From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2012
  • Opdateret: 4 jul. 2012
  • Status: Færdig
Siena føler sig forladt og trådt på af hendes kæreste. På grund af Justin forlod hende på den mest betydningsfulde nat uden, at hun vidste det. To år senere dukker han pludselig op på hendes værelse. Hun er helt lamslået. Hun ved ikke hvad hun skal stille op, da den hun elsker og hader allermest, står lige foran hende. Vil deres kærlighed genopstå eller smider hun ham bare ud...

121Likes
338Kommentarer
29748Visninger
AA

15. Endelig venner

 Følelsen af hans læber, som blidt havde sat sig på mine, var der stadig. Det gav mig helt kuldegysninger inde i. Jeg ved ikke om jeg var på vej til en forelskelse eller ej. Jeg vidste bare, at jeg ikke var herre over mine egne følelser. Det skræmte mig, at jeg ikke var det. Jeg mente bare, at jeg bestemt ikke ville forelske mig i lige præcis den uopnåelige fyr igen.

Jeg lagde mig under tæppet og trak det godt over min brystkasse. De forvirrende tanker fór rundt i mig, men de blev afbrudt af, da Caitlin kom ind af døren. Hun kom ind og lagde sig ved siden af mig og trak tæppet over sig. Jeg havde meget lyst til at spørge hvorfor hun havde udfordret Justin til at kysse mig. Jeg havde jo tidligere fortalt hende, at jeg ikke ville forelske mig i Justin, fordi i sidste ende, så ville jeg sikkert blive såret eller bare være i en håbløs forelskelse. Men Caitlin havde så udfordret Justin til at kysse mig og da han satte sine silkebløde læber på mine, så sprang alle mine følelser op og røvrendte mig. Jeg skulle ikke have kysset med. Jeg skulle ikke få den varme følelse inde i mig, da Justins læber var på mine. Mine følelser ville helt klart noget andet end jeg ville. Måske havde jeg allerede fået nogle små følelser for Justin, men det håbede jeg ikke. Jeg kunne bare ikke glemme den følelse jeg havde fået, da jeg mærkede Justins læber på mine.

Da Caitlin ikke gav en lyd fra sig og formentligt sov, så trådte jeg ud på det mørke trægulv gulvet. Jeg gik lydløst ud af døren og fandt vej til køkkenet, trods det var så mørkt. Jeg fandt et glas og hældte noget koldt vand i og drak det. Jeg lod glasset være på køkkenbordet og skulle lige til at vende mig om, da jeg hørte skridt, som gav genlyd ikke så langt herfra. Det fik mig til at stivne en lille smule. Jeg vendte mig dog om og udstødte straks et forskrækket gisp.

”Justin, hvad laver du her midt om natten?” spurgte jeg forskrækket mens jeg tog mig til hjertet. Min hjertebanken hamrede inde i mig, så forskrækket jeg blev.

”Jeg skal have noget vand. Hvad med dig?” spurgte han så mig. Han gik forbi mig og fandt også et glas og fyldte op med koldt vand.

”Jeg skulle også have noget vand,” svarede jeg. Jeg skulle lige til at gå hurtigt ud af køkkenet, men Justin greb hurtigt fat i mit håndled, så jeg ingen steder gik.

”Siena,” sagde han lavt og fik mig til at kigge ham i øjnene.

”Ja, hvad er der?” spurgte jeg hurtigt. Jeg havde ikke lyst til at være for meget sammen med Justin. Min hjertebanken hoppede allerede flere slag over, da han holdte mig om håndleddet.

”Er du sur på mig eller noget? Kan vi ikke bare blive venner igen? Jeg er ked af, at jeg gjorde det dengang, men jeg håbede på, at vi kunne prøve, at blive venner igen,” sagde han. Han slap mit håndled og tog i stedet mine hænder i sine. Jeg følte nærmest, at mit hjerte sad oppe i halsen. ”Siena, det er det værste jeg nogensinde har gjort mod en pige. Jeg er virkelig ked af, at det gik ud over af dig. Undskyld, jeg ville aldrig såre dig på den måde, men hvis du er klar, så kan vi måske ligge det bag os og blive venner igen,” sagde han undskyldende og kiggede mig dybt i øjnene. Måske var det virkelig bedst, at blive venner med Justin igen?

”Det er okay. Skal vi så ikke bare starte sådan lidt forfra?” spurgte jeg og smilte lidt. Jeg var glad for, at vi skulle ligge det tilbage. Jeg havde jo ikke lyst til at ignorer ham, som jeg havde forsøgt.

”Jo, det kan vi godt,” svarede han og smilte et blindende smil.

”Godt, men jeg er altså lidt træt, så jeg tror jeg går i seng nu,” sagde jeg og skulle til at gå.

”Jeg tror også jeg går i seng,” sagde han så. Jeg forventede han ville slippe mine hænder, men han stod bare der og holdt fast i mine hænder med et blindende smil.

”Ehm.. Justin har du tænkt dig, at slippe mine hænder?” spurgte jeg og kiggede lidt underligt på ham.

”Oh.. Undskyld!” udbrød han straks og slap mine hænder mens jeg kunne se en svag, rød farve i hans kinder.

”Det gør ikke noget, men godnat Justin,” sagde jeg med et lille grin. Jeg sendte ham et sødt smil, før jeg forlod ham alene i køkkenet.

 

Jeg skyllede lige tandbørsten og rettede på mit hår inden jeg gik ud af badeværelset. Jeg mødte straks Caitlin på vejen ud.

”Skal vi ikke tage ind til byen i dag? Så kunne vi shoppe lidt,” sagde Caitlin og smilte frisk.

”Åh jo! Det kunne jeg godt trænge til,” svarede jeg og smilte. Det var lang tid siden jeg havde shoppet, men det blev kun bedre, når det var i Barcelona.

”Ja, men så spørger jeg lige Justin og Chris om de vil med,” og med de ord, så forsvandt hun straks fra mit åsyn, før jeg kunne nå at sige noget. Jeg var faktisk blevet i bedre humør. Jeg var glad for, at Justin og jeg blev gode venner i nat. Jeg havde heller ikke klaret, at gå rundt med den underlige følelse, af uvindenhed mellem Justin og jeg. Jeg havde jo ikke vidst om Justin og jeg var uvenner eller noget før, men nu vidste jeg, at vi endelig var blevet venner.

Vi var lige kommet ud af bussen og stod nu i centrummet af Barcelona. Der var godt nok mange mennesker, for de sværmede jo rundt om os! Heldigvis havde Justin cap og solbriller på, så man nok ikke kunne genkende ham.

”Skal vi ikke gå derhen?” spurgte Justin og pegede ned på en smallere gade, hvor der ikke var så mange folk.

”Jo, lad os gøre det,” svarede Caitlin. Vi begyndte, at mase os ud af den tætte, mængde folk og kom så hen til den smallere gade, hvor der ikke var så mange folk. Vi gik sådan lidt i tavshed imens vi gik i gaden med små, vidt forskellige butikker.

”Ej, hvor ser den sød ud,” udbrød jeg og stoppede op foran en butiksrude, hvor der til syne hang en flot, lyseblå kjole.

”Skal vi ikke gå ind i butikken?” spurgte Caitlin, selvom hun allerede var halvt inde i butikken. Jeg kunne høre drengenes suk, men jeg smilte bare og gik ind med dem. Vi kom ind i den pyntede butik med mange flotte kjoler, som så helt specielt syet ud. Jeg gik dog straks hen til kjolen, som jeg havde set i butiksvinduet. Kjolen hang også på et stativ, så jeg tog den bare ned i min størrelse og uden, at bemærke de andre, så gik jeg straks ind i omklædningsrummet og gik derefter hen til et spejl i butikken, da der ikke var nogle spejle i omklædningsrummet.

Jeg betragtede den smukke, lyseblå kjole, som sad stramt om min brystkasse og derefter gik den løst ned af. Små perler sad op ved brystkassen og pyntede så fint.

”Du ser smuk ud,” sagde en stemme pludselig bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om og mødte straks de glinsende, brune øjne, som jeg engang havde forelsket mig i.

”Tak,” takkede jeg blot og smilte af hans ord. Jeg vendte mig om og betragtede mig igen med kjolen på.

”Skal du købe den?” spurgte Justin så.

”Nej, men jeg ville gerne. Den er for dyr,” svarede jeg lettere trist. Den var ellers så flot den her kjole.

”Jeg vil gerne betale,” sagde han og smilte et forsigtigt smil, som spejlede sig i spejlet, så jeg kunne se det. Det var sødt af ham, at spørge, men jeg var måske ikke så vild med, at andre skulle betale ting for mig. Men det var nu sødt af Justin.

”Justin, det var betænksomt, at du ville det, men ellers tak,” svarede jeg og sendte ham et lille smil.

”Okay så,” mumlede han. Jeg gik ind i omklædningsrummet og klædte om til mine lårkorte shorts og min stropløse top. Jeg gik ud af omklædningsrummet og hang trist nok kjolen tilbage på stativet. Jeg ville ellers så gerne have kjolen, men den ville tage næsten alle mine lommepenge på den her ferie.

”Den klæder dig altså godt!” udbrød jeg, da jeg så Caitlin stå henne foran et andet spejl.

”Syntes du jeg skulle købe den?” spurgte hun og drejede lidt rundt med kjolen, så hun kunne se hele kjolen, som sad ret godt på hende.

”Ja, den passer dig perfekt Caitlin,” sagde jeg og smilte stort. Den sad ret smukt på hende.

”Så tror jeg også, at jeg vil købe den,” sagde hun og gik derefter ind i omklædningsrummet.

Efter Caitlin havde købt kjolen, så gik vi ud af butikken. Underligt nok, så kom Justin ud lidt efter os og med en pose i hånden.

”Har du købt en kjole til dig selv eller hvad?” spurgte Chris og grinte straks. Justin rystede bare på hovedet og kiggede så på mig.

”Du mener ikke seriøst, at du har købt en kjole til dig selv. Vel?” spurgte jeg og kiggede dumt på ham. Han grinte, men rystede bare på hovedet.

”Nej, selvfølgelig ikke!” sagde han hurtigt og smågrinte. Han åbnede posen og tog så hans ene hånd ned i posen og tog noget lyseblåt stof op.

”Ej, Justin! Jeg sagde jo, at du ikke skulle købe kjolen til mig,” udbrød jeg og smilte alligevel stort. Hvor var det sødt af ham. Kjolen var trods alt ret dyr.

”Ehm.. Kjolen var nu ikke til dig..” sagde han undskyldende og bed sig usikkert i læben.

”Nårhh.. Det vidste jeg da godt,” sagde jeg en anelse flovt og kunne mærke mine kinder brænde.

”Jeg laver da bare sjov. Selvfølgelig er kjolen til dig! Jeg kunne da godt se, hvor meget du ville have den,” indrømmede han smågrinende mens han rakte mig posen med kjolen i.

”Ej, hvor er du ond,” sagde jeg slog ham på armen. ”Men tak for kjolen. Det var nu ret sødt af dig,” indrømmede jeg. Jeg gav ham et hurtigt kram og et lille kys på hans kind. Hvor var han sød!

 

 

                     

Hejsa mine søde læsere! Tusind tak for alle de kommentarer!! Husk, at like, så min novelle bliver mere populær. Vil rigtig gerne have flere læsere jo! Tak, fordi i har liket og læser med! Hilsen mig ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...