte han, det var først nu jeg lade mærke til hvor tæt på han stod. Han stod nok en lille finger væk fra mig. Jeg kiggede forsigtigt op i hans øjne. Men hurtigt ned i mine fodder igen.. Shit.. Han vidste hvad det var. Han vidste der, lige der. At jeg var cutter. Jeg kunne mærke, at tårene pressede for at komme ud. Jeg kiggede igen i hans øjne. Og en tåre trillede den af min kind. Og en til. Og snart var det bare et helt vandfald. Harry lagde mærke til det, og trak mig ind til ham. Jeg græd lydløst i hans bryst - igen. Arh, jeg hadede ordet 'igen'. For hver gang jeg havde sagt igen, i mine tanker. Var det på grund af, en af mine mange fejl. Jeg sukkede og trak mig ud fra hans overkrop. "Fra igår." HVAD! Hvad var det lige jeg sagde der. Det var sandheden. Jeg stolede på nogen. Hvad? Jeg tog mig til hovedet, og løb. Jeg løb, jeg ville væk fra ham. Desværre nåede jeg ikke længere end stuen.. Jeg havde faldet, midt på stuegulvet. "STELLA!" Skreg de nærmest. Og det værste var, at det  var dem alle.  Nu lå jeg her, Harry videste hvad arene var fra. Og det vidste de andre også nu, og de så helt chokret ud. Shit. Shit. Shit....

 

_____________________________________------------

Her var et lidt langt kap, i før et langt kap mere senere idag. Altså lørdag. Der kommer nok ikke noget, mandag, tirsdag og onsdag... Da jeg skal besøge noget familie. Men god påskeferie, og husk lige at like ikke?:-) //Vandged.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...