Break His Heart - One Direction

Alex' bedsteveninde Sara har tidligere været kærester med Harry Styles fra One Direction. Siden han dumpede hende, har hun ledt efter en måde at hævne sig på. Alex havde aldrig troet at hun skulle blive en del af hendes hævngerrige planer. Men Alex ville gøre alt for Sara, også selv om det betød hun skulle til at knuse hans hjerte. Trods alt, bryder Alex sig ikke om One Direction, og specielt ikke efter Harry dumpede Sara! Men hvad nu hvis Alex får følelser for Harry? Og hvis Harry finder ud af det hele var en løgn, hvad gør Alex så?

53Likes
73Kommentarer
7170Visninger
AA

13. Skænderiet

Alex synsvinkel:

 

Jeg var løbet ud i byens gader, med tårende trilleende ned af mine kinder. Det var jo ikke mig der skulle såres? Jeg løb videre uden at tænke over det. Heldigvis havde fansene ikke set mig før, så det var nemt for mig ikke at blive opdaget. Jeg kunne mærke min mobil vibrere i lommen. Jeg løb ind i en lille park ikke langt fra studiet, og satte mig bag et træ. Jeg gemte mit hoved i mine knæ.

Jeg tog min mobil frem efter noget tid, og så på de mange ulæste og ubesvarede opkald. De havde alle prøvet og ringe til mig, over den sidste times tid der var gået. Zayn ringede og vidste ikke om jeg skulle tage den eller ej. Jeg ende med at trykke på den grønne knap, og tog så mobilen op til øret. "AL!!!! Hvor er du?! Er du okay?! Vi kede af det! Harry er helt grædefærdig! Please sig hvor du er henne, så jeg kan komme og hente dig?!" Zayn lød virkelig bekymret. "Jeg er okay Zayn bare rolig" jeg kunne igen mærke tårene. "Hvor er du henne smukke?" spurgte Zayn igen. "Jeg er nede i den lille park længere nede af gaden. Men kan du ikke komme alene? Jeg vil ikke se Harry lige nu" sagde jeg ærligt. "Jo er der om 2 minutter" sagde han og lagde på. Jeg satte mig på den anden side af træet, så han kunne se mig når han kom ind i parken. Jeg begravede igen mit hoved i mine lår. 

 

Jeg mærkede en arm om mig, og kunne hurtigt fornemme det var Zayn. Jeg valgte ikke at sige noget, men begravede mig hoved i hans arme."Shhh, jeg er her nu søde" kom det fra Zayn, da han prøvede at trøste mig. Jeg sagde ikke noget, men blev bare ved med at græde i hans arme. Zayns mobil ringede og han tog den. "Hej... Jeg hun er lige ved siden af mig..." Han snakkede tydeligvis med drengene. "Harry vil snakke med dig" kom det fra Zayn og lagde an til jeg skulle tage mobilen, men jeg rystede på hovedet. "Jeg tror ikke hun vil snakke lige nu, i kan bare køre hjem, vi kommer senere.. Ja hej" Zayn havde nu lagt på. "drengene køre hjem, så vi kan bare tage en taxi når det er søde" sagde han med et opmuntrende smil. "Hvorfor fortalte i mig det ikke Zayn? Hvorfor sagde Harry slet ikke noget?" spurgte jeg med et par tåre. Han sad længe og tænkte. "Jeg tror vi alle har haft meget svært ved det, og Harry har ikke haft lyst til at såre dig" Zayn havde også lidt tåre i øjnene nu. "Se hvordan det gik..." sagde jeg surt, og tørrede hans ene tåre væk. Vi sagde ikke noget i et stykke tid. Zayn var en af mine bedstevenner, og selvom vi ikke snakkede så meget, vidste jeg han var der for mig. 

 

Zayn og jeg var taget hen for at få noget af drikke, da min mobil ringede. Det var Louis. Jeg magtede ikke og snakke med hverken ham eller Harry lige nu, så jeg gav den til Zayn. "Hej Louis... Hun gider ikke snakke med dig... Det ved jeg da ikke... Vi skal nok se at komme hjem af... Hej" Zayn lagde på, og gav mig min mobil. "Skal vi se at komme hjemad? Tror gerne drengene og ikke mindst Harry gerne vil se dig snart" sagde han med et lille smil. Jeg nikkede og vi fik så hurtigt fat på en taxi. 

 

Zayn gik ind af døren, og jeg var lige i hælene på ham. Vi smed vores sko, og overtøj og bevægede os så hen mod stuen, hvor drengene var. "er du klar søde?" spurgte Zayn og jeg nikkede. Vi gik ind i stuen, og mødte fire bekymrede blikke. De rejste sig alle og nærmest løb mod mig. Den første jeg krammede var Niall. "er du okay? Jeg er ked af det Al" kom det fra Niall som var ret ked af det. "Det okay" sagde jeg og gik så videre mod Liam. "håber du er ok" sagde Liam, og jeg sendte ham et smil. "Lou jeg ked af jeg ikke snakkede med dig, men var bare ked af det, havde ikke lyst til at snakke..." Jeg noget ikke at sige mere for han afbrød mig. "Det okay smukke, håber du er okay" sagde han og trak mig ind i et langt kram. Jeg løsnede grebet, og kiggede så lidt trist mod Harry.

Jeg gik ind på Harrys værelse og ventede på han kom ind til mig. Harry kom stille ind på værelset, og lukkede døren efter sig. "Alex jeg er ke...." jeg afbrød ham. "Hvorfor Harry?! Du spørg mig om jeg vil være din, og to uger efter har du tænkt dig at forlade mig, og tage på tour? Skulle jeg vågne op om en uge med en seddel på min dør at nu var du taget af sted?! Synes du ikke jeg havde fortjent at få det af vide inden du spurgte mig?!" jeg brød fuldkommen sammen. "Alex jeg er... Jeg har virkelig dummet mig, og jeg er så ked af det! det var slet ikke meningen at jeg skulle såre dig på den måde. Jeg havde tænkt mig at sige det til dig, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hvis jeg havde sagt det havde du måske sagt nej til mig, og det ville jeg ikke kunne bære." Harry græd selv nu. Jeg rejste mig op, og trak ham ind i et langt kram. Jeg græd ned i hans skulder, mens han nussede mit hår. "hvor lang tid har du tænkt dig at forlade mig?" spurgte jeg grødkvalt. han hev mig med hen på sengen, hvor vi satte os ned. "Mig og drengene vil rigtig gerne have dig med, jeg ville ikke kunne bære at være væk fra dig i så lang tid" jeg var målløs, hvad skulle jeg svare til det? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...