Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6278Visninger
AA

10. Date eller ej

"you have done what?" hørte jeg min far spørge. Jeg lod som om jeg sov, bare for at høre hvad samtalen handlede om. "i havde asked her on a date. It will just be here in her room, and of course i want you and your wife's accept first but i thought it was ok" kunne jeg høre Harry forklare. "listen Harry. You're a sweet boy without a doubt, but what if something happens under your date, or if you decide that you can't handle all this. It will break her heart" kunne jeg høre min mor forklare. Fedt, begge mine forældre var her, og det lød ikke som om at resten af drengene var her til at beskytte Harry.

Døren blev åbnet. "oh, is now a bad timing" kunne jeg høre Anna spørge. "Harry har spurgt Anna på en date, som vil forgå her på hendes værelse. Synes du det er en god idé?" spurgte min far. "Harry har faktisk snakket med mig om det, for ligesom i sikkert har jeres tvivl, havde jeg også mine. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg rent faktisk han kan lide hende" svarede Anna. Jeg kunne snart ikke lade som om jeg sov længere, det var simpelthen for svært. Jeg åbnede stille og roligt øjnene, og lod som om jeg rent faktisk først lige var vågnet. Harry lignede et stort spørgsmålstegn, hvilket jo var klart nok når man tænkte på at Anna lige havde snakket om ham på et sprog han ikke forstår.

"godmorgen min engel, hvad så hvordan har du det?" spurgte min mor. Jeg prøvede at sige noget, men havde ingen stemme. Anna nikkede. Hun vidste at jeg ikke kunne snakke. Hun hentede en blok og en kuglepen, og jeg begyndte at skrive.

I am fine mom, thank you <3 when do you have to pick up Viktor from school?

"han er hos en ven i dag så far henter ham bare når han tager hjem for at sove" svarede min mor. Jeg nikkede.

Harry? where are the rest of the boys?

"they went over to hotel, they'll be back soon" sagde han med et sødt hjerteknuser smil.

"Harry, can we finish the talk outside?" spurgte min far. Harry nikkede, og de gik alle udenfor, Anna gik også med, så jeg var helt alene. Jeg begyndte at tegne en tegning. Det var noget af det jeg fik mest tid til at gå med. Jeg var blevet lidt god til det. Jeg tegnede drengene. Det endte med at jeg smed tegningen ud da jeg slet ikke kunne koncentrere mig. Deres samtale kørte rundt i mit hoved. Tænk at Harry ville gøre så meget for vores date, og tænk at han havde snakket med Anna om det. Måske kunne han rent faktisk lide mig. Jeg glemte at trække vejret, og var tæt på at besvime. Jeg kendte efterhånden tegnene på en besvimelse. Anna kom løbende ind. Hun smilede sit velkendte smil da hun så at jeg var vågen. "hold da op. Du er vågen denne gang. Hvad skete der?" spurgte hun smilende.

jeg kom til at tænke på noget, og glemte så at trække vejret

skrev jeg og viste hende papiret med et lille træk på skuldrene. Hun begyndte at grine. "skøre pigebarn" sagde hun stadig grinende. Min mor og far og Harry kom ind. De så helt rolige ud, de vidste jo at Anna havde styr på det hele. Harry havde et kæmpe smil på læberne. Noget sagde mig at mine forældre havde tilladt vores date.

Denne gang nåede jeg ikke engang at glemme at trække vejret, jeg var stadig forpustet efter sidste gang, så denne gang gik jeg bare ud som et lys. Jeg måtte virkelig lære at trække vejret og tænke på samme tid, det var jo forfærdeligt at jeg ikke kunne tænke uden at besvime.

Jeg kom tilbage, og alle kiggede bekymret på mig. Alle andre end Anna selvfølgelig. "can i just have a word with my daughter please?" spurgte min far, og alle nikkede. Anna gjorde sit færdigt, og gik sammen med de andre ud.

"engel, det lader til at denne Harry virkelig godt kan lide dig, men er du sikker på at du er klar til et nyt forhold allerede?" spurgte min far. Jeg fik tårer i øjnene af hans bekymring. Jeg nikkede.

jeg er HELT sikker!!

skrev jeg på papiret. Min far nikkede. "godt så, så skal i vist have jeres date" sagde min far med et smil på læben, og gik ud for at hente de andre ind og fortælle om de gode nyheder. Jeg var bare vildt glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...