I'm not a Lady!

Rose tar til Camelot for at blive ridder i Kong Arthur’s hof, men bliver afvist med det samme da hun er en pige. Så let vil hun dog ikke opgive. Og da hun få lov til at bo hos Troldmande Merlin, mod at hun hjælper til i huset, begynder hendes indre magi at vise sig.
Jeg undskylder hvis der er nogle stave- eller grammatikfejl.

3Likes
14Kommentarer
1819Visninger
AA

2. Vagtposten.

Okay det ikke mandag, men jeg fik skrevet lidt mere under X-Faktor end jeg havde regnet med. Igen er der ikke meget, men jeg hved at jeg ikke får skrevet i weekeden, så i kunne lige så godt få det nu.

 

Det blæste mindre da hun kom ind i den ydre by, og hun kunne slippe taget på hætten, men beholdte den over hovedet.

Da hun kom hen til vindebroen, der skilte den ydre by og slottet, kom der to spørgsmål fra et sted lidt foran hende. “Hvem er De, og hvad er deres erne?” En ung ridder der havde fået en kedelig vagttid ,nemlig der hvor alle de andre ridder spiser aftensmad, trådte frem, så man kunne se ham i lysskæret fra en ild, der brændt i en stor metal skål, der var sat på en form for et stativ, så det stod ca. 1m oppe. “Mit navn er Rose,” svarede hun, og trådte frem, så han også kunne se hende, “og hvad mit erne angår, ønsker jeg det samme som De gjorde for et på år siden!” Rose slog kappen lidt til siden, så han kunne se at hun ikke var iført en kjole, som han havde forventet. Men et par brune bukser, en forholdsvis lang hvid skjorte, et læder bælte med en sværdskede i siden og tilhørende sværd. Han så underligt på hende et øjeblik, og indså pludselig hvad hun ville, og begyndte at grine. Rose vidst godt hvad han tænkte, hun har ikke en chance, og fandt det ikke morsomt. “Har De tænkt dem at stå der at grine hele aften, eller vil De lade mig komme forbi?” Sage hun med en ret skarp tone, ridderen stoppede med at grine. “De kan passerer,” svarede han lidt mere alvorlig. “Her kommer den nye ridder af Camelot !“ Fortsatte han i en sarkastisk tone, og begynde at grine igen, da hun gik forbi. Rose ignoreret hans sidste bemærkning, og gik med faste skridt over broen. Da hun kom ind på slotspladsen, lod hun med en let håndbevægelse hætten glide ned på ryggen, og afsløret et smukt ansigt, store brune øjne, en nogenlunde mellem næse måske lidt lille, men den passede ind, sort hår sat op i en hestehalen med et stykke snor, og en tot løst hår hang ned foran hvert øre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...