From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2012
  • Opdateret: 4 jul. 2012
  • Status: Færdig
Siena føler sig forladt og trådt på af hendes kæreste. På grund af Justin forlod hende på den mest betydningsfulde nat uden, at hun vidste det. To år senere dukker han pludselig op på hendes værelse. Hun er helt lamslået. Hun ved ikke hvad hun skal stille op, da den hun elsker og hader allermest, står lige foran hende. Vil deres kærlighed genopstå eller smider hun ham bare ud...

121Likes
338Kommentarer
30037Visninger
AA

28. Rejst

”Justin!” råbte jeg imellem mængden af folk. Mine øjne havde endelig fanget ham imellem mængden, men han var mange meter fra mig. Jeg kunne se, at han ikke reagerede, da han blot prøvede at gå videre igennem mylderet med sin kuffert i hånden. Jeg tog en dyb indånding og prøvede så at storme mig igennem folkene, så hurtigt jeg kunne i hvert fald. Imens jeg prøvede at storme igennem mylderet her i lufthavnen, så lod jeg ikke mit blik undslippe Justin. Mine øjne var helt rettet imod ham imens jeg kom tættere og tættere på. Meter efter meter tættere på ham. Så gik det op for mig, at jeg til sidst var knap en meter fra ham, så jeg kunne række min hånd ud efter ham. Mine tanker var i samme sekund forsvundet, og nu handlede det bare om, at tage mig sammen til at række ud efter ham. Automatisk rakte jeg min hånd fremad mod hans skulder. Jeg tog mod til mig og rakte så min hånd længere frem. Jeg snittede det glatte stof på hans sorte læderjakke, men med ét blev alt sort…

”Siena, vågn op!” råbte en stemme højlydt og med ét sæt spærrede jeg forskrækket mine øjenlåg op, da jeg kunne mærke en person ruske hårdt i mig. Til syne for mig kom Caitlin. Da hun var færdig med, at ruske i mig, så slap hun sit greb i mig.

”Godt du er vågen! Vi er i lufthavnen om fem minutter,” sagde Caitlin og smilte lettet. Jeg kiggede mig hurtigt omkring, da hun sagde det. Så indså jeg, at vi bare var i en bil. Jeg lagde også hurtigt mærke til at det ikke var en chauffør, som sad ved førersædet, men i stedet Selena.

”Siena, hvad vil du egentlig gøre, når du ser Justin?” spurgte Selena fra førersædet. ”Jeg mener, du kan jo ikke bare overfalde ham med et kys, hvis du ser ham i lufthavnen. Der vil helt sikkert være nogle fans, som er der imens og så vil de garanteret se jer imens i kysser. Og i det næste øjeblik, så stormer det med nyheder om at Justin Bieber er utro med en ukendt pige og så vil..”

”Selena, jeg vil da ikke overfalde Justin med et kys!” afbrød jeg hende hurtigt i hendes lange talestrøm. Tsk.. Overfalde ham med et kys...

”Okay, det lød også ret dumt, men ærlig talt! Hvad har du tænkt dig at gøre?!” lød det seriøst fra Selena.

”Så er vi her!” lød det fra Caitlin og afbrød dermed mig og Selenas diskussion.  Jeg kiggede ud af ruden og rigtigt nok, så var vi endelig ankommet til lufthavnen. Vi åbnede hurtigt bildørene og gik ud af bilen. Selena låste bilen, og med hastige skridt gik vi ind i lufthavnen.

 

Det vrimlede med folk rundt omkring, og jo længere tid vi var herinde, jo mere begyndte jeg at opgive håbet om at finde Justin.

”Selena, ved du hvad for et fly han tager?!” spurgte jeg hurtigt og kiggede mig forvildet rundt. Jeg hadede, at det var helt fyldt med mennesker herinde.

”Han tager sikkert det til Atlanta!” udbrød Selena efter hun lige havde tænkt sig om. ”Nej, vent! Han har jo privatfly!” sagde Selena hurtigt. Jeg sukkede håbløst. Hvordan skulle jeg komme ind i hans privatfly? Der var helt sikkert bodyguards og sikkerheden var sikkert helt i top, når det var Justin Bieber det handlede om.

”Alt er da også helt håbløst.” sagde jeg oprevet og havde lyst at vælte ned på gulvet i min dybe håbløshed. Hvordan skulle jeg så få fat på Justin nu? Det hele virkede som sagt håbløst for mig og heldet var i den grad ikke på min side.

”Nej, det er ej,” mumlede Caitlin og så tankefuldt på mig. ”Selena, har du ikke adgang til Justins privatfly eller noget?” spurgte Caitlin og så afventede på Selena efter et svar, og det samme gjorde jeg.

”Jo, det har jeg!” udbrød hun hurtigt. ”Vi skal vist hen til det der sted..” konstaterede Selena for sig selv og så tankefuldt rundt i lufthavnen med blikket. ”Følg efter mig.” sagde Selena og gik hastigt og koncentreret igennem mængden af folk. Caitlin og jeg forsøgte så godt, som vi kunne, at følge efter hende. Til sidst kom vi frem til en reception, hvor der stod en dame.

”Kan jeg hjælpe jer med noget?” spurgte damen venligt.

”Justin Biebers privatfly JDB 01 går om ikke så lang tid, ikke?” spurgte Selena damen, som hed Grace Wood. Det stod der i hvert fald på hendes skinnende broche, som hang på hendes lyseblå skjorte.

”Det går om cirka et kvarter,” svarede Grace, da hun havde søgt på sin stationere computer. Mit hjerte skippede hurtigt nogle hjertebank, da jeg hørte Graces svar. Kun femten minutter og så var han rejst helt væk fra mig…

”Er der en mulighed, at vi kan komme med på flyet. Jeg er hans kæreste, Selena Gomez.” spurgte Selena og så ret ambitiøst på kvinden.

”Har du sygesikringskort eller kørekort på dig, så jeg kan se om det er dit rigtige navn?” spurgte kvinden med et opløftet øjenbryn. Alle kunne da se, at Selena var Selena Gomez. Kunne hun ikke bare godkende hende?! 

Selena fik hurtigt fundet sit kørekort frem til kvinden, hvor der stod Selenas rigtige navn.

”Jamen, så mangler jeg bare en kode fra dig, så du kan få adgang til hans fly,” sagde Grace og smilede venligt. Selena fik hurtigt sagt en lang kode, som nok ville forsvinde ud af min hukommelse lige om lidt. Vi fik hurtigt et papir, hvor der stod nogle ting, så man kunne få adgang til Justins fly.

Mit hjerte pumpede efterhånden hårdt i indersiden af mit bryst. Måske havde jeg rent faktisk en chance for, at nå, at tale med Justin. Så kunne jeg også overbevise ham til at han skulle blive.

Vi gik igennem airport syv, men så stoppede jeg pludseligt op. Det opdagede Selena og Caitlin ikke, men jeg kunne ikke få et ord ud af min mund. Det føltes som om mit hjerte stoppede brat med at banke, da jeg så det syn udenfor glasvæggen. Det måtte ikke være sandt.

Jeg gik helt tæt på glasvæggen, hvor man kunne se fly ankomme og flyve igen. Langsomt tog jeg min hånd op på glasvæggen. Jeg kiggede målløst ud på det fly, som fløj af sted. Flyet var JDB 001. Justins fly.

Jeg stirrede hjerteknust ud af glasvæggen og så flyet flyve bort, hvor Justin befandt sig i. Jeg nåede det ikke. Jeg nåede ikke, at standse hans fly. Det var ikke til at forudse om hvornår vi så skulle ses. Eller om vi overhovedet ville ses ude i den nærmere fremtid. Jeg følte mig så skuffet over mig selv. Hvis jeg bare havde troet på ham fra starten, så havde han måske ikke rejst. 

"Det er jo ikke en løgn! Selena er ikke min kæreste, så jeg elsker hende ikke, tværtimod. Det er kun dig jeg elsker Siena!"

Hans ord begyndte pludselig at runge inde i mit hoved. Hvilket fik smerten fra mit ødelagte hjerte til at vokse. Hvis jeg havde troet på ham, så ville han måske ikke have rejst. Hans ord plagede mig så dybt og fik mig til at føle så forfærdeligt meget skyld, men det var rigtig nok også min egen skyld. Jeg skulle bare have troet på ham.

”Siena, kom nu! Vi skal altså nå hans fly!” blev der råbt efter mig fra Caitlin, som havde opdaget, at jeg hurtigt havde sakket bagud.

”Hans fly er allerede fløjet.” sagde jeg sorgfyldt. Caitlin og Selena kiggede straks med store øjne på mig. De kom så hen til mig.

”Det mener du ikke, vel?” spurgte Selena og kiggede ud af glasvæggen, som jeg stadig kiggede ud af.

”Han sidder formentlig i det der fly.” sagde jeg trist og pegede på Justins fly. Jeg havde sådan håbet, at jeg kunne nå, at få fat i ham. Jeg havde jo aldrig ønsket, at han skulle rejse.

”Så må vi hellere gå tilbage,” sagde Selena trist.

”I kan bare gå hen til bilen. Jeg kommer lige om lidt,” sagde jeg og kiggede oprevet ud af glasvæggen, hvor Justins fly var blevet en lille prik på den klare, mørkeblå himmel.

”Okay, vi ses.” sagde Caitlin og smilte et lille opmuntrende smil inden de gik. Jeg satte mig på en tom bænk. Længere væk var der også bænke, hvor der sad andre. Jeg kunne bare mærke den følelse igen, da jeg så, at Justins fly fløj. Mit hjerte var som revet ud, og mine forvildede tanker ville ikke holde op med, at komme. Hvis jeg bare ikke havde været så afvisende over for ham. Jeg fortrudte så mange ting jeg havde gjort nu og det værste var, at jeg heller ikke kunne ændre en eneste ting. Justin var rejst. Pist væk. Helt ude fra min rækkevidde.

Jeg gispede pludselig forskrækket, da jeg mærkede en hånd, som langsomt satte sig på min skulder. Med sitrende kuldegysninger indeni, vendte jeg mig forskrækket om og mødte straks en persons genkendelige øjne…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...