One and Only - 1D

Victoria, Alice, Claire og Nathalia lever et dejligt liv, lige indtil deres forældre sender dem på en kostskole i London... De 4 vidt fremmede piger kommer til at bo på et værelse sammen, men hvorfor få nye venner, når man bare ville hjem hurtigst muligt? Men, man kan jo ikke ignorere hinanden for evigt vel, og hvad sker der når de møder nogle fyre til en fest, som kommer til at forandre alting?..

Ps. Flower❤ skriver fra Victorias synsvinkel, Dagga fra Alices, Regine fra Claires og Matia. fra Nannas ;D

55Likes
167Kommentarer
19704Visninger
AA

27. Alices synsvinkel

 

Jeg sad stadig ude på gangen hvor Victoria havde hevet mig med ud, for at snakke med mig, og havde det ret dårligt. Ondt i maven, som jeg havde haft lidt her de sidste par dage, men smerterne havde været så små, at jeg næsten ikke havde lagt mærke til dem, og jeg havde håbet på at det bare ville gå væk i løbet af lidt tid, så jeg havde ikke rigtig sagt det til nogen.

Lige pludselig hørte jeg nogen råbe ”Fordi at du ikke kan lide mig!”, og kort efter kom Victoria nærmest løbende forbi mig, med tårer i øjnene, efterfulgt af Harry, men hun nåede at løbe ind på deres værelse, og smækkede døren i, og låste den, før Harry fik indhentet hende. Jeg kiggede undrende på Harry, der bankede på døren.

”Victoria søde, selvfølgelig kan jeg lide dig, kom nu bare ud så vi kan få snakket” sagde han med sin allersødeste stemme, nok bare for at prøve at lokke Victoria ud, men hun kom ikke. Der blev helt stille i et øjeblik, før Harry sukkede højt, og satte sig på gulvet ved siden af deres dør, altså ca. 3 meter væk fra hvor jeg sad. Hvad skete der lige der? Var Victoria og Harry kommet op og skændes? Det lignede da ikke dem. Det lignede slet ikke nogle af os, at komme op og skændes med hinanden… Eller… jeg skal vel ikke sige noget, efter min periode med Zayn tidligere på dagen…

”Alice?” spurgte Harry og kiggede over på mig. ”Ja?” svarede jeg undrende. ”Kan du ikke prøve at snakke med hende? Jeg har en fornemmele af at du er den eneste hun gider snakke med lige nu” sagde han og sukkede, og strøg hænderne igennem sit hår. Han så bekymret ud, så jeg nikkede bare og smilte svagt til ham.

Jeg rejste mig op, og gik hen og bankede på døren. ”Gå med dig Harry!” råbte hun, og jeg kiggede over på Harry, som så ud til at være meget såret. ”Victoria, det er mig, Alice” sagde jeg med en blød stemme, og der blev stille i et øjeblik, indtil et lille klik fortalte t hun havde låst døren op. Jeg sendte Harry et skævt smil, og krydsede fingrene, før jeg åbnede døren, og gik ind på værelset.

Jeg havde enlig aldrig været herinde før, eller, jeg havde jo set værelset, men så heller ikke mere. Jeg lod være med at sige noget, og satte mig på sengen ved siden af hende, og tog armen om hende. Hun lænte sig op ad mig og kiggede tomt ud i luften.

”Victoria?” sagde jeg lavt, da vi havde siddet sådan i et stykke tid. Hun svarede ikke, men kiggede bare på mig. ”hvorfor er du ked af det? Jeg er ikke helt med her” sagde jeg en lille smule forvirret. For det var jo rigtigt nok. Jeg vidste ikke hvad der var sket. Kun det der skete ude på gangen, men det fortalte ikke rigtig så meget.

”Harry kan ikke lide mig” svarede hun, som om det bare var noget jeg burde vide. ”Hvad snakker du om?! Selvfølgelig kan han godt lide dig! Du er jo det eneste han ser her for tiden!” sagde jeg, næsten vredt, men jeg mente det jo! Vi kunne alle sammen se det! ”Nej han kan ej!” sagde hun, og jeg kunne se hendes øjne begynde at flyde i vand. ”Victoria kig på mig” sagde jeg strengt, og hun vendte hovedet g kiggede på mig. ”Hvem har nogensinde fortalt dig at Harry ikke kan lide dig?” spurgte jeg alvorligt.

Hun tøvede længe, før hun svarede med en meget lav stemme. ”Taylor..”. ”Seriøst! Tror du virkelig på hvad den bitch siger? Hun prøver jo bare at såre os!” sagde jeg irriteret, og havde virkelig bare lyst til at slå hende ned. ”Fordi at hun har ret” svarede Victoria, og begyndte at fumle med sinde hænder.

”Okay, lad os så sige at hun har ret. Men hvordan vil du så forklare hvorfor Harry lige nu sidder ude på gangen, og er helt ude af sig selv, fordi at han er bange for at du ikke gider ham?” spurgte jeg, og smilte skævt til hende, da hun kiggede op med et overrasket blik. ”Gør han det?” spurgte hun. ”Ja, han gør. Så nu vil jeg lige gå ud til de andre, så du kan få snakket lidt med ham okay? Jeg skal nok sende ham herind” sagde jeg og rejste mig op, og sendte hende et smil igen.

”Men husk at vi to snart skal snakke igen ikk?” sagde hun idet jeg gik ud af døren, og blinkede til mig. Hun havde ikke glemt det. Men det var vel også okay, jeg trængte virkelig til at snakke med hende. Men som jeg allerede havde sagt, så var jeg bare ikke klar. Ikke endnu.

Jeg gik over mod mit værelse, og gav Harry lige en besked om at han bare kunne gå ind til hende. Han mimede et ”tak” og jeg smilte til ham, før jeg lukkede mig af i min egen lille verden. Mit lille værelse. Jeg ved godt at jeg sagde til Victoria at jeg ville gå ud til de andre, men min mave var ved at tage livet af mig, og jeg havde kvalme, men jeg vidste at hun aldrig ville lade mig gå hvis jeg havde fortalt hende at jeg havde det dårligt, og bare gerne ville sove, især når jeg havde været så søvnig her på det sidste.

Men selvfølgelig kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg havde virkelig voldsom kvalme, og nu var mit hoved også begyndt at gøre ondt. Det her var virkelig et tidspunkt, hvor jeg normalt ville liste mig ind til Zayn, og putte mig ind til ham, men det var ikke rigtig en mulighed længere. Desværre. Eller jo, det var det jo sådan set, men som han sagde, så ville han ikke have at vi skulle have sådan et ”forhold” når jeg ikke engang ville være hans kæreste. Og lige nu var ikke lige det tispunkt hvor jeg havde lyst til at ombestemme mig. Jeg skulle lige have nogle dage.

Jeg hev min dyne op over mit hoved igen, og prøvede igen at falde i søvn, men det var lige så nytteløst som før. Jeg var virkelig på kanten af at kaste op, men på grund af min lille ”periode” som 14 årig, med at kaste op for at blive tyndere, anbefaler det ikke!, så havde jeg virkelig en angst for at kaste op.

Til sidst kunnen jeg ikke holde det inde mere, og løb ud på toilettet, imens jeg prøvede at larme så lidt som overhoved muligt. Men nogen havde jeg åbenbart vækket, for da jeg var i gang med at vaske den ækle smag væk fra min mund, mærkede jeg en stå bag i mig.

”Er du okay søde?” spurgte en stemme, der kunne få mit hjerte til at holde op med at slå. ”Zayn? Hvad laver du her?” spurgte jeg, uden at kigge på ham. ”Ville bare lige sikre mig at du var okay” svarede han sødt, og smilte blidt til mig. Prøvede han seriøst at tage livet af mig?! Ikke fordi at han kunne gøre for at være så dejlig, men kunne han i det mindste ikke bare prøve at holde det lidt tilbage? ”tak Zayn, men jeg har det fint” sagde jeg, og prøvede at skjule hvor dårligt jeg havde det, og gik tilbage på mit værelse.

Nu da jeg alligevel var oppe, ikke fordi at jeg ikke havde været det hele natten indtil videre, hev jeg min computer frem, og loggede på Facebook, men der var ikke noget spændende der, og heller ikke på min Twitter, eller Skype, eller noget sted.. Så jeg besluttede mig for at tjekke om der var en mulighed for at finde ud af hvorfor jeg havde det så dårligt. Jeg mener, internettet havde jo sådan set alt.

Jeg fandt en side, som fortalte alt! Så jeg prøvede at gå ind under kvalme og opkastning, for at se om det kunne hjælpe, og der dukkede en laaaaang liste frem med forskellige muligheder af grunde til kvalmen. Jeg begyndte faktisk at blive lidt bange for at det her var noget alvorligt. Der var så mange sygdomme og virusser, som jeg kunnen have fået at det var begyndt at skræmme mig.

Men der var dog en der fangede mig opmærksomhed.

Jeg klikkede på den, og endnu en laaang liste dukkede op, som fortalte om hvilke symptomer man kunne få. Mavepine, kvalme, træthed. Alt var der, endda også nogle små symptomer som jeg ikke engang selv havde lagt mærke til, men det hele var der, og jeg var næsten ikke i tvivl. Jeg havde fundet ud af hvad der var galt.

”Victoria, jeg skal snakke med dig! NU!” hvæste jeg for ikke at vække Harry. Hun mumlede lidt, men åbnede ikke øjnene. ”Victoria! Det her er vigtigt! Jeg skal snakke med dig NU!” prøvede jeg igen, og denne gang åbnede hun i det mindste øjnene. Jeg må havet set virkelig forfærdelig ud, for hun satte sig hurtigt op i sengen, hev en af Harrys hættetrøjer på, og listede ud af værelset sammen med mig og lukkede døren bag i os igen.

”Hvad er der? Du ser virkelig ikke godt ud Alice” sagde hun bekymret.  ”Jeg skal snakke med dig; men der må ikke være en mindste chance for at de andre kan høre os, så kan vi ikke gå et andet sted hen?” spurgte jeg. Og hun nikkede, og hev mig med ud på terrassen, hvor der var imponerende varmt, men det var jo også næsten stadig sommer, vi var jo i August måned, dom faktisk mindede mig om at vi havde nogle fødselsdage i ”gruppen” om ikke så længe. Men det var ikke det vi var her for at snakke om.

”Hvad så? Har han nu slået op med dig?” spurgte hun bekymret. ”Nej Victoria, jeg tror det her er værre..” sagde jeg nervøst, og prøvede at holde tårerne inde. ”Åh nej søde, hvad er der sket?” spurgte hun, og så ud til at være ved at flippe ud af bekymringer. Hvad ville jeg stille op uden hende lige nu?! Sige det til Zayn? Glem det! Aldrig i livet! Han skulle ikke vide det her! Selv om jeg i sidste ende nok ikke kunne undgå det…

Jeg tøvede lidt, før jeg fik taget mig sammen. ”Victoria, jeg… jeg tror jeg er gravid”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...