Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6280Visninger
AA

17. Still Here

Harrys synsvinkel:

 

Hele dagen havde været noget rod.

Det hele gik meget langsomt. Hun var blevet stabiliseret nu, men lægerne kom og gik. Aprils far var kommet 10 minutter efter telefonsamtalen. Han havde sat Viktor af hos Aprils farmor, og var så kørt herud. Lige efter at Aprils far var kommet, havde Simon ringet til Louis for at sige, at vi allerede skulle hjem i morgen, i stedet for i overmorgen. Vi skulle åbenbart lave et interview i overmorgen inden vi skulle begynde det nye album dagen efter. Jeg var blevet vildt ked af det, men hvis ikke hun var vågnet, så tog jeg ikke af sted. Drengene havde prøvet at forklare Simon tingene, men han ville ikke lytte, bagefter var de begyndt at overbevise mig om at vi skulle af sted, det gik bare ikke så godt for dem, men jeg ville heller ikke skuffe vores fans, så jeg ville nok ende med at tage af sted.

Lige pludselig kom der nogle lyde ovre fra sengen. Vi kiggede alle derover, og så at April var vågnet. Hendes mor fik tårer i øjnene med det samme, og jeg fik da også en klump i halsen. Hendes mor og far løb over til hende, og jeg lod dem være. Liam så mit ansigt og kom over. Han lagde armen om mig og trak mig med udenfor. Louis var min bedste ven, men nogle gange var det rart bare at være alene med en af de andre drenge, og Liam kunne se at jeg havde brug for noget luft. "are you ok?" spurgte Liam, og jeg rystede på hovedet. "I can't believe that I have to leave her already. She just said yes to being my girl, and now i have to leave her? That's not fair!" sagde jeg og tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder. "it's going to be alright. I promise you" sagde Liam. Jeg nikkede. Zayn kom ud med en cigaretpakke, og kiggede på os. Han kunne tænke sig til hvad vi snakkede om. "it's really not cool" sagde han stille. Jeg rystede på hovedet. Liam gik ind igen, og jeg stod sammen med Zayn. Ingen af os sagde noget, men det gjorde os ikke noget.

Lige pludselig kiggede Zayn på mig med en tankefuldt blik. "remember how we have been recording in Sweden?" spurgte han, og jeg nikkede. "well, if we go back home for a few days, do the interview, and Louis and Liam will get some time with Eleanor and Danielle, and then take back to Denmark and record here, instead of recording in UK" sagde han med et smil. Jeg begyndte at smile. Det var faktisk en god idé. Vi skulle bare lige have de andre drenge og Simon med på idéen. Drengene ville ikke være noget problem, men Simon ville nok blive lidt sværere. "that's a really good idea. Thanks man" sagde jeg og krammede ham. "anytime" sagde han, og krammede med. Så tog han et sidste sug, og smed skodden fra sig. Vi gik sammen ind igen. Nu skulle vi bare have drengene med på idéen.

 

Aprils synsvinkel:

 

Jeg nåede lige at vågne da Harry forsvandt ud af døren, og det var lidt foruroligende, han kom dog ind igen efter en halv time. Han havde grædt. Det gjorde ondt at se sporene efter hans tårer. Det var utroligt at jeg allerede havde fået disse følelser for ham, især når man tænkte på at han skulle rejse snart. Min mor og far så på drengene, og alle undtagen Harry forlod værelset. Han kom over til min seng, og tog min hånd. Jeg kunne se at han måtte kæmpe for ikke at begynde at græde igen. "Simon called earlier. We're going home tomorrow instead of the day after" sagde han, og hans stemme knækkede over da han sagde det sidste. Tårerne begyndte at trille ned ad kinderne på os begge. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke tro det. Jeg havde lige fundet en fyr der kunne leve med at jeg var syg, at jeg ikke havde noget hår og at jeg ikke kunne noget. Det var bare ikke fair. Han kunne da ikke bare forlade mig, jeg havde jo brug for ham.

Jeg satte mig op, sked på svimmelheden, jeg var ligeglad, og kyssede. Han kyssede overrasket med. Han lagde hænderne på ryggen af mig så jeg ikke skulle bruge min energi på at sidde op. Jeg åbnede stille munden lidt, og han gjorde det samme. Ville aldrig have troet at jeg nogensinde skulle komme til at snave med Harry Styles. Vi trak os væk fra hinanden, begge hivende efter vandet. "I need you. You can't leave" sagde jeg stille, og kiggede ned i mine hænder. Han lagde sin hånd under min hage, og skubbede forsigtigt mit hoved op sådan at jeg kunne se ham i øjnene. "I know, I need you to" sagde han. Jeg fik tårer i øjnene igen. "I love you" sagde han. Nu begyndte jeg for alvor at græde. "I love you to" sagde jeg. Han tørrede mine tårer væk, og kyssede mig stille.

De andre kom ind på værelset igen, og så at vi begge havde grædt. "I'm in" sagde Louis pludselig. Harry og Zayn smilede, de vidste åbenbart godt hvad det var om. "me to" sagde Liam, og så kærligt på Harry. "anything for you two" sagde Niall, og kiggede på os begge. "thanks guys" sagde Harry. Han vendte sig om og begyndte at forklare. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...