Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6278Visninger
AA

9. Forelsket? En joke?

"is she ok?" kunne jeg høre nogen spørge, men jeg var for langt væk til at høre hvem det var der spurgte. "she is. Something tells me that you guys are making her heart race, and that's makes her pass out" jeg vidste hvem det var, det var Anna der forklarede drengene hvad det var der skete. "wow, I think it's sweet when we can hear her heart on that machine" jeg var på vej tilbage, så jeg vidste at det var Harry. Jeg åbnede stille og roligt øjnene. "velkommen tilbage sødeste, hvordan har du det?" spurgte Anna. "jeg er vildt udmattet, og som du kan høre, hæs. Noget siger mig at jeg får et par dage uden ord" svarede jeg hæst. Hun nikkede. "det kan jeg godt høre. Skal jeg forklare drengene det?" spurgte hun. Jeg nikkede udmattet. "men ville du have noget imod at gøre det udenfor? Vil gerne have noget søvn" sagde jeg. Hun nikkede. "selvfølgelig" svarede hun sødt. "tak" hviskede jeg. "selvfølgelig" svarede hun, og klemte min hånd. Hun kiggede på drengene, og gjorde mine til at de skulle gå udenfor. De gik alle udenfor efterfulgt af Anna. Jeg lagde mig tilbage og faldt hurtigt i søvn.

 

Harrys synsvinkel:

 

Vi kom udenfor efterfulgt af hende sygeplejersken. Jeg mener hun hun hedder Anna. "so guys, as you could hear, April can't speak very well. It happens all the time. She has days where she can't say anything at all, and as i hear it, the next few days are going to be speechless days" forklarede hun. Jeg vidste ikke rigtig hvorfor vi skulle have det her af vide. "there is one thing I want to ask you guys about" fortsatte hun. Vi nikkede alle sammen som et tegn på at hun bare kunne spørge løs. "well it seems like she is getting happier and happier about you guys, so please don't break her heart and leave out of nowhere, she doesn't deserve to get her heart broken" sagde hun. Jeg fik næsten tårer i øjnene ved tanken om at skulle forlade hende. Det var utroligt så mange følelser jeg allerede havde fået hende. Anna kiggede på mig. "are you ok Harry?" spurgte hun. Jeg nikkede. "can I speak with you under four eyes, if you got the time of course" spurgte jeg. Hun nikkede. "April is like a littlesister to me, I have all the time for her and her family and friends" svarede hun smilende. Jeg smilede til hende, og drengene gik så ind. "what's on your mind Harry?" spurgte hun sødt. Hun var faktisk bare en sød pige. Jeg tror aldrig jeg har set hende uden et smil på læben.

"well um. I think i got a crush on April" sagde jeg og kunne med det samme mærke at jeg rødmede. Hun stoppede med at smile for allerførste gang. "you can't joke with something like that. Please tell me you haven't told her, it will break her heart when she realises that it just was a joke" sagde Anna bekymret og lidt sur. Jeg rystede på hovedet. "it's not a joke, I really got a crush on her. I haven't told her, but I did ask her to eat dinner with me one day. It will be here in the hospital on her room of course. You have to believe me. I really do like her, a lot!" sagde jeg, min stemme knækkede næsten over da jeg sagde det sidste. Hun kiggede på mig. I starten så hun ikke særlig overbevist ud, men et eller andet fik overbevist hende, jeg ved ikke om det var mit alvorlige ansigtsudtryk eller noget andet, men hun var overbevist. "oh my god. You actually got a crush on her. You do know that it can only almost end badly, right? There is a big chance that she is going to die, and that will break you, and if you suddenly realise how hard ti is being in a relationship with such a sick girl, she is the one who is broken" sagde hun. Jeg nikkede. Jeg vidste godt alt det der. Drengene havde også sagt det. Jeg kunne pludselig mærke en tåre trille ned ad min ene kind.

"oh sweetheart. Please don't cry, everything is going to be fine" sagde Anna og smilede igen. Hun trak mig ind i et kram, og holdte bare om mig. Vi trak os begge ud af krammet. "thank you so much for your time" sagde jeg. Hun lagde blidt sin hånd på min kind, og kiggede på mig med et moderligt blik. "anytime, just say the word. That counts for all of you boys" sagde hun. Jeg vendte mig om og gik ind på værelset igen. Alle drengene på mig. Jeg smilte bare. April sov. Hun så så uskyldig og sød og smuk ud når hun sov. Jeg satte mig i en stol ved siden af hendes seng, og sad så bare og kiggede på hende. Som hun lå der, lignede hun næsten en engel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...