One and Only - 1D

Victoria, Alice, Claire og Nathalia lever et dejligt liv, lige indtil deres forældre sender dem på en kostskole i London... De 4 vidt fremmede piger kommer til at bo på et værelse sammen, men hvorfor få nye venner, når man bare ville hjem hurtigst muligt? Men, man kan jo ikke ignorere hinanden for evigt vel, og hvad sker der når de møder nogle fyre til en fest, som kommer til at forandre alting?..

Ps. Flower❤ skriver fra Victorias synsvinkel, Dagga fra Alices, Regine fra Claires og Matia. fra Nannas ;D

55Likes
167Kommentarer
19716Visninger
AA

19. Alices synsvinkel

Vi havde fundet på den perfekte plan! Eller, jeg havde fundet på den perfekte plan, Claire var der bare… ”VI har det! Eller Alice har det, men jeg var med til det!” råbte Clarie, idet vi gik ud af til de andre. Og få sekunder efter faldt Victoria sammen på gulvet.

”Victoria” råbte vi alle sammen i kor og løb hen til hende. Harry og jeg var en del mere rolige end de andre, det jo nu ikke var første gang vi havde oplevet det. De andre var til gengæld ved at gå fuldstændig amok… ”Slap nu af man!” sagde Victoria lige pludselig og alt blev bare stille. Jeg blev også lidt forvirret. Var hun ikke lige besvimet? Hun tog sig til hovedet og lukkede øjnene igen. ”Harry, vi må få hende over på sofaen igen” sagde jeg sukkende, og Harry fik løftet hende op, og bar hende over på sofaen. ”Victoria” sagde jeg og satte mig ved siden af hende. ”Mhhh..” mumlede hun, og åbnede øjnene halvt op”. ”Du ved godt at det her ikke kan fortsætte sådan her, næste gang du besvimer ringer vi altså til lægen” sagde jeg alvorligt og tog hendes hånd. ”Neeej..” sagde hun næsten uforståeligt. ”Hun har altså ret, der kunne jo være noget alvorligt galt søde” sagde Harry og satte sig hos os, på den nu meget trange sofa. Hun lukkede bare øjnene og mumlede et eller andet uforståeligt. Jeg kiggede bekymret på Harry før jeg rystede på hovedet og rejste mig op.

Nu når vi alle sammen alligevel var samlet inde i stuen, besluttede Claire og jeg os for at fortælle om min plan. ”Okay alle sammen, den pige der havde skrevet kommentaren, hedder Taylor, Taylor Smith” startede jeg, og ventede på en reaktion, men alle var stille. ”Seriøst piger, kan i ikke huske hende? Det var hende der prøvede at snakke med os HELE den første dag.” sagde Claire, men der var stadig helt stille. ”Nå, hende!” udbrød Victoria lige pludselig med sin forkølede stemme. ”Ja hende, hende den MEGA irriterende pige, der synes at vi skulle være veninder” svarede jeg, glad for at der i det mindste var en der kunne huske hende. ”Det forklarer jo det hun skrev, det med at vi endelig kunne komme tilbage” sagde Nanna. ”Nemlig!” sagde jeg, glad for at der nu var styr på den første del af det jeg havde at sige. ”meeeeen..” sagde Claire med en dramatisk stemme, og lød rigtig stolt over at få lov til at være med til at præsentere MIN ide. Alle kiggede lidt irriteret på os, nok fordi at vi trak det så meget ud. ”Kan i ikke huske hvorfor vi synes hun var SÅ irriterende?” spurgte jeg, faktisk meget overrasket over at de ikke kunne huske det… ”Seriøst piger” begyndte Claire igen.

Det var helt vildt så megen ære hun tog lige nu, men hun var nu stadig meget sød. Vent… sagde jeg lige det? Eller… tænkte jeg lige det? Siden hvornår var jeg begyndt at have sådan et forhold til pigerne? Jeg havde jo næsten aftalt med mig selv at jeg ikke skulle gå hen og blive veninder med dem. Lige fra første dag havde jeg haft et slags had til dem. Nok på grund af den lorte skole, men stadig. Det løfte jeg havde lavet med mig selv for hvad en uge siden? Nej, der var vel gået mere end det siden vi flyttede ind på skolen… 2 uger? 3 måske? Jeg kunne seriøst ikke huske det, det føltes virkelig som tiden bare var fløjet forbi.

”It feels like we’ve been living in fast forward, another moment passing by”

“Alice?” spurgte Zayn lige pludselig. Jeg rystede kort på hovedet for at på en måde at skubbe tankerne til siden, dem måtte jeg tage på et andet tidspunkt. Alle sad og stirrede på mig, også Claire, som også ventede på at jeg skulle fortsætte historien. Pigerne så slet ikke ud til at forstå min pointe, så jeg besluttede mig for at sige det ligeud, for jeg gad ikke det her gætteri mere. ”Seriøst piger! Det var hende der vrøvlede løst om One Direction HELE tiden!” sagde jeg sukkende, og jeg kunnen med det samme se at Nanna og Victoria havde forstået den nu. ”Hey!” brokkede drengene sig i kor”. ”Ej drenge, i må ikke tage det personligt, men den pige var virkelig irriterende, hun snakkede ikke om andet end jer, og hvis man bare prøvede at snakke om noget andet, så begyndte hun at snakke om jer igen. Endda hvis vi snakkede om mad, så var det altid ”Åh, Niall ELSKER Nandos” eller ”Åh, Jeg elsker kylling! Ligesom Zayn” det var seriøst til at kaste op over” sagde jeg opgivende og kom til at tænke på hvordan det ville være hvis vi kom tilbage! Hum havde jo læst artiklen, nok fordi at hun bare gennemsøgte alt det der indeholdte noget om drengene… Så hun ville jo være totalt meget over os! Hvem ved, måske ville hun inde på at stjæle vores tøj eller et eller andet fordi at drengene havde rørt ved det eller noget, så syg i hovedet var hun!

”Men, vent! Så er det jo nemt nok! Altså det med at få hende til at tie stille!” Sagde Liam glad, muligvis fordi at han nu havde fået den samme ide som jeg havde, men han skulle IKKE have lov til at stjæle den fra mig! ”Nemlig, vi skal bare give hende nogle koncertbiletter eller autografer eller noget, og så skal hun nok tie stille!” sagde jeg hurtigt, bare for at være den første, for nu var det jo MIN ide! ”Hvis i altså gider” tilføjede jeg med en sød og lav stemme og kiggede på dem, mest på Zayn, da jeg vidste at han ville være den der var nemmest at få overtalt, især når det var mig der spurgte… ”Jo selvfølgelig! Alt for at beholde jer” sagde Harry hurtigt og strammede sit greb om Victorias hånd og smilte til hende.

De to var bare SÅ søde!! Altså, det var Claire og Niall, og Nanna og Louis jo også, men det var som om Victoria og Harry bare var de eneste af os der sådan opførte sig som et rigtigt kærestepar, selv om de også kunne virke meget generte ud overfor hinanden. Jeg kom også til at tænke på om Zayn og jeg nogensinde ville få sådan et forhold til hinanden, for, for at være ærlig, så var jeg ikke helt sikker, for det ville ikke undre mig hvis han blev træt af at hele tiden at skulle jage mig på den måde, uden at jeg vidste ham den samme form for interesse tilbage, men det ville jo med tiden bare bevise hvor langt han ville gå for at beholde mig, eller, for at prøve at få fat i mig. Jeg ville faktisk virkelig ønske at jeg bare kunne springe op i favnen på ham og kysse ham, men det ville jo smadre min stolthed totalt! Og den betød altså i sidste ende lidt mere for mig, for det var noget der ville holde hele livet, og hvem ved hvor længe et teenager-forhold kan vare, måske endda kun nogle måneder, eller mindre.

Vi fik hurtigt aftalt at det skulle ske så hurtigt som muligt, da der jo for hvert minut der gik, var en større chance for at hun havde fortalt det til Hayley. Så planen var at vi sneg os derhen i aften, for chancen for at blive set i løbet af dagen var alt for stor! Der var bare én forhindring… Victoria… Hun var ALT for syg til at tage med, men hun VILLE bare absolut hjælpe.

”Victoria…” sukkede jeg og så hjælpeløst på Harry. De andre var gået et eller andet sted hen, og hun havde nu insisteret på at tage med i aften, som jo var, for os alle sammen, en MEGET dårlig plan, da hun jo var alt for syg. ”Men søde, vi 2 kan jo blive hjemme, og se en film eller noget, bare have det hyggeligt, det har du det meget bedre af” sagde Harry og strøg hendes hår bag i hendes øre. ”Nej, det er også mig det drejer sig om, så jeg vil med!” sagde hun nærmest surt, og krydsede armene. Jeg vidste virkelig ikke hvad vi skulle finde på, indtil en mega god ide lige pludselig poppede op i hovedet på mig! Jeg gik ud i køkkenet og hev min mobil frem, og skrev til Harry: ”Kom lige ud i køkkenet, og lad være med at fortælle Victoria at det var mig, så tror hun bare at vi lægger planer…”. Der gik ikke mere end få sekunder før Harry dukkede op i døren.

”Okay, så det er altså planen?” spurgte Nanna. Jeg havde samlet dem alle sammen inde i køkkenet imens Victoria sov på sofaen, men jeg vidste at hun ville vågne om ikke så længe så vi blev nød til at skynde os. ”Ja, vi smutter nu, og Harry bliver her hos Victoria og sørger for at hun ikke finder ud af hvor vi er” sagde jeg, eller hviskede, for vi gjorde alt for ikke at vække hende. Vi fik sneget os ud af døren og kørte hurtigt hen til skolen, det var blevet mørkt, men skolen var stadig ikke blevet låst af, og eleverne var stadig vågne, for ellers ville det være umuligt at få fat på hende Taylor.

Planen var simpel, men om den ville gå godt var et godt spørgsmål. Niall havde taget en hættetrøje på og et par store sorte solbriller, så man næsten ikke kunne se hans ansigt og hans hår, men der var jo stadig en chance for at Taylor ville genkende ham, Liam, Zayn og Louis havde også taget forklædning på, men ikke lige så meget som Niall, da de skulle ind til Hayley, som nok alligevel ikke ville genkende dem. Niall skulle så finde Taylor, og få hende med udenfor, imens drengene skulle sørge for at Hayley ikke fik øje på os.

Drengene var gået ind, da vi hørte noget ruske bag i os, og vi vendte os alle sammen om, altså Nanna, Claire og jeg, og fik øje på noget vi allermindst havde brug for lige nu, Victoria… Ikke fordi at jeg ikke kunne lide hende, jeg mener, hun var nok den ”Bedste veninde”, hvis man kunne sige det sådan, af alle pigerne, men lige nu havde vi ikke brug for at slæbe rundt med hende, så syg som hun nu var, tænk hvis hun besvimede igen?

”Victoria, hvad laver du her?!” nærmest hvæste jeg ad hende. Hvor var Harry henne?! Han skulle jo passe på at hun ikke opdagede hvor vi var! Før hun fik svaret fik hun et ekstremt hosteanfald, og vi løb alle sammen hen til hende for at hjælpe hende med at få vejret igen, da vi hørte nogen rømme bag i os. Vi vendte os om og fik øje på nogen der fik mig til at fortryde det jeg havde sagt med Victoria lige før, Hayley…

”Fuck..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...