Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6282Visninger
AA

5. I Er Her Stadig??

Jeg vågnede et par timer senere. Det var rent faktisk lykkedes mig at falde i en ordentlig søvn. Da jeg vågnede, kunne jeg høre nogen snakke engelsk. Jeg skulle lige huske hvad det var der var sket før jeg faldt i søvn. Da jeg så huskede det, åbnede jeg øjnene, og rigtig nok, One Direction var her stadig. "godmorgen skat. Hvordan har du det?" spurgte min mor. Det gjorde hun altid når jeg vågnede, og hun fik altid det samme svar. "jeg er træt og har kvalme" sagde jeg. "nice to see you awake again" sagde Zayn sødt, og sendte mig et lille sødt smil. Jeg nikkede. Min mor vendte sig om mod drengene og begyndte at forklare at jeg ikke snakkede så meget. "it takes a lot of energy to talk, so if she can avoid talking, she does. Just so you don't get asulted by her nodding" forklarede hun. Drengene nikkede forstående. Hvor var de bare søde og bedårende. "I'm sorry guys but I sleep a lot" forklarede jeg. De nikkede igen forstående. "jeg er sulten" sagde Viktor. Jeg kiggede spørgende på min mor. "har i ikke spist imens jeg har sovet?" spurgte jeg. Min mor rystede på hovedet. "Viktor tag du bare mor med ned i cafeteriet. Jeg skal nok klare den" sagde jeg. "men i vil jo ikke lade dig være alene skat. Det ved du da" sagde min mor. "ja, men Viktor er sulten, og jeg er ikke alene, drengene er her jo" sagde jeg med et smil. Drengene forstod ingenting, så de kiggede bare på os. Min mor nikkede, og gik så med Viktor. "my brother was hungry" forklarede jeg med et smil, og de smilede alle sammen tilbage. "so how long have had the diagnosis?" spurgte Liam. Jeg tænkte mig om, og kom frem til at jeg havde været syg i to en halv månede nu. "i have had the diagnosis for two and half month now" sagde jeg. Drengene kiggede bare overrasket på mig. "what?" spurgte jeg genert. "it's just that in your letter you wrote that you had cutted yourself, and that you have tried to commit suicide, so we just expected that you had been sick a little longer" forklarede Harry. Jeg rystede på hovedet. Jeg måtte pludselig tage fat i sengen da jeg mærkede svimmelheden. 

"you ok?" spurgte Niall bekymret. Jeg nikkede. "I just got a little dizzy. That happens a lot" forklarede jeg med et lille smil. "how can you be so cool about it?" spurgte Zayn forvirret. "I have had a lot of time to get used to everything" sagde jeg med et lille smil. Drengene nikkede.

Pludselig blev jeg svimmel igen, denne gang helt vildt. Det slog mig næsten ud. I min svimmelhed fandt jeg den knap jeg skulle trykke på for at Anna ville komme, men før jeg fik trykket, besvimede jeg. Det sidste jeg så var Louis der lynhurtigt var oppe og stå. Han så vel hvad jeg prøvede på. 

Alt var sort.

 

Harrys synsvinkel:

 

Vi havde været her en dag, og hun var allerede besvimet to gange. Hun var en stærk og sød pige. Jeg frøs fast da hun besvimede. Louis så da hun rakte ud efter den lille knap, hun må have vidst hvad der var ved at ske. Hvordan kan man blive vant til sådan noget her. Ingen burde være tvunget til at blive vant til sådan noget, og slet ikke en ung teenagepige på seksten. 

Sygeplejersken kom ind da Louis trykkede på knappen. Han var virkelig god til at handle i situationer som denne. Alle de andre drenge rejste sig op da sygeplejersken kom ind. "is she ok?" spurgte de alle i munden på hinanden. Hun nikkede, og fik så øje på mig. Hun kom hen til mig. Hun lagde sin hånd på min pande. "she is fine, she is used to passing out. She will wake up again in two seconds and be alright. She is fine, she is going to fine. She is strong, so don't worry about her. Ok?" spurgte hun. Jeg nikkede. "what happened to you huh?" spurgte Liam. Sygeplejersken begyndte at forklare. "he went into chok. Some people don't know what to do in situations like that one, and their brain just goes dark and they don't know how act or do anything" forklarede hun. Det lød meget rigtigt. Hun gik over til April, og tjekkede nogle tal. "velkommen tilbage" hørte jeg hende sige. Jeg vidste ikke hvad det betød, men var ret sikker på at det betød noget i retning af Welcome back.

 

Aprils synsvinkel:

 

"velkommen tilbage" sagde Anna da jeg åbnede øjnene. "tak" smilede jeg svagt. "hvordan har du det? Hvad skete der?" spurgte hun. "jeg er megasvimmel. Jeg blev først lidt svimmel, men det blev værre og værre, jeg rakte ud efter knappen, men besvimede før jeg fik trykket på den. Jeg nåede at se Louis rejse sig, og jeg gætter på at han trykkede på knappen" forklarede jeg. Anna nikkede. Hun tjekkede som sædvanlig tallene. "vi giver dig noget imod svimmelheden" sagde hun, og jeg nikkede bare. Jeg havde hørt Anna berolige Harry, og kiggede over på ham. Jeg gjorde noget normale mennesker ikke ville, men jeg havde lært at tage chancer. Jeg kiggede over på Harry, "Harry?" sagde jeg smilende, og fik hans opmærksomhed, han sad nemlig med hovedet imellem benene. Jeg rakte armen over imod ham, og hentydede til at han skulle komme over. Han kom over, og jeg satte mig op. Det krævede mange kræfter, men jeg gjorde det. Jeg trak ham ind i et kram. "I'm ok. Don't worry about me" hviskede jeg ind i hans ører. Han begyndte pludselig at ryste på skuldrene, som om han græd. Jeg trak ham ud foran mig, og så tårene løbe ned ad kinderne på ham. Jeg tørrede dem væk. "don't worry about me, I'm ok. Alright?" spurgte jeg, og han nikkede. "you're a strong girl. Thank you" sagde Harry. Jeg nikkede smilende, og lagde mig tilbage i sengen. Det havde været udmattende at sidde op.

Min mor og Viktor kom tilbage. De så på os alle sammen. De så Harry, stadig med tårer i øjnene, og de så mig ligge udmattet. "what happened?" spurgte min mor. "nothing, I just passed out" forklarede jeg. Min mor nikkede bekymrende, men ikke mere end det. Vi var efterhånden alle sammen vante til det.

Jeg lagde mig til at sove. Inden jeg faldt i søvn var der en der sagde, "goodnight beautiful". Det lød som Harry, men jeg ville ikke åbne øjnene for at se om jeg havde ret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...