Accio Soulmate

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2012
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Igang
skal lige siges, at jeg skrev den da jeg var 12
undskyld på forhånd

86Likes
117Kommentarer
29334Visninger
AA

15. Harry, Hermione og Ronald

Dracos synsvinkel

Alting stod så klart nu, selv om jeg vidste, at jeg på et tidspunkt var nødt til at se sandheden i øjnene. Den dag nærmede sig, og der ville ske noget. Noget frygteligt. Men selv denne konstatering kunne ikke bringe mit humør ned. Intet kunne bringe mig ned lige nu, for alting var bare så godt.

Det var svært at vende sig til ikke at kalde hende Granger. Selv om jeg ikke havde kaldt hende det endnu, siden vi begyndte at se hinanden, havde jeg stadig min egen, indre, tyste kamp om at få de helt rigtige ord ud af munden. Nu så jeg bare anderledes på hende. Hun havde jo altid været den ynkelige mudderblod før, men nu... nu var hun bare perfekt. Nu var hun Hermione, pigen, der på en eller anden måde havde vendt op og ned på alting. Pigen, som havde åbnet mine øjne.

Urgh, ja, en stor bunke sødsuppe. Det var, hvad man kunne kalde det. Misforstå mig nu ikke, jeg var glad for tingenes tilstand, og det ville alle i mit sted være, men jeg er Draco Malfoy. Sådan har jeg det bare med nogle ting. Det var på en måde klamt, selv om det samtidig var helt perfekt.

Men tænk, hvis Parkinson, Crabbe, Goyle eller Blaise ville få noget af vide om det! Det måtte ikke ske. Og det var ligesom her, jeg kunne gå totalt i selvsving. Det ville jo ske. De ville finde ud af det på et tidspunkt, det var sikkert. Og de ville have en reaktion. Det var også helt sikkert.

"Øh... Malfoy?" forsøgte Goyle sig hæst og rømmede sig. Det drov. Som sædvanlig sad han med dårlig kropsholdning og fremskudt underlæbe.

"Hvad?" svarede jeg ondt og betragtede Crabbe og Goyle, der stirrede usikkert på mig. De kiggede lidt ned. Så kom jeg til mig selv igen. Nå, jo, ved Merlins skæg, Crabbe havde spurgt mig om noget med Potter og Turneringen. Men jeg besluttede mig i sidste ende for at lade som ingenting, altså, for ikke at virke som et fjols.

"Jeg bliver nødt til at gå, jeg glemte min Hogwarts Historie-bog oppe i astronomitårnet."

Jeg kunne føle deres blikke i ryggen, da jeg gik over til udgangen. Egentlig ville jeg ikke op efter min dumme lærebog, også selv om jeg havde glemt den. Men jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra Slytherins opholdsstue.

Og dér kom Potter så stormende hen ad gangen med vreden tegnet i hele ansigtet. Ikke lige det jeg ønskede at se.

"Potter?" udbrød jeg og fandt mit mest djævelske smil frem, selv om jeg i virkeligheden var rædselslagen.

"Jeg vil gøre det kort, Malfoy" sagde Potter indigneret. "Du har bare at holde dig fra hende. Hun er min ven, og jeg ved, at du er ude på et eller andet. Jeg aner ærlig talt ikke, hvordan du har fået hende til at bryde sig det mindste om dig, men hvis du gør hende noget, skal jeg sørge for, at du får hele Gryffindorholdet på nakken."

"Nårh... Du mener altså Hermione?" spurgte jeg og hævede et øjenbryn drilsk.

Potter stivnede, og han underlæbe begyndte at dirre lidt, som om det ikke var muligt for mig at sige de ord. "Sagde du lige Hermione? Nå, det er jo skønt, så nu begynder du vel også at kalde mig for Harry? Eller måske vil du begynde på at kalde hele Gryffindor for fornavnene, hva'?"

"Hvis det kan gøre Hermione glad, vil jeg prøve, selv om det giver mig kvalme at kalde dig Harry, og din lille ven... Ronald..."

Potter gloede på mig som en idiot. Det var temmelig morsomt, selv om det krævede meget mod at kalde ham og hans lille ven for... det der.

Det sidste i hele verden, som jeg ønskede nu, var, at han ville kalde mig Draco. Ved Merlins skæg, så ville jeg nok ikke kunne holde et brækanfald tilbage.

Så gik det pludselig op for mig, at jeg havde kaldt hele Gryffindorbundtet, som jeg havde hadet så meget gennem årene, fornavnene. Alle tre! I én og samme sætning!

"Hold dig væk fra hende, Malfoy" råbte Potter, da han endelig var kommet til sig selv igen. "Ellers bliver det værst for dig selv."

"Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må. Jeg kan godt lide Hermione, og det må du finde dig i."

"Du skal ikke såre hende!"

"FINT!"

Vi stirrede sitrende på hinanden.

Så marcherede Potter væk.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...