Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6296Visninger
AA

14. dagen efter

Næste dag vågnede jeg smilende op. Min mor kunne se det med det samme. "hvad så lille skat?" spurgte hun da jeg stadig smilede efter fem minutter. "hvordan gik daten?" fortsatte hun. Jeg rødmede. "vi spiste og havde hyggeligt. Jeg følte at han lyttede til mig. Undskyld mor, men jeg havde bare brug for en på min egen alder" sagde jeg. Jeg var bange for at jeg havde såret hende, da jeg sagde, at jeg følte at han lyttede, for de lyttede jo selvfølgelig også, og de havde jo selvfølgelig også problemer.

"selvfølgelig skat, det da klart. Det må blive kedeligt en gang i mellem når der kun er sådan nogle gamle tudser som os" sagde min mor smilende og blinkede. Jeg nikkede, glad for at hun forstod. "nå men hvad skete der mere, han så helt lykkelig ud da jeg kom ind. Jeg forstyrrede ikke i noget, vel?" sagde min mor og var pludselig blevet bekymret for at hun havde forstyrret os. Var hun kommet fem minutter før, havde hun også forstyrret os, men det gjorde hun ikke. "han kyssede mig" sagde jeg rødmende og hviskende. "det var derfor han var så glad" sagde min mor, og jeg nikkede. "aww hvor sødt" sagde min mor. Jeg rødmede endnu mere.

"Goodmorning" sagde Niall, og trådte ind ad døren med de andre drenge bag sig. "goodmorning" sagde jeg. Min mor var begyndt at stole på drengene, og turde godt lade mig være alene med dem,  så hun forlod værelset da drengene kom. De var blevet mine bedste venner, også mine eneste venner. "so are you two together?" spurgte Liam og hentydede til mig og Harry. Jeg rødmede ved tanken, og maskinen reagerede en lille smule. Harry smilede et lille smil. "guys can you give us two minutes?" spurgte Harry. De nikkede alle sammen, selvom de så ud som om de gerne ville have svaret på Liams spørgsmål. Det var vidst ikke kun et spørgsmål fra Liam, det var vidst fra dem alle, det var bare Liam der havde sagt det højt. Jeg kiggede på Harry da han kiggede på drengene gå ud af døren. Han var seriøst dejlig. Han vendte sig om og kiggede mig dybt i øjnene. Maskinen gik amok og jeg måtte virkelig kæmpe for ikke at besvime. Jeg klarede det, og Harry grinte et lille nervøst grin.

"April, the last few days here in Denmark has been amazing and you make it to the most incredible trip ever. I send the guys out because I can't answer their question before i have asked you this: will you be my girl? I really like you and last night was incredible" kom det fra Harry. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg lænede mig ind mod ham og kyssede ham hårdt. Han kyssede med, det var helt fantastisk. Vi sluttede det, og jeg lænede mig tilbage igen. Jeg nikkede smilende. "i would love to" sagde jeg grinende. Jeg var overrasket over hvor rolig jeg egentlig var, maskinen sagde ikke andre lyde end de sædvanlige. Harry lagde også mærke til det med maskinen, og begyndte at grine. "i look you in the eyes, and you're close to passing out, but when I ask you to be mine, you're totally cool? Damn" sagde han grinende. Jeg rystede på hovedet af ham. Han lænede sig ned mod mig, og kyssede mig blidt. Denne gang reagerede maskinen som forventet.  Harry lod som ingenting og fortsatte med at kysse mig. Drengene kom ind ad døren. De begyndte at pifte og klappe. "I take that as a yes" sagde Liam, og jeg rødmede, mens Harry nikkede på hovedet. "congrats man" sagde Louis. Jeg følte mig lidt malplaceret i denne situation. De andre drenge sagde tillykke, og så blev de lige pludselig seriøse igen. "what?" spurgte Harry. Drengene kiggede rundt på hinanden for at finde ud af hvem der sagde hvad og hvordan de skulle sige det.

"Simon just called, we have to get back" sagde Louis seriøst. De andre drenge så triste ud. Da ordene ramte mig, forstod jeg hvad det var der var blevet sagt. Tårerne fyldte mine øjne, og jeg fik kvalme. Jeg vidste godt det ville ske, men ikke nu! Ikke når alt det her lige var sket! Ikke når jeg lige havde fået drømmefyren! Det var ikke fair. 

"when?" spurgte Harry hårdt. Igen kiggede drengene rundt på hinanden. "the day after tomorrow" sagde Zayn og kiggede ned. Harry vendte sig om og kiggede på mig. Han havde også tårer i øjnene. Hvordan kan det være at jeg finder en rigtig sød fyr, som endda græder fordi han skal forlade mig, og så SKAL HAN FORLADE MIG? Det er virkelig ikke fair!

Anna kom ind ad døren, hun skulle sætte drop i, i dag skulle jeg have kemo igen. Hun så mit ansigt. Hun tog hurtigt spanden og gav mig den. Jeg brækkede mig ned i den. Anna tog den da jeg var færdig. Jeg nikkede et svagt tak til hende, og hun smilede et lille smil. "are you ready for the kemo?" spurgte hun. Jeg nikkede. Jeg havde to behandlinger tilbage udover den her. Da drengene forstod hvad der var i droppet ændrede deres ansigtsudtryk sig megameget. Harry tog min hånd. Anna satte droppet og gik så ud med et lille smil.

"we're going to get through this. I swear" sagde Harry. Jeg nikkede svagt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...