Who Is Going To Die Next?

De to musikgrupper, SHINee og MBLAQ, skal på Næstveds museum, for at lære noget mere omkring kunst. En pige, ved navn Nadia, ender med at blive deres guide på museet, men tingene går ikke lige som forventet. Da drengene mødes med Nadia på museet, begynder alle de andre mennesker, som også er på museet, at forsvinde. Langsomt begynder de at finde ud af, at der er en morder iblandt dem. Men hvem?

15Likes
25Kommentarer
2771Visninger
AA

2. Stemmen i højtalerne

 

Jeg stod længe og trippede, af bare nervøsitet. Mine hænder var helt svedige og jeg kunne ikke lade vær med, at hele tiden rette på min blå kjole, som lignede en stewardesse uniform, og rede mit brune hår igenemmen, forsigtigt med mine fingere, så det ikke skulle se uglet ud.

Jeg stod i receptionen, på Næstveds museum, mens jeg ventede på SHINee og MBLAQ. De to navne, var navnene på to musikgrupper, som begge bestod af fem drenge. 

Jeg havde svært ved at indse at jeg var blevet valgt, til at være deres guide, på deres lille rundtur på museet, men det var ikke en dårlig ting.

Jeg havde nemlig altid været stor fan, af de to musikgrupper, så da jeg havde fået af vide, at jeg skulle være deres guide, kunne jeg ikke lade vær med at hoppe op og ned, af bare glæde.

Men nu hvor tiden var kommet til at jeg skulle møde dem, kunne jeg mærke hvordan en slem nervøsitet, blev ved med at strømme rundt i min krop.

Lige pludselig kom de 10 drenge gående, ind af museets indgang og hen imod mig. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive genert, men jeg kunne ikke lade vær med at nedstirre dem. 

De var pæne i tøjet, som om de lige var sprunget ud af et modemagasin, og deres hår var skinnende og velsat, som om deres hår var født til at skinne og sidde på den måde.

"Hej, er det dig, som hedder Nadia?" spurgte Onew, idet SHINee og MBLAQ var nået hen til mig. Jeg nikkede forsigtigt, men måtte indse at hvis jeg ikke ville blive fyret, så måtte jeg opføre mig, som en der var professionel. 

"Ja...øhm....det er mig!" svarede jeg nogenlunde tydeligt, mens jeg rettede mig op og sendte smil, til dem alle sammen.

"Det her er Taemin, Key, Minho, Jonghyun og mig selv, Onew!" præsenterede Onew, mens han pegede på de fem drenge fra SHINee, hvorefter de bukkede for mig.

Jeg kunne ikke lade vær med at stå og smågrine. Alle og enhver vidste jo hvem SHINee var og hvad de hed, så for min skyld, havde de ikke behøvet at præsentere sig selv.

"Vi hedder MBLAQ og det her er Mir, G.O, Thunder, Joon og mig selv, Seungho!" skyndte Seungho sig at præsentere, så ikke at SHINee skulle have alt opmærksomheden.

"Øhm, skal vi ikke se at starte rundvisningen?" skyndte jeg mig at spørge drengene, fordi jeg kunne mærke en underlig stemning, som spredte sig imellem de to grupper.

Drengene begyndte at nikke og fulgte forsigtigt efter mig, så jeg kunne starte rundvisningen. 

 

Det første vi skulle kigge på, var nogle gamle landskabsmalerier, som var fra Næstved, i gamle dage. 

"Dette maleri er af Harald Essendrop, som blev født i 1901 og døde i 1978. Billedet forestiller Sct. Peders Kirkeplads og det blev lavet i 1927" sagde jeg, mens jeg pegede på billedet, så drengene vidste hvilket billede, det var jeg fortalte om.

Drengene nikkede intresserede, selvom jeg godt havde på fornemmelsen, at det ikke helt intresserede dem. Jeg begyndte forsigtigt at grine for mig selv, mens vi langsomt gik videre til de næste malerier. 

 

Da vi var færdige på rundturen, gik vi tilbage til receptionen. Vi kiggede alle sammen forvirret rundt, fordi vi ikke kunne få øje på et eneste menneske, udover os selv, men vi tænkte ikke så meget over det og begyndte i stedet for, at sige farvel til hinanden.

"Nå, men på min og resten af SHINees vegne, vil jeg gerne sige tak for en fantastisk rundtur her på museet!" sagde Onew smilende, mens han forsigtigt bukkede.

"Ja, den var godt nok spændende!" sagde Joon så, og kiggede drillende på resten af MBLAQ. Jeg begyndte at grine og kiggede på drengene. En efter en.

"Jamen det var da også en fornøjelse, selvom jeg godt vidste at det overhovedet ikke intresserede jer, at se de forskellige malerier! Men det gik jo okay godt, på trods af at jeg også var nervøs for at møde jer. Forresten må jeg ikke lige få jeres autografer, inden i smutter?" spurgte jeg drengene, hvorefter jeg gav dem en blok og en kuglepen.

"Jo selvfølgelig!" svarede de i kor, mens de begyndte at skrive. deres forskellige autografer.

Da de havde skrevet færdigt, sagde vi ordenligt farvel til hinanden, hvorefter drengene skulle til at forlade museet, indtil de fandt ud af at hoveddøren var låst.

"Ups! Det må vist være en fejl. Nu skal jeg komme og åbne for jer!" råbte jeg, mens jeg småløb hen til dem, så jeg kunne låse døren op for dem.

Men da jeg prøvede på at låse op, ville nøglen ikke ind i låsen. Jeg kiggede irriteret på låsen, hvorefter jeg skubbede nøglen hårdere og hårdere ind i den.

Endelig fik jeg nøglen ind, men til min store overraskelse sad nøglen nu fast, så jeg hverken kunne låse op eller få nøglen ud igen.

"Øhm...hvad gør vi nu?" spurge Taemin mig nervøst, mens han begyndte at klamre sig til min arm. Jeg kiggede overrasket på ham, hvorefter jeg aeede ham blidt på hovedet.

"Bare rolig! Jeg skal nok finde på noget!" svarede jeg ham, selvom jeg godt vidste at det nok ville blive svært, sådan lige at få døren åbnet, uden en nøgle og uden en lås, som kunne åbnes og lukkes.

Lige pludselig kom der en høj, skinger tone, ud af museets højtalere. Det gav et sæt i os alle sammen, mest i Taemin, fordi han var den yngste, af os alle sammen, og den der var mest bange.

"Giv bare op! I kan alligevel ikke komme ud!" sagde personen i højtalerne vredt. Man kunne ikke høre om det var en mand eller en dame, fordi stemmen var blevet redigeret, så det lød som en eller anden robot.

"Jeg har lavet nogle udfordringer til jer! Og hvis i ikke klarer dem, så dør i! Men hvis i klarer dem, så må vi se om i får lov til at komme ud!" tilføjede den underlige stemmen.

Mig og drengene kiggede skræmte på hinanden. Var det her en eller anden joke? Eller var det virkelighed? Og hvem mon det var der snakkede i højtalerne? 

Tankerne strømmede igennem mit hoved og jeg havde aldrig været så bange, i mit liv før nu. Jeg blev helt svimmel, så jeg blev nødt til at læne mig op af Joon, som så ud til at være den stærkeste af alle drengene.

"Hvem er du?" spurgte Jonghyun stemmen højtråbende, mens han kiggede vredt rundt i receptionen.

"Jeg står iblandt jer alle sammen!" svarede stemmen, hvilket fik os til at kigge nervøse rundt på hinanden.

"Lad os nu ikke snakke mere, og lad os i stedet komme igang med udfordringerne!" tilføjede stemmen irriteret.

Jeg kiggede forsigtigt rundt på drengene. De så alle sammen skræmte ud. Hvem af drengene, ville dog gøre sådan noget her? Tænk nu hvis en af os ikke klarer opgaverne, vil personen så bare blive dræmt? Og hvis det er tilfældet! Hvem er så morderen?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...