One Direction Another World - Niall Horan

Cecilie skal til London som udvekslingsstudent hendes mor har fået det ordnet sådan at hun skal bo ved en af hendes mors gamle veninder. Da hun opdager at hun skal bo hos Harry Styles og møder det kendte boyband One Direction falder hun for en af drengene og bliver venner med resten, da der sker en tragedie derhjemme ændre hendes liv hvad skal hun gøre nu blive ved familien eller gribe en chance?

29Likes
31Kommentarer
7714Visninger
AA

27. Tanker

Jeg vågnede næste morgen ved at der var en der blidt aede mig på kinden, jeg åbnede mine øjne og kiggede op på en dejlig Niall, drengen har jo aldrig været så smuk! Han smiler sødt til mig og siger ”godmorgen skat” han lænede sig lidt ned og kyssede mig blidt. I det øjeblik vores læber mødes kommer jeg til at tænke på det med Harry, jeg kyssede med Harry, det sårrede blik og at han bare gik. Jeg forstår godt hvorfor, men, det gør ondt. ”hvad tænker du på skat?” Niall smiler til mig, jeg gengælder smilet og siger så troværdigt som overhovedet mulig ”ingenting” han nikker, men jeg kan se på ham han godt ved jeg lyver.

Jeg går ind i H&M sammen med min far, vi skal havde fundet noget tøj til mig til begravelsen, jeg kigger lidt rundt, jeg ser en masse flotte kjoler, men den skal jo være sort. Til sidst finder jeg en kjole, den er sort og stropløs (link i kommentar, det er den med et 2 ude i siden) jeg tager den op og kigger på den hvorefter jeg viser den til min far som siger at jeg skal gå ind og prøve den. Jeg kommer ud af prøverummet iført den sorte kjole, og til min store overraskelse smiler min far et stort, og ikke mindst ægte smil, det sker ikke så meget for tiden. Han kommer over til mig og kysser mig hurtigt i håret, så siger han ”du er så smuk min pige” jeg smiler til ham og vender mig om for at kigge ind i spejlet. ”Skal det være den?” jeg kigger over på min far og venter hans svar ”hvad syntes du selv?” jeg kigger igen ind i spejlet, hvorefter jeg nikker og far siger ”så bliver det den” jeg går ind i prøverummet og tager kjolen af, imens jeg er ved at skifte siger min far ude fra den anden side ”Cecilie, der er noget jeg har tænk på” ”hvad har du tænkt på far?” far sukker og siger ”jeg har tænk på om du måske skulle blive her hjemme, efter det der er sket med mor?” jeg kigger hurtigt på mit spejlbillede, blive her? Det kan jeg da ikke, kan jeg? Jeg mener, Niall, drengene, mit liv i London.. det hele? Min far fortsætter sin sætning ”altså, hvis du gerne vil tilbage til London, så er det i orden, men... vi må holde sammen i denne stund. Vi har brug for hinanden” jeg tager som det sidste mine sko imens jeg siger ”kan vi da ikke hjælpe hinanden og holde sammen selvom jeg er i London?” jeg går ud af prøverummet og kigger på min far, han sukker og siger stille ”du ved godt hvad jeg mener Cecilie” jeg nikker og siger ”må jeg havde lov at tænke lidt over det?” han nikker og vi går sammen op til kassen for at betale. Måske har han ret, måske burde jeg blive herhjemme. Min familie har vel brug for mig? Som far sagde, må vi stå sammen, men hvad med Niall, Harry, Louis, Zayn og Liam. For ikke at tale om Anne og Robin eller Jason og de andre fra skolen, jeg må virkelig tænke over det her.

 

(Nialls synsvinkel)

Jeg har lagt mærke til nogle blikke der ryger imellem hende og Harry, men de snakker ikke sammen, det er nok ikke noget. Cecilie har været helt stille siden hun kom hjem fra byen sammen med sin far. Vi sidder rundt om bordet midt i aftensmaden, folk snakker, alle ud over Cecilie snakker. Cecilie sidder bare og piller lidt i hendes mad med gaflen, hun spiser ikke rigtig noget, og det kan ses, hun har tabt sig, ikke sådan at det er grimt, men det bekymre mig. Jeg kigger på hende og hun retter blikket mod mig, jeg smiler til hende og hun gengælder så godt hun kan inden hun ligger gaflen på tallerkenen og siger ”tak for mad, jeg går op” Anne siger stille ”men Cecilie, du har jo næsten ikke spist noget” hun smiler bare og siger ”jeg er ikke så sulten” så forlader hun os og vi sidder alle sammen i stilhed og ser hende forsvinde.

Vi er blevet færdige med maden og jeg står nu ude foran Cecilies dør, jeg banker på og høre hende svare ”kom ind” jeg åbner døren og kigger på hende, jeg lukker døren imens jeg siger ”er der noget galt?” hun sukker og siger ”far har spurgt om jeg gerne vil blive her, altså i Danmark og så ikke tage tilbage til London” jeg har sat mig i hendes seng og sidder nu bare og stirre på hende, blive her? Nej, det.. det må hun ikke, jeg kan ikke leve uden Cecilie! ”vil.. vil du gerne blive?” hun trækker på skuldrene og siger stille ”jeg ved det ikke, jeg vil gerne støtte min familie, men jeg vil ikke forlade London, skolen, drengene... dig” hun kigger op på mig og jeg ser nu hun har tåre i øjnene. Jeg rykker mig over ved siden af hende og hun læner sig ind imod mig, jeg ligger en arm rundt om hende og siger stille ”shh det skal nok gå, det skal nok gå” hun siger stille ”jeg ved ikke hvad jeg skal gøre” jeg kysser hende i håret og siger stille ”følg dit hjerte, gør hvad du føler rigtigt” hun retter sig op og siger stille ”jeg må tænke over det, jeg må bare tænke over det.. det hele” jeg nikker og går ud fra hendes værelse. Hvad mener hun med at hun må tænke over det hele?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...