One and Only - 1D

Victoria, Alice, Claire og Nathalia lever et dejligt liv, lige indtil deres forældre sender dem på en kostskole i London... De 4 vidt fremmede piger kommer til at bo på et værelse sammen, men hvorfor få nye venner, når man bare ville hjem hurtigst muligt? Men, man kan jo ikke ignorere hinanden for evigt vel, og hvad sker der når de møder nogle fyre til en fest, som kommer til at forandre alting?..

Ps. Flower❤ skriver fra Victorias synsvinkel, Dagga fra Alices, Regine fra Claires og Matia. fra Nannas ;D

55Likes
167Kommentarer
19769Visninger
AA

6. Victorias synsvinkel

Da Hayley kom ind og slog ud med armene og overbragte os den glædelige nyhed at de to timer var gået, var jeg seriøst ved at skrige. Hayley gik rundt og gennemsøgte køkkenet. Da Hayley kiggede ned i en af vaskende, fik Alice hurtigt smidt glasskårende ud. ”Alice? Hvad var det?” Vi stivnede alle sammen og kiggede uskyldigt på Hayley. Hayley rystede opgivende på hovedet. Jeg rullede med øjnene og afventede hendes dom. ”Jamen, piger dog, det ser jo helt fint ud. Godt klaret. Skal vi gå videre? Kom med mig, på vejen skal jeg nok fortælle jer om jeres næste opgave.” hun lød seriøst som en eller anden sukker-mormor. Jeg gik efter hende med hovedet højt løftet, jeg havde stadig min stolthed. Nanna og Alice fulgte hurtigt efter mig, men Claire prøvede at udgå mig. Hendes læber glinsede velkendt. Min lip glosh. Jeg sendte hende et velovervejet dræberblik. Nanna himlede med øjnene, jeg har på fornemmelsen hun syntes det er virkeligt latterligt at jeg er sur over det med min lip glosh, men hende om det. Det er min ynglings lip glosh. Vi gik ud af køkkenet og hen af en bred gang. Hayley åbnede en dør, jeg ikke vidste fandtes. Der var en trappe ned af. Kælderen.

”Ja piger vi opbevarer mange ting her nede. Og fordi at forårsballet nærmer sig, er der nogle ting i skal finde for mig. Her har i en liste over alle tingene, der er selvfølgelig også placerings numrene” jeg stirrede rædselsslagen på alle de høje, brede og støvede reoler det stod side om side og lignede mest af alt en labyrint. Bag mig kunne man høre Alice og Claires dæmpede banden, mens Nanna ikke kunne holde kæft om at det her ikke var fair. Jeg tog vredt i mod den seddel Hayley rakte mig. Hun sendte os et sukkersødt smil ”I skal være færdige i morgen klokken 3. Held og lykke piger” hun vinkede og gik ud af døren og låste den bag sig ”Fuck” mumlede Claire, ”Pis” kom det fra Alice, ”Det ikke fair” blev Nanna ved. Jeg vendte mig mod dem, ”Hold nu kæft med det der fair pis”, jeg pegede på Nanna der rødmede og kiggede væk. Jeg holdt papiret op ”Okay, lad os komme i gang. Jo, hurtigere vi kommer i gang, jo hurtigere er vi færdige." okay, kom det der lige ud af min mund? Det her sted gør noget ved mig som ikke er godt. Vi delte os op i to grupper, Nanna og jeg, Alice og Claire. ”Alice, vi skal jo ikke finde stolper. Vi skal finde fakeroser” lød det i den anden ende af kælderen, sikkert fra Claire. De skændes frem og tilbage og pludselig lød et skrig efterfulgt af et brag. ”Hvad fuck var det?” spurgte jeg Nanna det stod med en hvid stol i hånden. Hun slap den og løb efter lyden. Jeg flugte hurtigt efter hende. Vi nåede hurtigt frem, da vi som Claire og Alice ikke havde højhælede på.

 En masse knuste ting lå spredt over gulvet. På gulvet lå Claire med Alice ovenpå sig. Claire havde lukkede øjne og lå helt stille. Alice lå hulkende og hev efter vejret ”Hvad fanden er der sket?” skreg jeg panisk. Hvorfor følte jeg mig bekymret? Jeg kendte dem ikke engang. Jeg holdt ikke engang af dem. Nanna faldt grædende sammen ved siden af de andre. Jeg stod stadig op, helt rank og skræmt fra vid og sans. Lidt efter, da Alice fik kontrol over hendes vejrtrækning, fandt vi ud af at Claire trak vejret. Det var en lettelse. En fucking lettelse! ”Find noget vand!” råbte Nanna og jeg spurtede rundt for at finde noget. Jeg fandt en gammelflaske der indeholdt vand. Jeg fandt hurtigt tilbage til pigerne og hældte det direkte i hovedet på Claire der chokeret åbnede øjnene og prustede efter vejret. Hun stirrede på mig ”Hvorfor fortjente jeg det?” hun var tydeligvis fornærmet. Jeg var rimelig forvirret, var det sådan man skulle reagere? ”Og se nu min make-up altså” fortsatte hun og gjorde en bevægelse der indrammede hendes ansigt. ”Æhm..” tøvede jeg og kiggede spørgende på Nanna der så lige så forvirret ud som mig. Claire stønnede ”Bare glem det” hun kæmpede sig op på benene og kiggede ned på Alice der sad og kiggede forfærdet på det rod der nu var. ”Og tak for hjælpen. Du reddede lige mit liv” sagde hun ligeglad. Hvad er der galt med hende? Hvordan kan hun ikke hyperventilere? ”Ved i hvad jeg har lyst til?” spurgte hun og så helt hyper ud. Ingen af os svarede, jeg tror lidt vi var i chok over hendes reaktion. Hun kunne være død. Hun var næsten blevet ramt af en kæmpe reol! ”At FESTE!!” skreg hun. Seriøst? Hun havde lige haft en nær-død oplevelse og nu ville hun til fest? Hun måtte være skør. Jeg var ikke helt sikker på det var en god ide. Alice og jeg var trods alt lige blevet taget i at snige os ud, til fest. På den anden side, ville jeg meget gerne. Hvem ville ikke det?

På en eller anden måde følte jeg mig tættere på pigerne. De var som mine bedre halvdele. De forstod mig, jeg forstod ikke dem, men fuck det. Da Claire havde fået os overtalt til at feste, skulle vi bare finde ud af labyrinten og finde et vindue eller sådan noget, så vi kunne komme ud. Alice havde fortalt os hvad der var sket. Hende og Claire havde hevet i en rosenranke der åbenbart sad fast i en af de bjælker der holdt reolen, så var den faldet ned mod Claire der stod lige neden for den. Alice havde stået ude til siden og skreget. Så havde hun hoppet ind og skubbet Claire væk. De var jo begge sluppet uskadte fra det. Vi gik på række med nogle centimeter mellem os. ”Yo, Nanna?” spurgte Alice. Nanna vendte hovedet mod hende ”Ja?” Alice kastede et hurtigt blik på Nannas slidte converse. ”Hvorfor går du aldrig i højhælede?” spurgte hun så og lød overraskende interesseret. Nanna smilte flovt ”Jeg er ikke vild med sådan nogle. Jeg kan bedst lide dem her” sagde hun og pegede hurtigt på hendes sko. Alice nikkede ”Du skal have nogle på her til aften” konstaterede hun bestemt. Nanna kiggede på hende med en lille rynke mellem øjnene ”Det vil jeg ikke” mumlede hun lavt. ”Please” bad Alice og greb Nannas hånd. Nanna så ret opgivende ud ”Okay så” hvislede hun. Alice hvinede henrykt ”Perfekt”.

 Vi fandt et vindue og jeg, hvem kunne ha gættet det?, dirkede låsen op. Pigerne var ret overraskede, men spurgte ikke ind til det. Jeg var ligeglad med at de vidste jeg kunne det. Det har været nyttigt nogen gange. Vi kravlede ud en efter en. Og stod nu ude bag skolen ”Vi skal op og skifte” jeg kiggede ned af mig selv da jeg sagde det. ”Ja” sagde Nanna og skar ansigt. ”Bagtrappen” mumlede Alice og førte an der hen. Vi åbnede døren og listede op af trappen. Vi løb hurtigt ud på gangen og fandt vores dør. ”Ind, ind, ind” jeg viftede med armen og kommanderede med dem. Vi stod på værelset. ”Okay, skift og så er vi videre” sagde Claire med hovedet inde i skabet. Hun hev nogle ting sammen og løb ud på bade værelset for at skifte. ”Hvad syntes du?” spurgte Alice Nanna om og holdt to par højhælede sko op i luften. Nanna så ud som om de var rumvæsner, men pegede til sidst på nogle mørkegrønne nogle. Alice kastede dem til hende og gik hen til sit skab og rodede lidt rundt. Jeg gik også hen til mit skab og kiggede på mine fest kjoler. Der var en rød lang en som overhovedet ikke passede til sådan en fest vi ville lede efter. Så fandt jeg en neon grøn en som gik mig til lidt overknæet, den var mere til en strand fest.  Jeg gennemrodede mit skab og fandt til sidst en blå lår kort kjole, med bar ryg. Så tog jeg mine hvide stilette på og nogle store øreringe. Jeg lod mir hår hænge løst og lagde en hurtigt make-up, og tog selvfølgelig min lip gloss på. Jeg fandt også min sorte hættetrøje og hev den over hovedet. Jeg kunne jo ikke gå rundt på skolens grund i en lårkort kjole. Nanna og Alice var også klar nu. Nanna havde en hvid kjole på og de grønne sko, Alice havde valgt, hendes hår var sat op i en stram heste hale. Hun havde smokey eyes og pang røde læber, sikkert noget Alice havde plaget hende om, for hun så ikke ud til at være helt tryk ved det. Alice havde glattet hende lyse hår og lyserøde læber. Hendes tøj bestod af en virkelig kort pink kjole der glimtede når lyset ramte den. Hun havde sorte stiletter på og en lille sort pung. ”Claire!” kaldte Nanna og et irriteret støn kom lidt efter ude fra badeværelset. Da Claire kom ind, måbede jeg for sjov, hun havde en sort kjole på, den havde et sølvglimtende bælte. Hendes sko var fantastiske, de var sorte med små sølv nitter rundt langs kanten. Hendes hår sad i en blød frisure. Efter min mening så vi alle sammen mega lækre ud.

Da vi var kommet uopdagede ud, løb vi fnisende gennem haven og ud gennem lågen. ”Hvor hen?” spurgte jeg og kiggede rundt på dem. De trak på skift på skuldrende ”Til en fest” grinte Claire. Nanna rullede med øjnene ”Kom, vi tager ind til byen” sagde hun. Jeg havde fået et indtryk af at hun var den mest fornuftige af os, men lad os nu se. Vi gik lidt og fik så fat på en taxa. Da vi bare sagde vi skulle finde en fest grinte han og nikkede. Vi sad og kiggede ud gennem ruderne. Byen føg forbi der ude. Da vi nærmede os centrum, kunne man høre musikken pumpe ”Hvad er det?” spurgte jeg. Chaufføren smilte ”Det er en fest. Skal i der hen?” han grinte som om han mente det ville være umuligt for os. Claire havde også bemærket hans grin ”Ja det skal vi faktisk” savrede hun og spillede faktisk meget overbevisende. Jeg smilte skævt og besluttede at spille med ”Ja, faktisk” jeg sendte ham et blændende smil. Han rystede på hovedet og kørte hen mod et kæmpe, giga, enormt hus. Han stoppede bilen og vi myldrede ud. ”Vi skal helt klart der ind” mumlede Alice og gjorde store øjne. Huset var oplyst af forskellige farvede lamper. Der stod to vagter foran, det betød nok det ikke var en privat fest. ”Lets chrash the party” fniste jeg og hev hættetrøjen over hovedet, så stod jeg i mit fest tøj. ”Lets go” mumlede Nanna nervøst. Vi gik derop ”Invitation” sagde den ene af mændene, jeg smilte så overbevisende jeg magtede. Hvorfor skulle man også have sådan en? ”Jeg tror desværre jeg har glemt den” sagde jeg og prøvede ikke at se alt for fortabt ud. Manden hævede det ene øjenbryn ”Okay så. Du kan komme ind” sagde han og skubbede mig ind. Wow. Jeg var kommet ind! Jeg vendte mig om og så pigerne stadig stod udenfor og prøvede at komme på en god løgn ”Bare gå i gang, vi ses derinde. Tag din mobil når vi ringer” råbte Alice til mig. Hvordan havde hun fået mit nummer? Whatever. Jeg nikkede og vendte mig og fik kæmpe øjne. Der var virkeligt mange mennesker, og mange af dem så bekendte ud. Jeg rystede på hovedet. Nu skulle jeg have det sjovt, inden Hayley opdagede os igen. Jeg gik op til baren og fik en hurtigt drink. Så gik jeg ud og dansede med forskellige mennesker. Til sidst begyndte luften at føles trykkende, jeg tog mig til hovedet. Havde jeg drukket for meget? Jeg vaklede hen over gulvet og fandt en dør. Jeg skubbede den op og kiggede ind på et soveværelse. Jeg gik langsomt ind. Der var en dobbelt seng og hvide vægge, ud fra alle de andre ting, var det her helt sikkert et drengeværelse. Der var en dør der førte ud til en lille altan. Jeg følte det som om jeg var ved at blive kvalt da jeg fik skubbet døren op og luften blidt viftede frem og tilbage på min hud. Luften gled med det samme ubesværet op og ned i mine lunger. Jeg trak vejret dybt. Hvor mon pigerne var? Hvorfor tænkte jeg på dem? Og hvorfor hed de pigerne? Det lød som om de var mine venner, hvilket det overhovedet ikke var. Vel?

Jeg greb fat om rejkværket der indhegnede altanen. ”Hvem er du?” lød pludselig en stemme bag mig. Jeg tog mig til halsen. Mit hjerte bankede af sted og jeg prøvede at berolige mig selv efter chokket. Jeg vendte mig langsomt om. Foran mig stod en dreng, han havde mørke krøller og store grønne øjne. Om sine fyldige læber sad et forvirret smil. Han var lækker, ingen tvivl om det. Inde i mig selv, sad en tvilv. Skulle jeg lyve eller sige mit navn overfor denne fremmede? Jeg sukkede dumt spørgsmål. Jeg rakte hånden frem ”Victoria” sagde jeg og sendte han et skævt smil. I stedet for at tage min hånd trak han mig ind i et trygt kram. Han lugtede svagt af alkohol, sikkert ligesom mig. ”Jeg hedder Harry” sagde han i mit øre. Det svimlede svagt for mig ”Okay” mumlede jeg  i hans øre. Han grinte ”Ved du ikke hvem jeg er?” spurgte han så. Han havde jo lige sagt det ”Du er jo Harry” svarede jeg med et fnis. Okay, måske havde jeg fået lidt for meget at drikke. Han grinte ”Ja, det er jeg jo.” hans stemme var underbetydelig, den dækkede over noget. ”Jeg har nogle du skal møde” sagde han og trak mig inde for. Direkte hen til nogle sofaer, hvor fire andre drenge sad. ”Det her er Victoria” sagde Harry og smilte til mig ”Hey” sagde jeg. De smilte til mig ”Jeg hedder Liam” sagde en dreng med brunt hår. Jeg smilte til ham ”Hej Liam” sagde jeg. Han så lidt forvirret ud ”Hej jeg er Louis” sagde en anden dreng med brunt hår. Jeg nikkede smilende ”Hej til dig” han grinte svagt. ”Jeg hedder Niall” sagde en lyshåret dreng der sad med en chips pose i hånden. Jeg grinte ”Niall” jeg nikkede anerkendende. ”Og jeg er så Zayn” sagde en dreng med sort hår. Det var der det hele faldt på plads ”I er sgu da One Direction” råbte jeg og pegede rundt på dem. De grinte ”Ja og du er i vores hus” sagde Niall og tog en chips. I deres hus? OMG! Hvor er pigerne?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...