Dødens retfærdighed

Haven har siddet på dødsgangen i 4 år. En dag tvinger hun sig selv til at tænke tilbage på hvor det hele startede. Haven begiver sig ud på en lang rejse af tanker som måske vil ændre hendes syn på døden. Før har hun altid tænkt negativt om døden, men nu kan det være det ændrer sig!


27Likes
95Kommentarer
2988Visninger
AA

9. 9. Kapitel

Nu på dødsgangen

En skrig vækker mig fra min eftermiddags lur. Skriget er lige udenfor min dør. Hurtigt hopper jeg op. Jeg løber hen til mit lille vindue jeg har ud til gangen. Udenfor står Something. Han har 3 store vagter om sig. " DET ER IKKE MIG ENDNU!" skriger Something. Hvad snakker han om? Pludselig slår det mig at det må være hans tur til at dø. En vagt tager fat i Something og skubber ham op af den hårde beton væg ude på gangen. " Nu holder du fandme din kæft! Alle jer røvhuller herinde skal en dag dø, idag er det din tur! Prøv at få det ind i den lille hjerne, og følg med!" råber vagten ind i Somethings hoved. Something har nu valgt en anden taktik, han er helt tavs og står stiv som en pind op ad væggen. " Så går vi" siger vagten og tager fat i Somethings håndjern. Something står helt stile. Vagten slipper opgivende håndjernene, og så styrter Something afsted. " JEG ER FRI!" skriger han, jeg kan lige ane at en anden vagt tager fat i ham og slår ham omkuld. Jeg griner en smule og sætter mig så på min seng. Jeg føler mig lidt svimmel. 

Lidt efter min aftensmad kommer der en vagt. Den samme som igår. " Så er Cissy her" siger han og fører mig til besøgs lokalet.

Der sider hun. Hendes hår er sat op i en knold, nu er hårfarven grå. Hun sider i en alt for stram kjole. Hun har et giftigt smil på læberne. Jeg kan se at hendes tænder er blevet gule. Hendes ansigts hud ser helt slapt ud. Det er heller ikke så mærkeligt. Hun må være i 70'erne nu. Hun stirrer på mig med hendes grønne øjne. " Jeg bliver lige udenfor døren!" siger vagten og går ud. Da vagten er gået sker der ingenting. Jeg står og stirrer vredt på Cissy, hun stirrer på mig. Til sidst giver jeg op og sætter mig på en stol så langt væk fra hendes som muligt. Cissy begynder at rode i sin taske. Hun lægger et album på bordet og skubber det over til mig. Jeg åbner det og ser en masse billeder af mig og min moder. Hvorfor giver Cissy mig dem? " Hvorfor giver du mig dem her?" spørger jeg og lukker albummet. Cissy sukker og smiler så. Ikke det giftige smil jeg kender, men et sødt smil. " Jeg kan vel ligeså godt starte fra en ende af.." mumler Cissy og trækker vejret dybt. " Jeg vil undskylde for at jeg var så ond mod dig da min søn slog dig.. Jeg kan se nu at det var ham der var den onde her, ikke dig! Jeg er frygtelig ked af det" starter Cissy og kigger træt på mig. Jeg nikker. " Jeg prøvede at finde en undskyldning til mig selv for at min søn slog mit barnebarn! Den eneste undskyldning jeg kunne finde på at det måtte være din skyld. Nu ser jeg hvor dum jeg var, du gjorde jo intet. Du var bare et barn!" siger Cissy og tørrer en tåre væk fra kinden. Jeg kan mærke at jeg begynder at føle lidt medlidenhed. Hidsigt prøver jeg at få følelsen væk. " Nå!" mumler jeg. " Jeg burde have været der for dig da min søn slog... Din moder ihjel! Jeg burde have trøstet dig og have passet dig, men jeg kunne ikke få mig selv til det." siger Cissy og sukker. Hun ryster hovedet. " Da du slog min søn ihjel blev jeg utrolig ked af det! Han var jo min dreng. Det var derfor jeg slog hånden af dig! Det fortryder jeg så inderligt" græder Cissy nu. Jeg kan pludselig se den gamle dame der gemmer sig under hendes stramme ansigt. " Jeg fortryder alt det jeg har gjort!" siger hun og kigger på mig. " Jeg beder dig, tilgiv mig!" bønfalder Cissy og går hen til mig. Jeg kigger ned. Hvordan skal jeg kunne tilgive den kvinde der hvis hun turde kunne have reddet mig? " Jeg er ked af det.. Men det kan jeg ikke lige nu! Giv mig en chance for at tænke" siger jeg og kigger på Cissy. Cissy nikker forstående. " Ja" siger Cissy og kigger på mig. Jeg kan se at hun overvejer om hun skal give mig et kram. Jeg ryster svagt på hovedet. Der bliver banket på døren, vagten kommer ind og fortæller os at nu er tiden færdig. Cissy må gå igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...