Heart beat - One Direction

Bella tvinger hendes bedste veninde, Stephenie, i tivoli for at fejre deres 4. årsdag.Bella møder en meget sød dreng, og de bliver gode venner, måske lidt mere end venner? Og hvad nu hvis stef flader pladask en en af de 'selvglade drenge som hun kalder dem?.Hvad gør man hvis man finder ud af at der måske er flere end en der er forelset i den samme person, vil man vælge en af dem, eller forlade dem

33Likes
61Kommentarer
7373Visninger
AA

5. Stephenie

 

Please sig nu nej. Sig nej! Bella smilte overvældet og nikkede.

”Typisk” mumlede jeg surt. Nogen grinte lavt af mig og jeg rettede et dræberblik mod en dreng med brune øjne og brunt hår. Han smilte glad til mig

”Hej igen” sagde han og rakte sin hånd frem, jeg kiggede lige på Bella som stod og gav hendes nummer til Harry. Igen? Havde jeg mødt drengen fra One Direction før? Ej det tror jeg ikke lige.

”Hvad mener du med det?” spurgte jeg forvirret. Han grinte stille og hev en hue og nogle solbriller på. Jeg genkendte ham med det samme. Drengen der fik is ud over sig.

”Dig?” spurgte jeg vredt. Hvis jeg havde vidst det havde jeg aldrig været venlig. Han var jo en egoist! Han smilte et lille smil

”Ja, mig.” han tog solbrillerne af igen og kiggede afventende på mig. Jeg stønnede og drejede om på hælen og gik hurtigt ud af cafeen.

”Stephenie vent!” råbte hans stemme. Jeg stoppede ikke, men satte bare farten op. Jeg gad sgu ikke vente på den egotripper. Han havde ikke engang fortalt mig sit navn. Han kom op på siden af mig og greb fat i min arm. Han vendte mig om så jeg stod med front mod ham. Jeg sendte ham et  koldt blik

”Hvad vil du?” hvæsede jeg og tog et skridt væk fra ham.

”Snakke” svarede han og så ret forvirret ud, det var sikkert fordi jeg var kold over for ham og hans ’charme’

”Snakke?” gentog jeg hånligt

”Om hvad? Du gav mig ikke engang dit navn. Jeg gav dig mit fucking nummer!” mumlede jeg trist. Mit humør svingede helt vildt. Han så lidt flov ud men tog så min ene hånd.

”Jeg var usikker. Det kunne jo være du var fan og ville begynde at skrige helt vildt..” han søgte mit blik, men jeg undveg. ”Jeg forstår” sagde jeg og rev mig fri af hans greb. Jeg sendte ham et sidste koldt blik, så gik jeg hen af gaden og efterlod ham alene.

”Spade” mumlede jeg.

”Stephenie. Undskyld” jeg satte i løb. Jeg ville væk fra ham. Langt væk. Han indhentede mig selvfølgelig

”Vent, giv mig en chance. Mit navn er Liam” sagde han og rakte endnu engang hånden frem. Jeg stirrede på hans hånd i noget tid, så greb jeg den tøvende

”Stephenie” smilte jeg og overgav mig, bare til at snakke med ham. Vi satte os og snakkede, på en bænk. ”

Hvor gammel er du?” spurgte han og smilte til mig. Jeg himlede med øjnene

”17” han nikkede

”Jeg er 18” informerede han mig pludselig. Jeg nikkede uinteresseret

”Det ved jeg. Bella snakker næsten ikke om andet en jer” jeg kunne godt høre det lød lidt beklagende. Han fniste

”Hun er fan, hva?” jeg nikkede ivrigt

”Kæmpe”

”STEF! Du kan fandme bare ikke skride fra mig. Og så på vores 4 års dag!” Bellas stemme kom bølgende mod mig. Jeg stønnede og skar ansigt

”Og hej til dig” mumlede jeg surt. Hun kom trampende hen mod mig. Liam grinte lavt. Han var faktisk ikke så slem, men han var stadig en idiot. Bare ikke af den værste slags.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...