Accio Soulmate

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2012
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Igang
skal lige siges, at jeg skrev den da jeg var 12
undskyld på forhånd

86Likes
117Kommentarer
29326Visninger
AA

10. Mødet med Malfoy

Jeg havde aldrig gjort noget så mærkeligt før. Men der sad jeg altså i min seng og redte mit hår igen og igen og igen. Bandt det til en knold og tog ørenringene fra Draco på. Med et sidste blik i spejlet begav jeg mig ned i opholdstuen og skulle lige til at slippe ud af døren, da...

"Hermione."

"Åh, hej Ginny" svarede jeg med et hurtigt smil.

Hun så beundrende på mig. "Hvad skal du, siden du er så fin?"

"På biblioteket" svarede jeg og kiggede lidt ned på mine hænder. Ginny smilte lumskt.

"Hm-hmm? Og hvad skal du så i virkeligheden?"

"Bare mødes med en." Jeg skulle til at gå, da Ginny igen tog ordet.

"Og hvem er det så?"

Der gik flere sekunder, før jeg kunne tage mig sammen til at svare.

"Draco." 

Hun spilede øjnene op.

"Draco? Draco Malfoy?" Jeg nikkede. "Lad mig se, du har tydeligvis gjort noget ud af dig selv, og nu fortæller du mig, at du skal mødes med Malfoy." Så trak hun mig lidt længere ind mod væggen og sagde hviskende: "Sig mig, dater I eller sådan noget?"

Jeg spilede mine øjne op og rystede vildt på hovedet. "Selvfølgelig ikke! Det ville vi aldrig gøre! Han er sikkert ude på et eller andet."

Jeg ville alligevel ønske, at det jeg sagde, ikke passede. At der ikke var en bagtanke med det, han gjorde. Men selvfølgelig var der det.

"Selvfølgelig er han ude på noget" sagde Ginny og istemte mine tanker. "Det er Malfoy, Hermione. Den idiot kan man ikke stole på."

"Måske" sagde jeg. "Derfor vil jeg også finde ud af, hvad det er."

Ginny fik smalle øjne. "Pas på med at stole for meget på ham. Han har kaldt dig mudderblod i to år og er sikkert ude på at forhekse dig, eller det der er værre."

Pludselig dukkede Ron op med et lille smil på læben. "Hej med jer. Hvad snakker I om?"

"Ikke noget" braste det hastigt ud af Ginny.

Ron grinte lidt. "Årh, hold op. Ikke noget er altid noget. Desuden hørte jeg jer, I taler om Malfoy, ikke? Mand, jeg kan virkelig ikke fordrage det rødmossede græskarhoved."

Jeg skævede til gulvet. "Jeg skal gå nu" sagde jeg hurtigt og forlod så opholdsstuen med Rons undrende blik i ryggen.

 

Da jeg drejede ned ad korridoren mod Flitwicks kontor, fik jeg straks øje på ham. En smaragdgrøn kappe hang ned fra skuldrene, og en lille slange af sølv var syet fast på Slytherinslipset. I stedet for det tilbageredte hår havde han gjort det pjusket at se på.

"Hey" sagde han og betragtede så ørenringene. "De klæder dig."

Mine kinder begyndte at brænde, og jeg bad til, at det ikke kunne ses i det svage lys.

"Hvad ville du, siden du bad mig komme?" spurgte jeg mistænksomt.

"Tjo, jeg tænkte, at vi kunne gå en tur i Hogwarts have? Bare snakke lidt?"

Jeg nikkede. "Det lyder fint."

Vi gik ned langs søen, hvor kæmpeblæksprutten havde bosat sig. I dag var den ikke til at se, og det var så godt, som det nu kunne være, for så henlå vandet i rolige blide bølger, og aftensolen ramte det så perfekt, at man let kunne forveksle det med det pureste guld. Vejret var ligeså fantastisk.

"Vi skal lige slå en ting fast" sagde Malfoy bestemt. "Vi kalder hinanden fornavnene, ikke? Ikke noget med Granger eller Malfoy, vel?" Jeg rystede på hovedet. "Men," fortsatte Draco og tøvede. "kun når det bare er os to. Ikke foran Crabbe, Goyle, Blaise eller Parkinson... eller Potter og Weasley."

"Åh..." begyndte jeg, men indså at det nok var bedst. Harry eller Ron skulle jo ikke begynde at tro noget. "Ja, selvfølgelig." Jeg nikkede indforstået.

Pludselig viste en bekendt skikkelse sig lidt derfra siddende på en bænk. En skikkelse med sort hår og runde briller. Åh nej.

I næste øjeblik var jeg faldet pladask over en træstub, da jeg ikke havde set mig ordentligt for. Jeg opdagede for sent, at Draco var blevet hevet med i faldet. Jeg stirrede fortumlet op på ham og kunne mærke hans åndedræt mod min hage. Han skyndte sig at komme på benene igen og rakte en hånd frem mod mig. Jeg tog imod den og stivnede så.

Harry havde set os.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...