Jar of hearts

April er lige fyldt 18 år og er kærester med Harry Styles som er medlem af gruppen One Direction. Udover det er hun også bedste venner med Louis Tomlinson, et andet medlem af One Direction. Louis og April kender hinanden hjemme fra Doncaster.

-Kærlighed er indviklet, benhård, hjerteknusende og nogle gange forfærdelig, kan April klare det og hvad vil der ske?

Læs og find ud af det!

15Likes
24Kommentarer
2606Visninger
AA

5. Kap. 4

 

”Harry tager du ikke den her?” spørger jeg ham og rækker ham en taske. Han nikker og tager så imod den. Jeg tager de to sidste tasker som er tilbage i bilen, det er min computer og min enorme kuffert. Jeg svinger min computertaske over min skulder og trækker håndtaget ud, lukker bagklappen i og går hen til Harry. Jeg tager hans frie hånd og vi går sammen op til hotellet og ind i lobbyen. De andre drenge står ved elevatoren og venter på os. De har alle sammen tasker i deres hænder, selvom de er verdenskendte kan de sagtens bære deres egne ting. Dørene til elevatoren åbner og vi går alle sammen ind. Hotellet har ikke så mange etager, men har vel en elevator med hensyn til folk der ikke kan bruge trapperne. Eller os som ikke vil slæbe vores tasker op ad trapperne. Efter lidt tid åbner dørene og vi træder ud på en gang. ”Harry og April jeres værelse til højre og så helt nede for enden.” siger Liam og giver Harry en lille nøgle. Han tager imod den og vi drejer til højre og går ned for enden af gangen og stopper op foran døren. Han sætter nøglen ind, drejer den rundt og åbner døren ind til værelset. Vi går ind og ser rundt. Her er småt, men romantisk og hyggeligt. Med andre ord, er her perfekt. Harry stiller de kufferter han slæber på ved siden og af sengen og går ud på badeværelset. Jeg går hen til det lille skrive bord der er og sætter min computertaske ved siden af, jeg stiller min anden taske ved siden af Harrys og går så ud på den lille altan som vender ud mod stranden. Vi er i Spanien, det fjerde sidste stop på turen og så er den allerede slut. Det hele er gået så hurtigt, og det har været så sjovt. Harry og jeg har ikke haft nogle skænderier, problemer eller noget af det andet vi plejer at gøre, det er rart.

Jeg hviler mine hænder på det hvide gelænder som omkransede altanen og læner mig en smule ud over kanten. Hotellet ligger lige ned til havet. Bølgerne slår op på stranden og trækker sig tilbage i en beroligende rytme. Et par stærke arme ligger sig om mit liv og holder om mig. Jeg ser op, Harry. ”Vil du med ned i byen?” spørger han med et smil. Jeg ser på vandet igen og hviler mit hoved på hans brystkasse. ”Jeg tror jeg bliver her, jeg skal have skrevet lidt” svarer jeg. Han nikker og kysser mig på kinden før han slipper mig og går sin vej. Jeg pakker vores tasker ud og ligger dem under den store dobbeltseng. Jeg tager min computer frem og tænder den. Den er altid så langsom. Jeg logger ind og åbner Word. Jeg sidder lidt og ser på tasterne hvor jeg overvejer hvad jeg skal skrive. Jeg ved præcis hvad jeg skal skrive, men jeg har bare svært ved at få det ned på et dokument lige nu. Jeg finder min telefon og mine høretelefoner, jeg sætter høretelefoner i mine ører og starter en tilfældig sang. Nu kan jeg skrive.

”Vi er tilbage!” råber Harry og kommer ind af døren med Louis og Niall bag sig. Jeg slukker min musik og tager høretelefonerne ud. Louis og Niall smider sig i den lille sofa og ser optaget ned på Nialls telefon. Harry kommer hen til mig og kysser mig på panden. ”Må jeg låne den lidt?” spørger han og hentyder min computer. Jeg nikker og rejser mig op så han kan komme til. Jeg går ud på badeværelset og ser mig i spejlet, jeg ser helt smadret ud. Jeg retter på mit hår og min makeup og går så ud igen. Harry sidder optaget ved min computer så jeg går hen til Niall og Louis. Jeg sætter mig på bordet foran dem og ser nysgerrigt på mobilen. ”Hvad skal det forstille?” spørger jeg. De spiller Draw Something. ”Det er da en gris!” svarer Niall og ser på mig med et flabet udtryk. Jeg rækker tunge af ham. ”Det ligner mere candyfloss” svarer jeg igen og ser dumt på ham. ”Hun har ret Niall, du stinker til det her spil” siger Louis og ser på Niall. ”Nej, jeg er kongen af det her spil” retter Niall ham med et skævt smil. ”Ehm April?” siger Harry bag mig. Jeg vender mig om og ser på ham med et smil. ”Ja hvad er der?” ”Havde du gemt det du havde skrevet?” jeg rynker på panden. ”Nej, det tror jeg ikke. Hvorfor?” ”Jeg kom til at lukke den ned” sagde han stille. Jeg flyver op fra bordet og styrter hen til ham. Jeg vender computeren mod mig og ser koncentreret op skærmen. ”Nej det passer ikke!” vrisser jeg irriteret. Jeg leder og leder efter det, men det er væk. Alt det jeg havde skrevet de sidste par timer var væk. Det var omkring 12 ark, 12 ark! ”Hvad gjorde du?!” råber jeg og tager mig til hovedet mens jeg ser på Harry. Han ligner en lille dreng som får skæld ud af sin mor. ”Det var ikke med vilje, den var åben og jeg kom til at trykke for hurtigt.” forsvarer han sig selv og ser undskyldende på mig. ”Forhelvede Harry!” jeg bider mig hårdt i læben og klapper så computeren hårdt sammen i vrede. Jeg tager min jakke og går hen mod døren, jeg åbner døren og går ud på gangen. ”Det var jo ikke med vilje April!” råber Harry inden jeg smækker døren bag mig.

Jeg går hen til trappen og går med hastige skridt ned af den. Jeg går igennem lobbyen og udenfor og går rundt om bygningen. ”April vent!” råber en stemme bag mig. Jeg drejer hovedet om og ser Louis som løber hen til mig. Han stopper og ved siden af mig og får styr på sin vejrtrækning. ”Kom, vi går en tur på stranden” siger han. Han stopper sine hænder ned i sine lommer og vi begynder at gå ned mod stranden. Her er meget varmt, men det blæser også og det køler mig ned. Jeg har ingen sko på, men sandet er dejlig blødt og varmt. Jeg har rigtig dårlig samvittighed. Det var ikke fair overfor Harry jeg havde skældt ham sådan ud, han havde jo ikke gjort det med vilje, men jeg blev bare så vred. Det var ikke min mening at skælde ham sådan ud, det var bare en reaktion. ”Jeg er nød til at sige undskyld!” siger jeg pludseligt og stopper op og tager et par skridt tilbage. Louis tager min hånd og trækker mig med frem igen. ”Lad nu vær April, han ved jo godt du ikke mente det på den måde” siger han og ser på mig. Jeg sukker og nikker så, jeg kan altid fortælle ham det når jeg kommer tilbage igen. Jeg har ikke snakket med Louis så meget på touren som jeg havde håbet på, og jeg hader mig selv for det. Når alting går strygende med Harry, glemmer jeg Louis. Det hele er som en ond cirkel, der er ingen vej ud af den. ”Undskyld Louis” siger jeg og ser på ham. ”Det gør ikke noget April, det ved du godt” svarer han. Han ved hvad jeg taler om, vi har snakket om det så mange gange før. Vi går om bag en klippe og sætter os ned i sandet. Jeg tager en smule sand op i min hånd og kaster det op i luften. Det lander i Louis hår. Han ryster på hovedet som en våd hund. Jeg griner af ham, men hjælper ham så med at få det meste ud af håret. Han tager en taske af ryggen som jeg ikke har lagt mærke til før nu, det er en til en guitar. Han lyner tasken op og hiver guitaren frem. ”Vis mig hvad du kan” siger jeg og ser på ham. Han ser hurtigt op og ser ned på guitaren igen. Jeg ligger mig ned i sandet ved siden af ham og lukker øjnene da han starter med at spille.“I have died everyday waiting for you. Darling don't be afraid I have loved you for a thousand years, I love you for a thousand more.” jeg genkender melodien med det samme, det var den han nynnede da  Harry og jeg var uvenner. Det lyder så smukt. ”Time stands still, beauty in all she is.I will be brave,I will not let anything take away what's standing in front of me. Every breath, every hour has come to this. One step closer. I have died everyday waiting for you, darling don't be afraid I have loved you for a thousand years. I love you for a thousand more.” han afslutter sangen og tager en dyb indånding. Jeg hat stadig lukkede øjne, men jeg kan mærke han ser på mig, så jeg åbner mine øjne og ser på ham. Han ser trist ud. Jeg sætter mig op ved siden af ham og nusser ham på ryggen. Han gemmer sit hoved i sine hænder og ryster på hovedet. ”Louis” siger jeg stille og hviler hovedet op af hans skulder. Han giver sig god tid for han ser op. ”Jeg ødelægger bare det hele” siger han grådkvalt og sukker dybt. ”Nej du gør da ej Louis” hvad er det lige han snakker om, hvad er der som Louis kan ødelægge? Lige meget hvad vil jeg altid elske ham. Han ser undskyldende men samtidig bedene på mig. ”Tilgiv mig” hvisker han inden hans læber rammer mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...