A Bloody Love {BTOB}

Fem piger er ikke helt normale. De er nemlig vampyrer. En dag bestemmer de sig for at lave endnu en vampyr. De har valgt hende på grund af hendes utrolige kræfter. Men det er ikke helt nemt at styrer verdens stærkeste vampyr. Især ikke når hun tørster efter blod. En bestemt persons blod. Men hvorfor er hans blod så tiltrækkende? Og kan de kommer til at styrer hende, eller vil alting bare gå galt?
(Bliver opdateret Mandag, Onsdag og Fredag)

13Likes
27Kommentarer
1577Visninger
AA

7. Sover vi? Æder vi mennesker? Gør vi...

Jeg gik sammen med de andre tilbage til deres hus. Jeg havde dog en fornemmelse af, at de holdt øje med mig alle sammen. Hvilket var ret irriterende. Altså jeg var for pokker kommet tilbage! Men jeg ignorerede dem bare, mens jeg begyndte at halv synge. Det betød, at jeg sang nogle ord, mens jeg mumlede nogle andre. Mest fordi jeg ikke kunne hele sangen. Men det var en GOD sang. Jeg kunne bare ikke huske hvad den hed.

"Una! Vi er hjemme! Og vi har Viggi med os!" råbte Ena så snart hun åbnede døren. Lidt efter stod den sorthåret pige foran os. Hun smilede, mens hun kiggede forsigtigt på os. Jeg gik helt ind, og satte mig hen til sofaen. Mit hoved flød rundt, som om det var et stykke over min hals. Det var en behagelig følelse.

Jeg lukkede mine øjne, og slappede bare af. Til sidst lagde jeg mig på sofaen og gabte stort. Til sidst dukkede en speciel tanke op i hovedet på mig. Kunne vampyrer sove? Var der ikke et eller andet med at de ikke sov, og at de var vågne hele tiden? Eller var det som Dracula, at man sov om dagen? Nej vent. Det havde været dag længe.

"Nej, ikke allerede Una! Det er slemt nok for dig, vi behøver ikke gøre det mere tydeligt!" kunne jeg svagt høre Amys stemme hvisle.

"Jamen hun STOPPEDE sig selv, så hvorfor ikke?" forsvarede Una sig. Jeg kunne høre dem hviske lavere og lavere, til jeg ikke kunne høre dem. Jeg lagde lidt, og overvejede om jeg skulle rejse mig. Men jeg gad ikke helt. Men jeg blev vel nød til det ikke? For de snakkede om mig, så det kom med garanti mig ved.

"Hvad snaaaaaaakker i om?" spurgte jeg, og lænede mig op af dørkarmen. De blev straks helt stille, mens fem sæt øjne kiggede på mig.

"Om at du skal i skole!" sagde Una hurtigt, men fik straks fire vrede blikke på sig. Jeg stod og blinkede forvirret. Gik de i skole? Måtte de godt det? Hvad nu hvis de åd en eller anden? Og... æder vampyrer overhovede mennesker? Altså jeg åd ikke den bjørn, men jeg ved ikke med mennesker. Altså jeg havde altid haft lyst til at æde de lækre fyren, men det var mens jeg var menneske, og ikke helt på den måde. Hvis i forstår hvad jeg mener.

"Går... går I i skole?" spurgte jeg undrende.

"Selvfølgelig går vi i skole. Vi vokser faktisk, og bliver også voksne. Så kan vi jo lige så godt få en uddannelse, INDEN vi lever det evige liv." sagde Amy og rullede med øjnene. Det forvirrede mig endnu mere. Altså med alt det jeg vidste om vampyrer, så stod man da fast, når man blev vampyr, ikke? Men hvordan kunne vi så vokse, og blive vokse OG leve det evige liv? Var det bare mig, eller var det vild forvirrende?

"Voksne? Det evige liv? Hvad?" spurgte jeg, og rynkede på panden. Amy sukkede, og kiggede opgivende på mig. Så viftede hun med hånden, hen mod ME. Derefter tog hun fat i Una, og trak hende ud af rummet. Una vinkede dog hurtigt til mig inden de forsvandt.

"Altså, alt det du hører om vampyrer er ikke sandt. Vi dør ikke i solskin, vi står ikke stille i vores kroppe. Eller jo, når vi fylder 25 sidder vi fast. Hvis man så er over 25, bliver du yngre, til du ligner en på 25. Vi kan godt se på et kors, uden at være ved at dø af chok. Og så er der en masse andet. For eksempel MYRDER vi ikke mennesker. Deres blod mætter alt for hurtigt, til at man kan nå at tømme dem for blod. Eller, sådan har det været for os. Men vi er ikke på mennesker længere, men på dyr. Især dyr som også æder andre dyr." forklarede ME. Jeg stod lidt, før jeg sagde; "Jeg vil i skole. Også selv hvis i siger nej. I må forstå at i ikke kommer til at kunne stoppe mig." sagde jeg hårdt. Suimin, Ena og ME tabte alle deres underkæber af den usagte trussel. Men jeg ville i skole. Og de skulle ikke stoppe mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...