Alle kan føle smerte - One Direction. *Slut*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2012
  • Opdateret: 3 jun. 2012
  • Status: Færdig
Stella Night er 18 årig skønhed med flot rødt hår og smukke blå øjne, og bor i London. Hun går ikke i skole, har ingen venner, og alle synes bare hun er en klam emo.. Hun hader hendes liv, og bliver mishandlet af hendes forældre. Hun er cutter og lever nærmest på gaden, med stoffer, rygning og druk. Hun har det svært og vil ikke stole på nogen. En dag bliver det nok for den unge Stella, hun er blevet udsat for noget så voldsomt som voldtrægt. Hun beslutter og gøre en ende på hendes liv, men hvad sker der når Harry Styles fra One Direction, stopper hende midt i det hele? For Stella føleser for Harry, eller er det bare som før. Er hun bare et hjerteløst menneske, og ikke vil stole på nogen? Måske kan drengene fra One Direction hjælpe hende på vej? Eller vil hun aldrig kunne ændre sig? Kommer der noget imellem drengene pga Stella. Vil Stella altid bare være, en loner. Er hun for dårlig til livet? Når alt går godt, går alt skidt for Stella.. Læs med hvordan Stella klare hendes liv..

127Likes
229Kommentarer
29156Visninger
AA

21. Kap 20.

Jeg blev flyttet lidt rundt på, men jeg var ligeglad. Jeg orkede ikke åbnede mine øjne. Jeg lå nu ned i sofaen, jeg kunne mærke dens bløde skind, hvile på mine bare arme og ben. En lagde sig ved siden af mig, sikkert Harry. Ja, det var Harry. For hans læber rørte blidt mine, og jeg åbnende øjnene. Han trak sig og smilede.

"Undskyld." Han smilede lidt nervøst.

"I orden." Smilede jeg bare.

Vi lå og snakkede lidt, vi var alene. Hvor de andre var, ved jeg ikke.

 

Jeg kunne ikke kende mig selv mere. Jeg var en hel anden, jeg smilede, jeg havde tanker om hvad folk tænker om mig. Jeg lever livet, lever livet. Det har jeg aldrig gjort, altid har jeg bare tænkt, 'hvornår ender livet? Hvornår dør jeg? Hvorfor skal jeg leve' Aldrig har jeg fået svar på disse spørgsmål. Det er som en fiskestang uden krog, som en dyne uden pude, som en bog uden bogstaver, som en lommeregner uden tal. - Alt dette er forbi. Jeg er en hel anden person, jeg ligger ikke bare i sengen og græder til om aften, hvor jeg så går ud, og laver dumme ting. Og når jeg så kommer hjem, græder jeg igen. Sådan er det jo overhovedet ikke mere. De dage hvor jeg lå og ikke havde flere tåre, dagene hvor jeg var skæv, dagene hvor jeg bare tænkte på at dø. Alle de dage hvor jeg ikke levede livet - De er forbi, væk. Fuldstændig væk, intet af det i mit hoved mere. Nej. Overhovedet ikke. Alt hvad jeg har gjort før, er som glemt - men stadig ligger det i baghovedet. Ligesom når du er 14 og tilgiver din kæreste for, at være dig utro, så tilgiver du - men du har det stadig i baghovedet. Alt hvad du har følt gennem dit liv, alt du har oplevet - Det ligger i dit baghovedet, nogen gange er det bare glemt. Nogen ting kan du slet ikke huske, men det må vel være fordi de ikke er vigtige. Det må vel være fordi, du ikke skal tænke over dem. Som da du var 5, og stjal et stykke slik fra skuffen - og mor opdagede det. - Du undskyldte det, og glemte det. Du gjorde det måske en gang mere, da du blev ældre. Men det er fordi at lysten i din hjerne, ligesom lyster dig. Det lyder forkert, men stadig. Du har lysten og fornuftenden. Nogen gange vender fornuftenden, andre gange er det lysten. Fornuftenden er den dig stopper dig i, at gøre noget dumt. - Mens lysten er den, der for dig til at gøre det. Udholdelig. Det er lige hvad det er, ikke til at overskue. Ligesom når en morder har valget. 'Nu gør jeg det! Nej stop du vil ikke - det er dumt, du fortryder det.' Hvem vinder? Det finder du ud af, når du hører politibilerne, eller om du høre nattens stilhed. Der ved du om morder følte fornuftenden eller lysten. Hvis personen ender dagen vandt lysten - hvis personen får lov til at gå videre - vandt fornuften. Det er utroligt, utroligt, hvad lysten gør ved folk. Nogen får aldrig et godt liv, hvis de kun har lysten og ikke fornuftenden. Engang, havde jeg heller ikke fornuftenden, engang havde jeg kun lysten - næsten. Problemet var, at fornuften var gemt, gemt væk. I baghovedet, den fik ikke lov til at komme frem for lysten. Hvorfor har vi den lorte lyst?! Lød også forkert.. Org.. 

"Hvad tænker du på?" Han afbrød mine tanker, med et spørgsmål om mine tanker. Komisk. Overhovedet ikke komisk. Overhovedet, overhovedet, overhovedet ikke komisk..

"Lige meget." Sagde jeg en anelse kold - jeg orkede ikke til at forklare. Han lagde hovedet på skrå. 

"Sikker?" Nej, overhovedet ikke. Jo fuldstændig.

"Fuldstændig, rolig nu." Jeg sendte ham et skævt smil, jeg orkede ham ikke nu.

"Jeg går i bad," mumlede jeg og rejste mig. Der var stille. Jeg havde så inderligt lyst til at spørge om, hvor de andre var. Men lod være, jeg forsatte bare op på badeværelset. Jeg 'tog' et håndklæde fra Harry. Jeg var klar. Jeg tog tøjet af, og trådte ind under det dejlige kolde vand. Det kolde vand kørte ned over min krop, jeg begyndte at fryse. Jeg gjorde mig hurtig færdig, og trådte ud. Jeg kiggede på spejlet. Spejlet, der hang på væggen. Det mindede mig om noget... Jeg begyndte stille at nynne..

"Mirror on the wall, here we are again. Trough my rise and fall. You´ve been my onlet friend. You told me that they can understand the man I am. So why are we.. Talking to each orher afgain?

Jeg stoppede og kiggede i mine blå øjne. De stod godt til mit røde hår. Jeg var faktisk smuk, hvorfor kunne jeg ikke selv sige det. Fordi jeg havde den her stemme. Stemmen fra min fortid, den fortalte mig, at jeg var grim, ingen kunne elske mig. Jeg var bare en fejl, jeg var født som en fejl. Og sådan ville de altid være. INGEN tvivl om det. Jeg ville aldrig blive til noget stort. Aldrig. 

_________________________________________________________________

Ikke rettet igennem! Det blev lige hurtigt - da jeg gerne vil læse i min bog lidt, inden jeg skal i seng. Men elsker jer! I er bare dejlige. Der kommer mere imorgen - tror jeg!! *-: 

//Vandged! ^^' (Undskyld, ved det er meget kort!) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...