Call Me Maybe {JDB & 1D}

Isabella og hendes veninder indgår et væddemål. Isabella skal blive kærester med Zayn Malik fra One Direction og de skal være sammen i en uge. Isabella går straks ind i væddemålet, men det er sværere end hun troede... Justin Bieber har også indgået et væddemål, han skal forhindre Isabella i at vinde hendes væddemål. Hvad kan der ske, når de begge vil vinde? Og er 1D bare en brik i puslespillet?
Jeg har ændret titlen fra Lie, Kiss, Slap, Leave til Call Me Maybe. Men det er stadig den samme historie, men jeg synes den nye titel passer bedre:)

58Likes
88Kommentarer
9685Visninger
AA

6. Brændt af [Isabella's synsvinkel]

"Den sølv, den er mest diskret" sagde jeg til Cathy og hun erklærede sig enig. Jeg tog den over hovedet og satte den på plads. "Nå, men jeg smutter Cath. Vi snakkes i morgen, okay?"

"Ja, og så lad lige være med at blive for fuld, ikke skat?" drillede hun og jeg grinede.

"Okay, vi ses smukke"

"Vi ses Isa" Hun lagde på og jeg smed min telefon ned i min taske. Jeg brugte lang tid på at lægge min makeup, så kort efter jeg var færdig var klokken tæt på fem. Havde han glemt det? Havde det været for sjov og nu brændte han mig af? Jeg stirrede intenst på viseren, mens den slog fem. Hvorfor var han der ikke? Hvorfor var han der ikke klokken fem? Viseren fortsatte og jeg trippede utålmodigt. Jeg gik hen til vinduet og så ud, ingen bil.

"Hvor er du?" hviskede jeg og bed mig i læben. Jeg bed så hårdt, at det gjorde ondt. Hvorfor var han der ikke? Det var en joke! Jeg var faldet i, han sad sikkert og grinede af mig lige nu! Jeg rakte ud efter min mobil. Jeg håbede, at mit ur gik forkert. Min mobil viste nøjagtig samme tid, som uret hvilket gjorde mig frustreret. Han havde brændt mig af!

Min mobil vibrerede i min hånd. Jeg så overrasket ned på den. Jeg fik endnu større øjne, da jeg så, at det var Zayn, der ringede.

"Hallo?" sagde jeg og prøvede at lyde rolig.

"Hey, jeg kan ikke finde din adresse. Jeg er ikke så god til at finde vej" undskyldte han og jeg åndede lettet op.

"Åh, jamen. Har du fundet vejen?"

"Ja, men alle husene er ret ens"

"Jeg kommer ud til dig" smilede jeg, tog min taske og susede ned af trappen. Jeg tog min jakke og gik ud. "Kan du se mig?"

"Ja!" udbrød han glad og jeg så en sort Porsche køre hen foran mig. Zayn steg ud og gik hen til mig.

"Blærebil" mumlede jeg, lige præcis lavt nok til, at han ikke kunne høre det. "Hey"

"Hey" Han gav mig et kram og åbnede døren for mig. Jeg steg ind og han gik om på førersædet igen. "Du ser godt ud"

"Kan kun sige i lige måde" flirtede jeg og blinkede til ham. Han bed sig i læben, og så helt vildt cute ud! "Jeg troede, du havde glemt mig" Jeg så ned på mine hænder, dumt at sige det højt.

"Hvorfor?" spurgte han og holdt øjnene på vejen. Jeg så over på ham, han så hurtigt på mig.

"Altså, jeg er ikke ligefrem den smukkeste pige i hele verden, så da du ikke var der præcis klokken fem, troede jeg at du havde brændt mig af. Det skal du ikke tage personligt, men jeg troede bare..."

"Hold on! Først siger, at du ikke er den smukkeste i hele verden. Det er måske rigtigt, i din verden. I min verden, så er du noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Det andet, at jeg ikke var der præcis klokken fem, må du virkelig undskylde! Jeg kunne ikke finde vej, men du må endelig ikke tro sådan om mig" forklarede han og jeg smilede lettet. Han havde ikke brændt mig at, han syntes jeg var smuk!

"Tak Zayn" sagde jeg og lagde en hånd oven på hans. Han klemte den blidt og smilede.

"Så er vi her" Jeg så op. Vi var foran en restaurant jeg aldrig havde set før, den så dyr ud. "Kom" Jeg steg ud, han holdt døren for mig igen og vi gik ind.

"Bord til 2" sagde han og så hen på mig.

"Værsgo Hr. Malik" sagde en tjener og Zayn holdt stolen for mig. Han var virkelig en gentleman!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...