Dødens retfærdighed

Haven har siddet på dødsgangen i 4 år. En dag tvinger hun sig selv til at tænke tilbage på hvor det hele startede. Haven begiver sig ud på en lang rejse af tanker som måske vil ændre hendes syn på døden. Før har hun altid tænkt negativt om døden, men nu kan det være det ændrer sig!


27Likes
95Kommentarer
3015Visninger
AA

4. 4. Kapitel

For 20 år siden

Den tynde pige var med sine forældre ude på markerne for at holde en lille skovtur. Pigen var glad og glædede sig til en dag kun med sine forældre. Det var længe siden pigen var blevet slået af sin far, så længe siden at pigen helt havde fortrængt det. Hendes moder gik hånd i hånd med hendes fader og der var plantet et stort smil på hendes forældres læber. Pigen grinede og løb over markerne. Hun kiggede op og så en smuk ørn flyve over himlen. Ørnen var brun, skinnende brun. Den var smuk. Et øjeblik stod pigen stille og stirrede på ørnen der lavede flotte sving i luften. " Haven! Kom og spis." råbte faderen højt. Pigen kiggede over mod hendes forældre. De sad på et lille tæppe. På tæbet lå der en flot flettet kurv pigens mormor havde flettet. Moderen smilede stort da hun så pigens store øjne. " Der er kylling" sagde moderen, og med det samme sad pigen på tæppet. Faderen brummede svagt da han gav en kylling til delling til moderen og pigen. Han tog selv 2 kyllinger. " Må jeg ikke få den ene kylling, så kan mor få det jeg har?" spurgte pigen og tog hånden hen til hendes fader. Faderen slog hendes hånd væk og sagde - " Ti stille og spis din mad!". Moderen kiggede kort på pigen og trak så vejret dybt. " Giv hende dog lidt kylling! Pigebarnet er så tynd" sagde moderen og tog kyllingen ud af faderens hånd. Faderen gjorde store øjne og rev kyllingen tilbage. " Hvad helved bilder du dig ind din billige tøs?!" råbte faderen. Moderen gik imod faderen og tog kyllingen. Det var første gang pigen nogensinde havde set sin moder gå imod sin fader. Pigen så forfærdet på faderen da han slog hende hårdt i hovedet da hun for 3 gang tog kyllingen. " Nu holder du FANDME op! Det er mig der er manden. Jeg bestemmer!" skreg han. Moderen ømmede sig og mumlede så - " Jeg skider på om du er manden i huset!". Det var grænsen. Faderen skreg op og slog moderen så hårdt i hovedet at hun faldt om. " MOR!" hviskede pigen og løb hen til sin moder. Moderen havde fået hul i hovedet. Pigen prøvede at stoppe blødningen med sin kjole, men det blødte igennem. " Hvad har du gjort?" råbte pigen og stirrede på faderen. Faderen så rasende på pigen, han skubbede hende væk og slog moderen hårdt. Rigtig hårdt. Der lød et højt skrig fra moderen. Hun åbnede kort øjnene og kiggede på sin datter. " Jeg elsker dig!" hviskede hun. Pigen havde aldrig fået det at vide fra nogle før. Hendes øjne blev våde af tårer. Pigen tog fat om sin mor og hviskede at hun ikke måtte dø. En sidste gang kyssede moderen hendes kind og så var hun væk. Hun vendte det hvide ud af øjnene og sukkede så højt.  

" HVAD HAR DU GJORT?" skreg pigen. Faderen ignorede hende, han tog sin øl og gik. Han gik mod solen, og han kom først tilbage mange timer efter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...