The Red Moon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2012
  • Opdateret: 3 apr. 2012
  • Status: Færdig
Claire er en ganske normal pige på seksten år, og som går på Hounsigt High School sammen med sin bedste ven, Jonathan. De har været bedste venner siden børnehaven, og derfor har de et stærkt bånd til hinanden. En dag begynder der at dukke flere og flere lig op ude i skovene, og mange begynder at undre sig over at der ikke er nogle spor efter morderen, eller morderens våben. Hvad er det der sker? Og ikke nok med det, men så finder en person ud af, at Claire ikke kun er et menneske...
__________________________________________________________________
OBS!: Denne historie er skrevet over på min skole, så jeg håber ikke at i bare stopper ved første side, da jeg har gjort mig meget umage med den. Så jeg vil råde jer til at læse den igennem og give lidt kritik og bedømme den ^ ^

14Likes
13Kommentarer
2326Visninger
AA

6. Kapitel 5

 

(P.O.V- BIB Memory)

 

Hun lagde i sin seng og tænkte lidt på hvordan Brandon havde det. Han var jo trodssalt hendes bedste ven. Men han havde godt nok været lidt… Underlig i dag? Hvorfor ville han ikke fortælle hende hvad der gik ham sådan på? Måske skulle hun ringe til ham? Hun sukkede, og tog sig til hovedet hvorefter hun tog sin mobil og tastede hans nr. Han tog den først tredje gang, og hans stemme lød meget ru ”Hej, Memory.” Sagde han. ”Var der noget du ville?” ”Ja, jeg tænkte sådan lidt på hvordan du havde det? For du virkede ret underlig i dag,” Sagde hun. Hun kunne høre ham sukke og pludselig kunne hun også høre noget højt musik og en masse stemmer. ”Ved du hvad? Jeg tror ikke at det er så godt lige nu, men kan vi ikke tage den i morgen over på skolen?” Spurgte han med en smule tøven. ”Jo… Holder du fest?” Han grinede ”Nej, men en af mine venner som hedder Dean, gør” Sagde han hvorefter en anden tog røret, og sagde med en charmerende stemme ”Ja, det Dean her, hvad kan jeg gøre for dig?” Hun fnisede og vendte øjne. ”Ikke noget, men hvad med at du giver røret til Brandon igen?” Han grinede ”Ikke tale om, ikke hvor jeg nu har fået fat på en sød pige,” Hun rødmede, selvom hun ikke vidste hvem han var eller så ud, så kunne han virkelig charmere sig ind på damerne. ”Mange tak for komplimentet, men jeg bliver altså nødt til at få snakket med Brandon,” Sagde hun. ”Så lidt, men hvis han da er vigtigere end mig,” Han snøftede for sjov i baggrunden. ”Brandon! Hun foretrækker hellere dig i stedet for mig!” Råbte han og snøftede. Hun fnisede og hendes kinder brændte. Det var jo næsten synd for ham. ”Hej igen.” Endelig kunne hun høre hans stemme, og hun sukkede inderligt. ”Hvad skete der lige der?” Spurgte hun og grinede. ”Aner det ikke, men en ting er sikkert. Han har vidst drukket lidt for meget, men ellers plejer han altid at være sådan.” Sagde han og grinede også af det. ”Men vi ses så over på skolen i morgen,” Sagde hun og smilede for sig selv. ”Ja, ses.” Sagde han og afbrød. Hun kastede sig ned i sengen igen, og smilede lidt for sig selv, indtil hendes forældre råbte at der var mad.

 

 

Kapitel 4. HP- Claire

Min bror havde selvfølgelig brugt alt taletiden på min mobil, og derfor var jeg godt rasende på ham, og jeg stod nu med en pude i hånden og kastede den skrigende efter ham. ”Hvorfor lærer du det aldrig?!” Råbte jeg inden jeg fandt en ny pude og kastede efter ham. ” Det er jo ikke min skyld at du kun har et taletidskort på 100 kr.! Det er jo ikke engang pengene værd!” Udbrød han og tog en pude og kastede den efter mig. ” Nå! Men du betaler jo heller ikke selv!” Jeg ramte ham med en pude i hovedet, og gik derefter direkte ind på mit eget værelse igen, tilfreds med min sejrer. Lidt efter bankede det på og min bror trådte ind på værelset. ”Undskyld, jeg skal nok gå ned til kiosken i morgen og købe et nyt til dig.” Sagde han. ”Tak,” Mumlede jeg og tændte min pc. Han gik ud af værelset igen, og jeg loggede på min E-mail, og tjekkede om jeg havde fået nogle vigtige mails, men det var der ikke så meget af, kun et fra Jonathan, hvor det var noget med om vi kunne følges i morgen. Jeg svarede hurtigt ”jo” og kiggede på kl. hvorefter jeg gabte som svar, og loggede af igen. Jeg gik hen til min seng og lagde mig trygt og udmattet ned og faldt næsten med det samme i en dyb søvn.

 

Det var endnu en kold og tågede nat, og halv månen trådte lysende frem bag de mørke skyer, og afslørede dybe fodspor nede i skovbunden. En dreng trådte, påvirket fra den tidligere fest, ind i skoven, og gik tøvende længere ind. ”Hallo?” Kaldte han imens hans vejrtrækning begyndte at lyde ustabil. En pludselig angst og en følelse af at blive i agtaget strømmede igennem ham, og han vendte sig om og kiggede desperat rundt om sig. ”Hallo?” Prøvede han igen. ”Hvor er du?” Han opfangede en skygge ind mellem de mørkegrønne buske, og hvinede da nogle par duer fløj skrigende op over ham og op i træet ved siden af ham. ”Jeg er her som aftalt, så hvad vil du nu have mig til?” Spurgte han og begyndte at fryse da en let vind omsvøbte ham. Der stod han. Hans smaragd grønne øjne stirrede intens på ham, og han gik nogle skridt tættere på ham. ”Jeg vil have dig til at hente pigen til mig.” Hviskede han tæt ved hans øre. ”Hvad mener du?” Spurgte han en anelse chokeret. ”Du ved udmærket godt hvad jeg mener, Jonathan. Pigen, jeg har brug for pigen.” Sagde han skarpt. ”Nej, nej det kan jeg ikke. Det må du ikke! Ikke hende!” Ubrød Jonathan og trådte rædselsslagen et skridt baglæns. ”Og hvorfor må jeg så ikke det? Du ved lige så meget som jeg ved om reglerne og om Den røde måne dag. Så du ved vel også godt at jeg skal bruge en kvinde.” Snerrede han. ”Men hvorfor lige hende?” Mumlede han og hans øjne blev blanke. ”Du må ikke tage hende fra mig! Brandon! Du må ikke tage hende fra mig, jeg…” Brandon grinede ondt ”Elsker hende?” Afsluttede han og grinede højt. ”Hvad skal jeg gøre ved det? Jeg gør jo bare mit job, Jonathan! Intet andet!” Råbte han. ”Men hvorfor, Brandon? Hvorfor hende?” Mumlede Jonathan med et tomt udtryk i ansigtet. Brandon gik hen til ham og klappede ham på skulderen. ”Fordi jeg finder Claire yderst interessant, og tro mig. Du er ikke den eneste som holder godt øje med hende.” Hviskede han tæt ind til hans øre og forsvandt derefter sammen med tågen…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...