From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2012
  • Opdateret: 4 jul. 2012
  • Status: Færdig
Siena føler sig forladt og trådt på af hendes kæreste. På grund af Justin forlod hende på den mest betydningsfulde nat uden, at hun vidste det. To år senere dukker han pludselig op på hendes værelse. Hun er helt lamslået. Hun ved ikke hvad hun skal stille op, da den hun elsker og hader allermest, står lige foran hende. Vil deres kærlighed genopstå eller smider hun ham bare ud...

121Likes
338Kommentarer
30037Visninger
AA

25. Hemmeligheden

Sienas synsvinkel

Jeg åbnede træt mine øjne op, da jeg hørte døren, som der lukkede forsigtigt i til mit værelse. Var de andre allerede kommet hjem? Det føltes bare som om jeg ikke havde sovet i så lang tid. 

Nysgerrigt kiggede jeg rundt i mit værelse med mit blik, men svang så mine ben ud over min sengekant. Jeg trådte ud på det kolde, rødbrune trægulv og kiggede imod døren. Jeg kunne kun høre en rumsterende, svag lyd udefra mit værelse noget længere væk. Jeg gik så lydløst jeg kunne hen til døren og åbnede døren, og gik så videre ud. Jeg kunne høre noget som der blev lynet op inde på Justin og Selenas værelse. Mon jeg skulle gå derind? Ej, jeg ville ikke gå derind! Jeg ville helst ikke stille mig selv i en akavet position overfor dem.

Alligevel gik jeg stille ned af gangen og hen til deres dør ind til deres værelse. Døren stod blot på klem og af ren nysgerrighed, så stak jeg hovedet hen til døråbningen. Jeg gispede pludseligt lavt, da jeg så kufferten ved siden af Justin og det sammenfoldede tøj han havde i hånden. Han kiggede straks hen mod døråbningen og i det samme sekund fik han også øje på mig. Jeg bed mig hårdt i læben og åbnede tøvende døren imens han stadig stirrede overrasket på mig. 

"Justin, hvad laver du?" spurgte jeg med en trist klang i min stemme. Jeg kunne bare mærke noget indeni mig. Da jeg så kufferten, så var jeg næsten bange for, at han ville rejse allerede. Hvorfor følte jeg overhovedet det? Måske fordi du var forelsket...

"Jeg rejser" svarede Justin og slog hurtigt blikket fra mig. Ordene kom som et slag. Trods de fejl han havde lavet, så ville jeg stadig ikke have, at han skulle rejse.

"Hvorfor?" spurgte jeg og så skiftevis på ham og den halv pakkede kuffert. Jeg kunne stille mærke den triste stemning, som stille flød ind i rummet. Han satte sig sig på sin seng og jeg gik en anelse tøvende hen og satte mig ved siden af ham.

"Siena, det er måske bedst for os begge to," svarede han til at starte med. Vores blikke mødtes igen. Han med sit nærmest ulykkelige og jeg, med mit uforstående blik. "Hvis jeg skal være ærlig, så rejser jeg på grund af dig og mig. Jeg mener, jeg har såret dig ret mange gange nu og det har slet ikke været min mening, men jeg har nærmest ikke kunne holde mig væk fra dig Siena. Jeg har såret dig gang på gang og det vil jeg bestemt ikke mere, så jeg rejser," forklarede han imens jeg kiggede målløst på ham.

"Justin, jeg vil ikke have, at du rejser!" sagde jeg i panik. Selvom Selena også var med på ferien, så ville jeg stadig ikke have, at Justin rejste. Jeg ved faktisk ikke hvad der skete for mig lige nu?

"Siena inden jeg rejser, så skal du vide en ting. Siden dengang, hvor jeg elskede dig så højt, så har jeg stadig ikke kunne glemme dig og du må aldrig tro, at jeg forlod dig dengang med vilje. Men jeg elsker dig stadig, lige meget hvad," hans ord varmede om mit hjerte, men triste tanker fløj straks ind i mit hoved. hans ord fik mit hjerte til briste af ulykkelighed. Måske var det nu tiden var inde. Sandheden var måske, at jeg aldrig ville føle hans kærlighed igen. Han skulle ikke rejse nu, hvor han også havde sagt de ord. Ingen fyr i verdenen havde sagt, at de elskede mig før.

"Elsker du mig?" spurgte jeg forsigtigt. Justin havde jo stadig sin kæreste, så hvorfor sagde han det til mig?

"Ja, det har jeg gjort lige siden dengang, hvor vi var kærester," svarede Justin ærligt. Han rejste sig op og tog igen noget tøj, som han foldede sammen. Jeg rejste mig lynhurtigt op og tog tøjet ud af hans hænder og kylede det ned i sengen.

"Justin, hør nu på mig! Du må altså ikke rejse!" udbrød jeg højlydt og kiggede ham dybt ind i hans overraskede øjne. 

"Hvorfor Siena?!" spurgte han forundret og gik et skridt tættere på mig, så vi stod helt tæt på hinanden.

"Fordi jeg.." Jeg stoppede brat i min sætning og mødte straks hans skuffede blik.

"Jeg er altså nød til at pakke videre," sagde han bedrøvet. Nok fordi jeg ikke kunne finde én eneste grund til at han skulle blive her på den her ferie. 

Han vendte sig om og pakkede hurtigt mere af sit tøj ned i kufferten.

"Hvornår går dit fly så?" spurgte jeg lavmælt. 

"Det går om seks timer," svarede han. Tristheddens helhed synkede langsomt og dybsindigt ind i mig og gav mig en helt dårlig mavefornemmelse. Jeg måtte stoppe Justin i at pakke med det samme!

Han stod med ryggen til mig imens han pakkede hurtigt. Med lydløse skridt gik jeg stille hen bag ham og tog armene om hans liv og hvilede min kind mod hans ryg.

"Du må altså ikke rejse," hviskede jeg sørgmodigt. Jeg vidste ikke hvad der skete for mig, men alt indeni mig sagde, at jeg ikke måtte lade ham gå nu. 

Han vendte sig om og tog i stedet fat i mine hænder. Han kiggede mig dybt ind i øjnene og så nærmest ud som om der var et eller andet, som plagede ham.

"Hvad er der?" spurgte jeg og holdte stadig blidt fast i hans hænder.

"Jeg.." han stoppede allerede efter første ord og så helt forkert ud i ansigtet. "Jeg kan ikke sige det til dig. Det er en hemmelighed," sagde han og så helt forpint ud. 

"Justin, stoler du på mig?" spurgte jeg og kiggede ham seriøst ind i øjnene. Han nikkede langsomt, men sikkert. "Så sig hvad det er," sagde jeg mens jeg kiggede ind i hans dybe, brune øjne.

"Jeg ved ikke Siena.." sagde han tøvende og kiggede ned på vores hænder.

"Jeg skal nok lade være med, at sige hemmeligheden til nogen. Justin, stol på mig!" forsikrede jeg ham om og mødte hurtigt hans seriøse øjne. 

"Lover du virkelig det?" spurgte han og gennemborede mit blik med hans øjne.

"Ja, jeg lover virkeligt, at jeg ikke siger hemmeligheden til nogen Justin." Forsikrede jeg ham troværdigt igen imens jeg blidt klemte hans varme hænder en enkelt gang, da vi stadig holdt i hånd.

"Selena og jeg er fake kærester..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...