Alle kan føle smerte - One Direction. *Slut*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2012
  • Status: Færdig
Stella Night er 18 årig skønhed med flot rødt hår og smukke blå øjne, og bor i London. Hun går ikke i skole, har ingen venner, og alle synes bare hun er en klam emo.. Hun hader hendes liv, og bliver mishandlet af hendes forældre. Hun er cutter og lever nærmest på gaden, med stoffer, rygning og druk. Hun har det svært og vil ikke stole på nogen. En dag bliver det nok for den unge Stella, hun er blevet udsat for noget så voldsomt som voldtrægt. Hun beslutter og gøre en ende på hendes liv, men hvad sker der når Harry Styles fra One Direction, stopper hende midt i det hele? For Stella føleser for Harry, eller er det bare som før. Er hun bare et hjerteløst menneske, og ikke vil stole på nogen? Måske kan drengene fra One Direction hjælpe hende på vej? Eller vil hun aldrig kunne ændre sig? Kommer der noget imellem drengene pga Stella. Vil Stella altid bare være, en loner. Er hun for dårlig til livet? Når alt går godt, går alt skidt for Stella.. Læs med hvordan Stella klare hendes liv..

127Likes
229Kommentarer
29225Visninger
AA

28. Kap 26.

Lysten, det jeg aldrig havde troet ville tage over i Harrys tilfælde. Jeg kunne aldrig forstille mig, at i Harrys hjerne var det lysten der ville vinde. Det virkede som om hans fornuft var større, end hans lyst? Jeg troede ikke, men det kan jo heller ikke kun være mig, hvor fornuften taber? Havde jeg regnet med det?

Jeg rejste mig hurtigt, trak et par jogginbukser over mine trusser, og en stor hættetrøje over min BH. Jeg løb hurtigt efter Harry. Da jeg løb ned af trappen, var det tydeligt at høre, at de holdte Harry tilbage. Rigtig nok, da jeg kom ned stod Louis, Zayn, Liam og Niall og holdte ham tilbage. Eleanor og Danielle stod foran døren, og prøvede at snakke ham til fornuft. 

Hvad gik der af ham? Han lignede et rovdyr der havde fået taget sit bytte, og nu skulle alle der stod i vejen.. De skulle bare dø.. Hvad gik der af Harry, han råbte og skreg af hans venner. Hvad går der af ham?!! 

"Harry!" Råbte jeg bestemt, alle stod helt stille. Selv Harry, han behøvede jo ikke røre David, jeg skulle aldrig se David igen, så ingen grund til dette. 

"Hvad?!" Vrissede han af mig. Okay nu stoppede han.. De andre så chokret på ham, hvordan kunne han? Det kunne jo være så fucking ligemeget, jeg skal alligevel aldrig se David igen.

"For det første, slap af! For det andet, vris aldrig af mig igen! Hvad går der af dig?! For det tredje, kan det være så fucking ligemeget, jeg skal aldrig se David igen. Så nu hisser du dig ned! Og slapper af, og lader være! Jeg burde jo slet ikke være her? Vi må alligevel ikke se hinanden!.." Jeg mærkede tårene presse på, jeg måtte jo ikke. Nej vent lige lidt.. Hvorfor var alle mine ting oppe på værelset?

"Du må gerne ses med os Stella." Nialls stemme var tydeligvis nervøs. Jeg kiggede sårende på Harry. Hvad gik der af ham..

"Undskyld." Det havde han sagt hver gang! Jeg elskede ham, men hvorfor fanden bukkede jeg så under hver gang? Jeg elsker ham, men elsker han overhovedet mig. 

Harry tog faste skridt over mod mig, han stod nu helt tæt op af mig. Jeg skubbede ham 2 skridt tilbage. Også så jeg indtrængene i hans grønne øjne.. Dem jeg elskede...

"Elsker du mig overhovedet?" Spørgsmålet skulle ikke komme ud, men det gjorde det. Og jeg mærkede tårene trillede ned af mine kinder. Mine ben ville snart falde sammen under mig. Og rigtig, lige da Harry åbnende munden for at svare, hvad han nu ville svare.. Der faldt mine ben sammen.. 

"Stella!" Han løftede mig op. 

Hans grønne øjne, hvilede i mine blå øjne.

"Selvfølgelig elsker jeg dig Stella. Jeg vil gøre alt for dig, passe på dig. Før også, jeg ville bare passe på dig. Undskyld, selvfølgelig elsker jeg dig." Hans ord ramte hårdt og godt. Han mente dem, han elsker mig og jeg elsker ham. 

Tænk, jeg er ikke vand til at blive elsket... Men nu, nu er der faktisk en der elsker mig.. 

Han lænede sig tættere på mig, og hans læber ramte mine. Det var ikke bare et kys, men et langt snav. 

"Eh..." Nialls stemme lød forsigtigt i mine trommehinder. 

Jeg trak mig lidt væk fra Harry, og kiggede med et smil på ham. Han smilede igen..

****

Vi sad allesammen i stuen. Louis, Eleanor, Danielle og Liam, i en stor sofa. Niall, Zayn, Harry og jeg.. i den anden. Sjovt nok..

Vi så en eller anden film.. Jeg har ikke set den, jeg tror der er gået 45 min af filmen, og i de 45 min har jeg kun siddet i mine egne tanker. Niall har flere gange hentet chips til os alle, men jeg var den eneste der ikke spiste noget. Ingen af drengene, eller Danielle og Eleanor har kommentareret det.. Heldvis, jeg bryder mig ikke om at spise for tiden. - Det er ikke lige mig. Mit blik falder over min krop, pludselig skal jeg tisse. Jeg går stille hen mod mit og Harrys værelse, forsætte ud på badeværelset. 

Da jeg har tisset, kan jeg ikke lade være med at smide tøjet. Jeg kigger lidt på min krop. Hvad nu hvis Harry dropper mig fordi jeg ikke vil 'det' med ham? Hvad nu hvis min krop er for grim. Den tynde mave, de tynde ben og arme. Ribbene som stikker frem, jeg ligner bare skind og ben. Det kan man selvfølgelig kun se når jeg har stram tøj på. Stella, du ligner en der har sultet dig selv. Jeg mærker rundt på min krop, jeg er utrolig tynd. Hvad vil Harry ikke sige, når han først ligger mærke til det? Tideligere i dag lagde han ikke mærke til det. Tårene presser på, og jeg sætter mig til at hulke svagt.. Hvor længe jeg har været væk fra de andre, ved jeg ikke, men pludselig dukker Danielle og Eleanor frem i døren. Jeg har kun mine sokker, min BH og mine trusser på. 

"Stella?" Eleanors stemme ryster, jeg måtte ligne et lig. 

"Du er jo herre tynd? Hvad sker der Stella?" Danielle skynder sig over til mig. Eleanor står lidt i baggrunden, hun er vidst lidt overrasket. 

"Er det så slemt?" Spørger jeg Danielle med et lille nervøst smil.

Hun nikker med tåre i øjnene.

"Harry bliver nød til at se det, han kan hjælpe dig søde.." Eleanors stemme er blød men også bestemt.

Jeg ryster hurtigt og hårdt på hovedet. Harry skal ikke hjælpe mig, jeg kan godt klare mig selv.

"Jo Stella." Danielle bekræfter det Eleanor lige har sagt.. Jeg opgiver..

"Jeg henter ham." Siger Eleanor forsigtigt, og bevæger sig ud i stuen igen...

Jeg hulker mere og mere, Harry må ikke se mig sådan her. Jeg rejser mig hurtigt og tager tøjet på.

"Nej Stella, stop.." Hun tager mine hættetrøje af mig, og smider den væk.. Jeg kiggede bedene på mig, men hun ryster på hovedet. 

Harry kommer løbene ind og da han ser mig, stopper han. Han bevæger sig overhovedet ikke, trækker kun lige vejret. Danielle og Eleanor går, og der står vi så. Begge to fuldstændig stille. 

"Undskyld.. Jeg har ikke rigtig spist noget i lang tid... Du..du...du må hjælpe mig Harry.." Jeg tror vi havde stået i 5 minutters tavshed. 

"Selvfølgelig skal jeg det Stella." Han kommer tættere på mig, og kysser mig blidt. Det er nu, jeg ved hvad jeg bør gøre... 

Jeg er klar...

Jeg leger lidt med vores kys, og han udvirkler det.. Og jeg går med til det.. Jeg vil glædede ham, men også lidt mig selv...

________________________________________________________________________

Såååååå, det var ikke så langt, men jeg stopper her. Stopper for idag, så må vi se hvor meget i får imorgen.. 

Men det er lidt svært for tiden, men jeg lover at skrive, så meget jeg kan, når jeg har tid.. :-)

//Vandgeeeeeeed.... :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...