Hello to Myself {SHINee}

Kang Shin Hye er en koreansk pige på 19 år som går på musikskole i Seoul. Shin Hyes liv har været normalt indtil den dag et K-pop band begynder på skolen. De fem drenge fra SHINee vender op og ned på hendes liv lige fra den dag de ankommer. Onew ser straks Shin Hye som sin lillesøster og Minho fanger hendes hjerte. Men det er ikke let at være venner med idoler. Og slet ikke at være forelsket i et.

39Likes
81Kommentarer
7904Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg løber ned ad gaden så hurtigt jeg overhovedet kan. Kom igen for sent af sted hjemmefra og kan derfor ikke komme med bussen. Jeg har kun 2 minutter til at nå frem til skolen, men er der heldigvis snart. Jeg løber forbi den porridge restaurant der ligger ca. 1 km fra skolen og presser mig selv til at løbe lidt hurtigere. Endelig kan jeg se skolen dukke op længere henne ad vejen. Jeg skynder mig hen til indgangen, træder inden for og bøjer mig forover. Jeg tørrer sveden af panden og hiver efter vejret. ”Sov du over dig igen?” lyder en stemme bag mig. Jeg retter mig op og vender mig om. Min bedste veninde Jang Nara står og ser opgivende på mig. Jeg nikker og prøver at få styr på min vejrtrækning mens jeg retter kejtet på nederdelen på min uniform. Nara himler med øjnene og kommer hen til mig. ”Dit slips sidder helt uacceptabelt,” sukker hun og retter på mit slips til hun mener det sidder rigtigt. Hun ser vurderende på mig og retter på mit pandehår. ”Så er det vist okay at gå til time,” siger hun og smiler til mig. Jeg gengælder smilet og Nara tager min hånd. Sammen går vi mod vores klasseværelse mens klokken ringer ind.

  Vi træder ind i klassen og går ned bagi til vores sædvanlige pladser. Min er lige ved vinduet og Nara er ved siden af mig. Jeg sidder og kigger fraværende frem for mig da Naras og min fælles veninde Lee Ji Hyun sætter sig på Naras bord. Vi ser begge nysgerrige på hendes meget opstemte ansigtsudtryk. ”Har i hørt det?!” udbryder hun og ser afventende frem og tilbage mellem Nara og mig, ”jeg har lige hørt det fra Eun Mi! Der kommer nogle nye elever på skolen!”

Nara og jeg sukker fordi vi havde troet at det ville være spændende nyheder. ”Ji Hyun det er altså ikke særlig vildt. Nye elever er ikke noget at hidse sig op over,” siger Nara ligegyldigt mens hun begynder at studere sine negle. ”Jo de her elever er!” siger Ji Hyun stadig ophidset, ”for de er idoler!”

Naras hoved flyver op og hun ser over på mig inden hun igen ser på Ji Hyun. ”Idoler?” spørger hun og Ji Hyun nikker, ”hvem er det?! HVEM?!”

”Det ved jeg ikke endnu. Men jeg har hørt at de er meget kendte!” hviner Ji Hyun og smiler over hele hovedet. ”Men hvis de er så kendte hvorfor kommer de så hertil? Hvorfor skulle kendte idoler komme til en almindelig musikskole?” tænker jeg højt. ”Pyt med hvorfor de kommer. Jeg er bare glad for at de kommer. Hvem de så end er,” siger Nara og ser drømmende ud i luften, ”jeg håber virkelig det er Super Junior. Jeg vil meget gerne møde Eunhyuk. Han er så sej.”

”Hey! Eunhyuk er min! Det har vi snakket om!” udbryder jeg og skubber drillende til hende. Hun griner og skubber tilbage. ”Jeg ved det, jeg ved det! Jeg vil i virkeligheden nok også hellere have Kyuhyun. Han er trods alt Super Juniors maknae,” siger Nara og smiler for sig selv, ”så kan du få Eunhyuk for dig selv. Han er faktisk heller ikke særlig pæn.”

Jeg ser fornærmet på hende og siger: ”Du skal tale pænt om min oppa! Han er lækker!”

Jeg tager Naras hoved under min arm og gnubber hendes hovedbund. ”ARGH SLIP!” hviner hun og vrider sig indtil jeg giver slip. Hun glatter muggent sit lange sorte hår og prøver at filtre det ud. ”Aish! Jeg hader at du er så stærk. Du træner for meget og du er for maskulin. Du får aldrig en kæreste på den måde. Du er så god til sport at du kan vinde over drenge og drenge hader at tabe til piger,” påpeger Nara og jeg himler med øjnene. Jeg går i gang med at hjælpe hende med at filtre hendes hår ud. ”Jeg er kun god til fodbold og basketball,” siger jeg og glatter Naras hår, ”og jeg kan ikke vinde over drenge.”

”Hold nu op. Jeg har set dig spille fodbold og du uovervindelig. Og selvom du er lille er du også fantastisk til basketball. Du er så hurtig at ingen kan tage bolden fra dig,” siger Ji Hyun og jeg smiler genert, ”det undrer mig nogle gange hvorfor du begyndte på musikskole når du burde være begyndt på en idrætsskole.”

Jeg trækker på skuldrene og Nara siger: ”Du ved da godt hvorfor hun er her Ji Hyun. Du har hørt hende synge og hun kan endda spille guitar. Hun hører helt klart til her.”

Ji Hyun nikker og jeg rødmer. Jeg hader når folk komplimenterer mig fordi jeg ikke ser mig selv som specielt god. ”Men for at vende tilbage til de nye elever,” siger Ji Hyun og hendes ansigt ser igen opstemt ud, ”jeg håber virkelig det er 2PM! Jeg vil vildt gerne møde Nichkhun personligt! Min egen Khunnie!”

Nara og jeg bryder ud i latter mens Ji Hyun ligner en der ser Nichkhun for sit indre blik. Pludselig bliver vi afbrudt af læreren der træder ind i klassen. Ji Hyun hopper ned fra Naras bord og finder hurtigt sin egen plads. ”Undskyld jeg kommer for sent. Der var møde,” siger læreren mens hun lægger sin taske på sit skrivebord. Læreren er en ung kvinde som hedder Lee Gyu Won. Hun har skulderlangt sort hår og mørke øjne. Et typisk koreansk udseende. Gyu Won er hvad man kan kalde vores klasselære. Vi har hende til almindelige fag som matematik og koreansk, men samtidig har hun også valgfaget sangskrivning.

Hun roder rundt i sin taske og leder tydeligvis efter noget.

”Ssaem?” spørger Ji Hyun tøvende og Gyu Won ser op. ”Ja Lee Ji Hyun?”

”Det møde lærerne havde. Det havde vel tilfældigvis ikke noget at gøre med de nye elever vel?”

Gyu Won smiler overbærende. ”Jeg burde have vist at du ville vide noget om det Ji Hyun. Du stikker altid din næse steder hvor den ikke burde være,” siger Gyu Won og Ji Hyun ser forlegent ned i bordet, ”men det er da ikke nogen hemmelighed. Ja, vores møde handlede om de nye elever.”

”Hvem er de? Hvornår kommer de? Skal de have timer med os?” udbryder Nara og Gyu Won ler varmt. Alle i klassen opfatter Gyu Won som en på vores egen alder. Vi ser hende mere som vores ven end som vores lærer. Hun er meget nede på jorden og snakker til os i øjenhøjde. Vi behøver ikke at være lige så høflige over for hende som vi gør overfor de andre lærer. ”Rolig Nara,” siger Gyu Won og smiler til Nara, ”jeg ved ikke hvem det er der kommer. Men jeg ved at det er et K-pop band bestående af drenge og at de er ret kendte. Både her i Korea og verden over.”

Alle pigerne i klassen mumler opstemte og nogle få hviner henrykte. Jeg kan høre en af drengene hviske til sin sidemand at han virkelig havde håbet at det var SNSD der skulle gå her. ”Drengene begynder her i morgen tidlig og ja de skal have timer sammen med jer,” siger Gyu Won og udbrud af begejstring lyder fra alle pigerne i klassen, selv fra mig. Da jeg har fået samling på mig selv igen rækker jeg hånden op. Gyu Won ser på mig og smiler skævt. ”Jeg tror du er den eneste i klassen der stadig rækker hånden op Kang Shin Hye,” siger hun og jeg trækker på skuldrene mens jeg sænker min hånd. ”Ved du om nogle af dem skal gå i vores klasse?” spørger jeg og kan ikke skjule hvor meget jeg ønsker at bare en af dem skal gå i klassen. Især hvis det er Super Junior. ”Vi får det først at vide i morgen,” siger hun og der lyder en masse skuffede suk, ”men der er meget stor chance for at en eller to af dem kommer til at gå i den her klasse. Denne klasse er nemlig en af de bedre.”

Der lyder opstemt mumlen mellem pigerne igen og jeg smiler stort til Nara. Hun gengælder spændt mit smil. Nu må dagen bare gerne gå hurtigt. Jeg glæder mig allerede helt vildt til i morgen. Jeg kan slet ikke vente med at se hvem det er der skal begynde her. Jeg håber virkelig det bliver Super Junior!

  Resten af dagen har alle pigerne svært ved at koncentrere sig i timerne. Vi tænker alle sammen på det samme og det er det eneste vi kan have i hovedet. Til sidst er lærerne lige ved at give op fordi de overhovedet ikke kan komme i kontakt med os. Men vi er ligeglade. Vi tænker kun på en ting. Hvad i morgen vil bringe.

  Efter skole følges Nara, Ji Hyun og jeg noget af vejen hjem. Nara og Ji Hyun bor begge ret tæt på skolen. Jeg bor ret langt væk og tager bussen når jeg skal hjem. Jeg ville også gerne tage den om morgenen, men fordi jeg sover for længe kan jeg sjældent nå den og må derfor løbe. Det er Ji Hyun der først skal i en anden retning. Hun vinker farvel til os inden hun drejer ned ad en sidegade. Nogle meter senere drejer Nara også af og jeg fortsætter alene ned til busstoppestedet.

  Da jeg når hjem træder jeg ind i entreen hvor jeg smider mine sko og tager mine hjemmesko på i stedet for. Entreen er direkte forbundet med stuen og køkkenet så jeg kan se appa stå ved komfuret. ”Du er hjemme,” siger han og smiler. Jeg nikker og sætter min taske på gulvet. Min appa og jeg bor i et traditionelt Han stil hus. Appa voksede op her og fik det foræret af sine forældre da de flyttede til Jinan. Min umma og appa blev gift som 23 – årige og flyttede ind her sammen. Et år efter fik de min oppa Kang Shin Woo. Fire år efter blev jeg så født. Umma døde da jeg var 7 år gammel og da Shin Woo oppa fyldte 20 tog han til USA for at studere. Siden har det bare været appa og mig.

”Gik det godt i skolen?” spørger han mens han rører rundt i en gryde. Hvis jeg ikke tager meget fejl er det Ramen han er i gang med at koge. ”Det sædvanlige,” siger jeg og sætter mig på køkkenbordet ved siden af komfuret. ”Slet ikke noget nyt?”

”Jo der er faktisk noget. Der begynder nogle nye elever på skolen i morgen. Det er et eller andet kendt K-pop band.”

Appa stopper med at røre rundt i gryden og ser på mig. ”K-pop?” spørger han og fnyser, ”nu skal du ikke lade det få dårlig indflydelse på dig. K-pop er ikke rigtig musik. Du skal bare holde dig til din gayageum og traditionel musik. Ligesom du altid har gjort.”

Jeg nikker stift og han begynder igen at røre i gryden. Appa tror at jeg bruger al min tid på at spille traditionel musik på min gayageum. Han ved ikke at jeg synger og spiller guitar i min fritid. Han lod mig kun begynde på musikskolen fordi jeg sagde det ville forbedre mine evner inden for traditionel musik og at jeg kun ville bruge tid på min gayageum. Han må ikke vide at jeg spiller andet end traditionel musik. Fordi bedstefar spiller traditionel musik og appa spiller traditionel musik så skal jeg også. Jeg øver mig lidt i skolen, men jeg vil helst spille guitar. Jeg har min guitar til at stå på skolen så han ikke ved noget om det. Da jeg købte den bildte jeg ham ind at jeg brugte pengene til gayageum undervisning. Og det er altså ikke en billig guitar jeg købte dengang.

”Nu vi snakker om gayageum, så synes jeg du skal gå ind og øve dig. Du ved jeg elsker at høre dig øve.”

”Appa!” protesterer jeg og vrider mig for at udtrykke at jeg ikke har lyst. ”Gør det nu bare,” siger han bestemt og slukker for komfuret. ”Men jeg har allerede øvet i dag,” protesterer jeg igen og lægger armene over kors. ”Man kan aldrig øve for meget,” siger han og tager gryden af komfuret. ”Kan jeg i det mindste få lov til at spise først?” spørger jeg og peger på gryden. Han smiler og siger selvfølgelig. Sammen sætter vi os og spiser Ramen hvorefter jeg går ind og øver mig på min gayageum.

 

Næste dag sørger jeg for at gå hjemmefra i god tid. Jeg vil ikke gå glip af når de nye elever kommer. Da jeg når frem står der allerede en kæmpe klump af mennesker ved indgangen. Jeg er åbenbart ikke den eneste der har fået den idé at komme tidligt. Jeg maser mig igennem menneskemængden og leder efter Nara. Hun skrev til mig i morges at hun også ville komme tidligt og siden hun bor tættere på skolen end mig er hun her sikkert allerede. Endelig får jeg øje på hende. Hun står sammen med Ji Hyun. Jeg går hen til dem og de hilser begge på mig. ”Har i hørt noget om hvem det er?” spørger jeg og Ji Hyun nikker. ”Jeg har hørt rygter om at det enten er SHINee eller U-Kiss,” siger hun og jeg rynker panden. ”Hvem er SHINee?”

Ji Hyun og Nara ligner nogen der hvert øjeblik kan tabe både næse og mund. ”Kender du ikke SHINee?!” næsten råber Ji Hyun. Jeg tysser på hende mens jeg ryster på hovedet. ”Onew, Jonghyun, Key, Minho og Taemin. Siger de navne dig slet ikke noget?” spørger Nara og jeg ryster på hovedet. Nara og Ji Hyun ser opgivende på hinanden. ”Hvad skal vi stille op med hende?” spørger Nara og sukker. ”Vi kan ikke gøre noget, hun er fortabt,” siger Ji Hyun og sukker også. Jeg himler med øjnene og siger: ”Er de gode?”

”De er fantastiske!” udbryder Nara og smiler stort, ”jeg har hørt mange af deres sange, men jeg er ikke rigtig fan af dem. De er meget kendte og har mange fans.”

Pludselig begynder alle pigerne at skrige på en gang. ”DE ER HER!!!” råber de og stormer ud på parkeringspladsen. Nara, Ji Hyun og jeg ser kort på hinanden inden vi følger efter dem. Alle mennesker samles om en varevogn som åbenbart er bandets transport. Da skydedøren i bilen går op skriger pigerne endnu højere. ”DET ER SHINee!!!” råber de og flere af pigerne tager deres mobiler frem for at tage billeder. Fem drenge stiger ud af bilen og de bliver straks omringet. Nara og Ji Hyun maser sig ind i mængden for at prøve og komme tættere på drengene. Jeg holder mig lidt i udkanten.

Jeg kan ikke rigtig se drengenes ansigter. Dels fordi menneskemængden gør det svært, men også fordi de alle sammen har enten kasket, hue eller solbriller på. De begynder at skrive autografer mens deres bodyguards prøver at bane vej igennem menneskemængden. Jeg kigger ned og opdager at der er nogen der har tabt et billede. Jeg samler det op og kigger på det. Det forestiller fem drenge der hver holder et bogstav, undtagen den sidste der holder to bogstaver. Til sammen danner bogstaverne ordet SHINee. Jeg rynker panden og ser op. Drengene er langsomt begyndt at bevæge sig fremad og pludselig går det op for mig at de har retning mod mig. Jeg stivner mens de langsomt kommer nærmere. Da de når hen til mig går fire af dem forbi mig uden så meget som at se på mig. Men det sidste medlem af gruppen stopper op og ser på mig. Han har brunt hår i en frisure der mest af alt ligner skålehår og han har et par store solbriller på som ser meget dyre ud. Han tager solbrillerne af og kigger på det billede jeg har i hånden. Han smiler og hiver proppen af sin tusch hvorefter han skriver sin autograf på billedet. Jeg er stadig fuldstændig ubevægelig og har glemt hvordan man trækker vejret. Drengen smiler til mig, tager solbrillerne på igen og aer mig kort over håret inden han fortsætter. I en fjern afkrog af min bevidsthed opfatter jeg at en masse piger sender mig dræberblikke inden de skynder sig efter drengene. Jeg knuger billedet ind til mig mens jeg begynder at tage nogle dybe indåndinger igennem næsen. ”Shin Hye så du dem?!” udbryder Nara som er dukket op ved siden af mig sammen med Ji Hyun. Hun sænker blikket og kigger på billedet i mine hænder. Hun spærrer øjnene op. ”Du har fået Onews autograf! Men jeg troede ikke du kendte dem,” siger hun og river billedet ud af mine hænder. Jeg fører en rystende hånd op til mit hår der hvor drengen aede mig. ”Onew,” hvisker jeg og vender langsomt hovedet. Jeg når lige at se hans ryg inden han træder ind ad hoveddøren til skolen. ”Onew.”

”Hvordan fik du hans autograf Shin Hye? Han gav ingen af de andre piger hans autograf. Hvad gjorde du?” spørger Ji Hyun og tager billedet fra Nara for også at se hans autograf. ”Jeg gjorde ikke noget,” mumler jeg og vender mig for at se på dem, ”jeg gik fuldstændig i panik og stivnede. De andre lagde slet ikke mærke til mig da de gik forbi, men han stoppede op og skrev på billedet. Og så aede han mig over håret.”

Min hånd lægger stadig på mit hoved der hvor hans hånd rørte. ”Aede Onew dig over håret!” udbryder Ji Hyun og ser chokeret på mig, ”wah.. Onew må virkelig have set et eller andet i dig siden han både giver dig sin autograf og rører ved dig.”

Jeg ser op mod skolen mens jeg ser Onews smilende ansigt for mig. Hvorfor gjorde han det? tænker jeg ved mig selv og fjerner hånden fra mit hoved. Ji Hyun rækker mig billedet og tager min ene hånd mens Nara tager den anden. ”Vi må hellere gå ind, timerne begynder snart. Og måske vil Onew endda tage kontakt til dig når han ser dig igen,” siger Ji Hyun og fniser rigtig tøset. ”Så må vi hellere blive ved hendes side hele dagen hvis det nu skulle ske,” siger Nara og fniser også. ”I bliver virkelig barnlige når der er idoler i nærheden,” siger jeg opgivende og føler at jeg er kommet til mig selv igen, ”lad os gå ind.”

  Nara, Ji Hyun og jeg sidder og snakker da Gyu Won træder ind i klassen. Efter sig har hun to drenge. Jeg genkender straks den ene af dem og spærrer øjnene op mens jeg stirrer på ham. Det er Onew. ”Vær lige stille alle sammen,” siger Gyu Won, men pigerne bliver ved med at hviske sammen mens de ser beundrende på Onew og den anden dreng som tydeligvis også er et af medlemmerne fra SHINee. Han har blondt hår hvor pandehåret går til lige over hans øjne og så er det klippet kortere i siderne. Begge drenges stil er ret speciel og tøjet ser meget dyrt ud. Halskæder og armbånd ser meget underlige ud, men det klæder dem faktisk. ”Alle sammen, det her er Lee Jinki og Kim Ki Bum bedre kendt som Onew og Key. De skal gå her i klassen fremover,” siger Gyu Won og begge drenge bukker til hilsen, ”der er to tomme pladser foran Kang Shin Hye og Jang Nara. I kan sidde der.”

Nara og jeg ser forskrækket på hinanden, men så breder der sig et stort henrykt smil på Naras ansigt. Onew og Key går ned gennem rækkerne af borde og flere af pigerne rækker ud for at røre ved dem. Onews og mine øjne mødes kort inden han og Key sætter sig ved bordet foran Nara og mig. Jeg mærker at jeg rødmer og prøver forgæves at skjule det. Nara læner sig ind til mig, puffer drillende til mig og blinker. Jeg skubber hende væk og ryster på hovedet. Hun fniser og retter så opmærksomheden mod Gyu Won som er begyndt med undervisningen.  

  Under hele timen sidder alle pigerne og skæver til drengene hvert tiende sekund og hører tydeligvis ikke et ord af hvad Gyu Won siger. Jeg tror jeg er den eneste piger der følger med i undervisningen. Til sidst giver Gyu Won os ti minutters pause så pigerne kan snakke med Key og Onew. Hun håber at der så kan komme lidt ro på dem. Alle pigerne stormer over til Key og Onews bord og begynder alle sammen at snakke i munden på hinanden. ”Hvor er bodyguardsene når man skal bruge dem?” hvisker Key til Onew. ”Okay det her er bare værre end før,” sukker Gyu Won og begynder at skubbe pigerne ud af klassen, ”alle dem der overfaldt Key og Onew skal forlade klassen indtil pausen er slut.”

Gyu Won er stærkere end hun ser ud og får faktisk skubbet alle pigerne ud af klassen og låser døren, så de ikke kan komme ind. Tilbage sidder nu kun klassens drenge, Nara og mig. Key og Onew vender sig mod Nara og mig. ”Det var dig jeg skrev en autograf til i morges ikke,” siger Onew henvendt til mig. Jeg synker en klump i halsen og nikker tøvende. Onew smiler stort og rækker hånden frem mod mig. ”Jeg hedder Onew som du jo allerede ved. Hvad hedder du?”

Jeg åbner munden, men der kommer ikke en lyd over mine læber. ”Hun hedder Kang Shin Hye og jeg hedder Jang Nara,” bryder Nara ind og jeg er glad for hun brød den pinlige tavshed. ”Rart at møde dig Shin Hye,” siger Onew og tager min hånd fra bordet for at trykke den. Hans hånd virker utrolig varm og jeg bliver meget bevidst om hvor svedige mine håndflader er. Men enten lægger han ikke mærke til det eller også lader han som ingenting. Han slipper min hånd igen og jeg skynder mig at tørrer mine håndflader af i min nederdel for at få sveden væk. ”Hvorfor er i egentlig begyndt her på skolen?” spørger Nara henvendt til Key. ”SM Entertainment mener at berømmelsen er steget os til hovedet. De håber at vi kan komme ned på jorden igen og lære noget nyttigt her på skolen,” siger Key og trækker på skuldrene. Men det lyder ikke som om han er utilfreds med det hvilket jeg havde regnet med de ville være. De lægger jo det berømte liv lidt på hylden mens de er her. ”Og det er i okay med?” spørger Nara som åbenbart har tænkt det samme som mig. Key og Onew nikker. ”Skal i så optræde på skolen? Det kunne være så fedt hvis, i gav koncerter engang imellem,” siger Nara og hopper næsten på stolen. Onew og Key kan ikke lade være med at le på grund af hendes entusiasme. ”Måske kan de komme og optræde på Blue Coffee House. Der kommer altid så mange fra skolen så de vil helt klart få et godt publikum,” foreslår jeg og Nara nikker entusiastisk. Hun ser spørgende på Key og Onew mens hun venter på deres svar. Key ser på Onew og spørger: ”Hvad siger du Hyung? Du er trods alt lederen.”

Onew skæver til mig og jeg smiler genert. ”Kommer i der tit?” spørger han, men jeg har det som om hans spørgsmål mest er rettet mod mig. ”Cirka hver anden dag,” siger Nara og jeg nikker selvom det faktisk ikke rigtig passer. Nara og ji Hyun er der tit, men jeg er der kun når de hiver mig med. Onew smiler bredt. ”Vi kan nok godt finde ud af noget,” siger han og Nara jubler, ”vi kan snakke med de andre medlemmer efter skole.”

Jeg håber virkelig at de vil optræde for jeg kender jo overhovedet ikke deres musik. Men jeg har på fornemmelsen at jeg vil elske den.

 

Efter skole siger jeg farvel til Nara og Ji Hyun og går så ned i omklædningsrummet. Der har jeg altid mit idrætstøj til at ligge. Jeg skifter til shorts, T-shirt og kondisko. Jeg kan godt lide at spille basketball eller fodbold på skolen når timerne er slut. Jeg tager en basketball fra hallen og går ud på den udendørs basketball bane. Jeg dribler rundt og skyder bolden i kurven. Jeg øver finter og skud. Jeg scorer flere gange fra 3 points linjen end jeg plejer. Efter en halv times træning sætter jeg mig i græsset ved udkanten af banen og finder min vandflaske frem. Jeg nyder at træne. Jeg elsker adrenalinsuset og følelsen af at presse mig selv til det yderste. At udfordre mig selv er noget af det bedste jeg ved. Det er ikke bare inden for sport jeg nyder udfordringer. Det kan være alt. Jeg har også meget svært ved at sige nej når nogen udfordre mig i noget. Jeg siger kun nej hvis jeg ved at jeg ikke kan vinde. Efter fem minutters pause går jeg i gang med at træne igen.  

  En time senere står jeg nede i omklædningsrummet i min uniform og tørrer mit hår med et håndklæde. Det er rart at der er bad i omklædningsrummet så jeg kan få det ordnet med det samme. Det ville være ret klamt at skulle gå hjem når jeg lugter sådan af sved. Jeg smider håndklædet i vasketøjskurven i hjørnet og smider min skoletaske over skulderen. Jeg smækker lågen til mit skab i og forlader omklædningsrummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...