Call Me Maybe {JDB & 1D}

Isabella og hendes veninder indgår et væddemål. Isabella skal blive kærester med Zayn Malik fra One Direction og de skal være sammen i en uge. Isabella går straks ind i væddemålet, men det er sværere end hun troede... Justin Bieber har også indgået et væddemål, han skal forhindre Isabella i at vinde hendes væddemål. Hvad kan der ske, når de begge vil vinde? Og er 1D bare en brik i puslespillet?
Jeg har ændret titlen fra Lie, Kiss, Slap, Leave til Call Me Maybe. Men det er stadig den samme historie, men jeg synes den nye titel passer bedre:)

58Likes
88Kommentarer
9683Visninger
AA

16. Jeg elsker hende [Zayn's synsvinkel]

"Jeg elsker også dig, Isa" hviskede jeg ned i hendes hår og hun hulkede endnu mere.

"Elsker du mig lige meget hvad?" spurgte hun grådkvalt og jeg nikkede.

"Ja"

"Jeg..." hulkede hun og jeg holdt hende tættere ind til mig. "Jeg er så ked af det"

"Isa, hvad er det?"

"Jeg elsker dig så meget" hviskede hun og kyssede mig. Jeg kyssede hende tilbage. Hvad var det, hun prøvede at sige? Hun forvirrede mig, selvfølgelig elskede jeg hende. "Jeg lavede et væddemål med to af mine veninder om, at jeg skulle blive kærester med dig i mindst en uge"

"Hvad?" hviskede jeg og så på hende. Hun trak sig væk fra mig og så ned. Hun vred sine hænder i sit skød og hulkede lavt.

"Jeg er så ked af det" sagde hun og så op på mig igen. "Det hele startede for sjov, men så blev jeg glad for dig, og så blev jeg forelsket..."

"Forelsket?!" råbte jeg rasende og rejste mig. "Du blev forelsket? Du ville vinde væddemålet, og så blev du forelsket!"

"Zayn! Du forstår ikke! Jeg ville ikke såre dig! Og jeg... jeg er virkelig ked af det"

"Du brugte mig" hviskede jeg og sank sammen foran hende. "Du brugte mig til at vinde det væddemål!"

"Nej, NEJ!" udbrød hun og smed sig ned i sengen. "Jeg beder dig Zayn, tro på mig. Jeg ville ikke såre dig, og det var bare... Tro på mig, please"

"Du brugte mig" mumlede jeg bare og så udtryksløst på hende. Hun så pludselig anderledes ud. Ikke at hendes udseende var anderledes, men jeg så hende med helt andre øjne. Jeg havde aldrig, aldrig, troet at hun ville være sådan en pige, en heartbreaker. Den pige, der skulle knuse mit hjerte, den pige, jeg ville falde for, men ville ende med at såre mig. Jeg havde en masse blandede følelser; had, kærlighed, medfølelse, skuffelse, sorg...

"Du sagde, du elskede mig lige meget hvad" mindede hun mig om.

 

"Jeg elsker dig" Det var store ord. Jeg kunne se, at Liam så over på mig. Han løftede et øjenbryn og jeg prøvede at ignorere ham. Jeg vidste, hvad det betød. Han var overrasket over, at jeg sagde de ord. Det var kun til mine forældre jeg havde sagt det, og så til drengene. De var mine bedste venner, mine brødre, min familie. Men jeg elskede Isa, det gjorde jeg. Hun betød mere for mig, end nogen anden pige nogensinde havde gjort. Det var første gang, jeg sagde det højt. Det var første gang, jeg sagde det til en pige. Og jeg mente det.

 

"Er du sikker på, at du elsker hende?" spurgte Liam bekymret og jeg nikkede. Ja, jeg elskede hende. Hver gang jeg så på hende, tænkte jeg på hvor heldig jeg var, at have hende. Jeg kunne egentlig takke Justin for det. Hvis han ikke havde inviteret os med til laser action, deres date, havde jeg ikke mødt hende og lært hende at kende..."Jeg ved bare, at hun er din første... kærlighed"

"Ja, det er hun" mumlede jeg og så over på hende. Hun lå og sov på den andre sofa, hvor jeg næsten lige havde siddet. Hun var faldet i søvn på midt skød. "Jeg elsker hende"

 

"Jeg elsker dig" hviskede jeg lavt. Hun satte sig op og så forundret på mig. Sagde jeg det højt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...