More Than This ~ One direction

Hope Styles er en 17 årige pige, hendes bror Harry Styles er med i One Direction, Hope bor i New york med de 5 drenge fra One Direction (Harry, Niall, Zayn, Liam & Louis)
Hope og Harry har altid haft et tæt forhold til hinanden og altid holdt sammen, især siden deres forældre forlod dem for at bo i Afrika, hvor de arbejder.
Vil Harry tillade at Hope forelsker sig?
Læs med! :-)

49Likes
73Kommentarer
11450Visninger
AA

33. To fantastiske brødre!

”Harry?” Jeg kiggede hurtigt hen på Zayn og så på Niall, jeg havde hørt alt hvad de havde snakket om i går og hele stemningen var anspændt for vi kunne jo alle høre hvad de snakkede om.. ”Ja?” Jeg sukkede stille og prøvede at holde tårne inden ”Kan vi lige snakke” Min stemme knækkede hvilket fik alle drengene til at kiggede om på mig ”Ja selvfølgelig!” Harry var hurtigt henne ved mig og lagde en hånd på min len og gik ind på Mig og Niall’s værelse og lukkede døren efter ham ”Hvad er der galt?” og sukkede stille og Harry satte sig ned ved siden af mig ”Jeg vil gerne hen til mor og far” Harry’s ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt og man kunne tydeligt se at han var ked af det ”Hv.. Hvorfor?” Tanken om at jeg skulle forlade de 5 mennesker der betød mest for mig, fik tårne til at komme frem i mine øjne ”Det hele er et kaos pga mig.. Jeg kan ikke klare at Min kæreste og bedste ven skal være uvenner og være så sure på hinanden, det går ud over humøret i bussen og det hele er pga mig! Jeres liv var så meget bedre da jeg boede hjemme hos mor og far..” Harry sad og kiggede ned på hans hænder som rystede ”Du må ikke Hope. Jeg kan ikke klare tanken om ikke at have dig hos mig i hver dagen, Hvis jeg ikke har dig og One direction at stå op til, har jeg intet”. ”Harry du har drengene, du klare dig. Og vi kan stadig ses, det er ikke fordi vi aldrig ses igen vel” Harry kiggede irriteret på mig og sukkede stille ”Jo Hope, vi ser måske hinanden 1 gang om året, vi har boet sammen i et halvt og vi har ikke set mor og far siden jeg hentede dig og de rejste?” Okay nu fik tårende frit løb ”Ikke græd Hope” Harry tørrede en tåre væk fra min kind ”Harr..” Niall åbnede døren og fik mimet et undskyld og lukkede den hurtigt ”DRENGE DET HER ER SERIØST HOPE GRÆDER OG HARRY HAR TÅRE I ØJENE!” Jeg rystede lidt på hoved af Niall, kunne han ikke bare lade det ligge? Nu blev hele dagen fyldt med spørgsmål.. ”Harry hvad skal jeg gøre?” Harry lagde en hånd på mit lår, hvilket fik mig til at kigge på ham ”Hope, Bliv her, for min og ikke mindst drengenes skyld, det ikke det samme uden dig. Det hele løser sig, snak med Zayn og Niall og få det hele løst og så bliver alt som det gamle” Jeg rejste mig op og kyssede Harry’s pande og gik hen mod døren ”Jeg går en tur” Jeg åbnede døren ”Hope bliv nu her” Jeg lukkede døren bag mig og tog en dyb indånding og gik ind hvor de andre sad og videre hen mod døren ”Hvad skal du skat?” Jeg bed min selv i læben og lod være med at vende hoved om mod dem ”Ud og gå en tur” Jeg kunne høre nogen rejse sig hvilket fik mig til at bide hårdere i min læbe ”Jeg går med!” Jeg vendte mig om selv om at jeg viste at man tydligt kunne se jeg havde grædt ”Nej Niall. Bliv.” Jeg vendte mig om og gik ud af døren ”MEN HOPE DET REGNER!!” Det var Liam der råbte det, ingen andre ind søde Liam.. Ham ville jeg også savne af H til, Jeg ville savne dem alle så forfærdelig meget! Hvilket også var grunden til at jeg stærkt overvejede at blive.

 

Min mobil blev kimet ned af drengene og Crewet, nok fordi jeg havde været væk i 4 timer alene i regn vejr og der var blevet mørkt, Jeg havde bare brug for at tænkte alt igennem, Jeg husker tydeligt den dag da Harry tog af sted for at bo i London 2 år tilbage, dagen hvor jeg flyttede ind hos Drengene og jeg sagde farvel til mine forældre som flyttede til Afrika.. Bare min mors ansigt da mig og Harry satte os ind i bilen og kørte væk, hende lignede en der havde mistet alt hvad hun ejede.. ”Hvad tænker du på?” Jeg kiggede hurtigt op og så Louis ”Alt der er sket de sidste 2 år.. Men hvordan viste du hvor jeg var?”  Louis lagde et tæppe om mig og gav mig en termo kop, hvor er højs sansynligt var te i ”Det ved jeg ikke, siden du flytte ind har jeg bare følt at jeg altid viste hvor du var” Jeg smilte lidt ”Du er virkelig supermand var?” Louis smilte stort og trak mig ind til ham ”Hope, Jeg hørte hvad dig og Harry snakkede om og vil du ikke please blive? Du er som en søster for mig og jeg ikke klare tanken om at du tager væk og vi næsten aldrig ser hinanden igen..” Jeg smilte til Louis og puttede mig ind til ham ”Alt er bare noget rod lige nu” Louis nussede min arm med hans finger ”Hope i gennem livet vil du opleve de her ting, folk der skændes om eller pga dig, folk som elsker dig, men laver nogle fejl som du ikke kunne forstille dig at tilgive dem for, men ingen er perfekte, ingen kan holde alle hemmeligheder, men det er alt en del af livet” Jeg mærkede en tåre falde, Jeg snøftede lidt ”Vil det sige at dig og Harry heller ikke kan holde på alt jeg fortæller jer?” Louis grinte stille ”Det der er med mig og Harry er at vi kan holde på alt bare ikke overfor hinanden, mig og Harry har sagt nogle ting du har sagt til os, til hinanden, men ikke til andre ind hinanden” Jeg smilte lidt for mig selv ”Jeg elsker jer så højt” Min stemme knækkede og jeg krammede mig tættere ind til Louis ”Og vi elsker dig højere Hope” Jeg kiggede på ham og han tørrede en tåre væk fra min kind, jeg har aldrig hørt nogen sige noget hvor man virkelig kunne høre at de virkelig mente det dybt inde fra hjertet ”Lad os komme tilbage” Jeg nikkede stille og rejste mig op og gik med Louis over til bussen.

”Tak for alt Louis, jeg kunne ikke ønske mig bedre brødre ind dig og Harry!” Jeg krammede ham hårdt og nåede lige at set hans store smil inden han åbnede døren til bussen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...