Doubles alla Fashionable

På en kostskole i England finder man den kommende nye Coco Chanel, eller det gør man ikke længere, men det er her hendes historie starter. Hvordan kommer hun videre fra kostskolen? Og hvad sker der, da hendes onde mor dukker op, med en totalt lækker fyr, ved sin side?

13Likes
20Kommentarer
2929Visninger
AA

13. Praktik

”Cher! Du skal op!” lød rungede Marcs stemme i mit hoved. ”Bare 5 minutter mere,” mumlede jeg og puttede mig endnu bedre ned i dynen. ”Det sagde du også for en 30 time siden,” grinte han. ”Men kom nu op. Du skal på arbejde om en time.” ”En time!” udbrød jeg og hoppede ud af sengen. Jeg løb ud på badeværelset og skyndte mig i bad. Derefter tog jeg et håndklæde om mig og gik ind i mit walk-in. Blazer? Nej ikke i dag. Jeg gik i stedet hen til mine cardigans og fandt hurtigt en slags blonde cardigan fra Crumpet, så gik jeg videre hen til tank toppene og fandt en simpel hvid Splendid, så videre til bukserne hvor jeg fandt et par sandfarvede Burburry Brit, så fandt jeg et par Repetto ballerinaer med lille hæl, et par enkle armbånd og et par Tiffanys øreringe. Derefter lagde jeg hurtig mascara og satte mit hår i en hestehale.

”Jeg burde tage en tur forbi Prosperos i dag,” mumlede jeg for mig selv. Prosperos er min foretrukne skønhedssalon. Jeg trængte både til at få ordnet negle og blive klippet. Jeg er gode venner med ejeren, en spøjs mand af arabisk afstamning, som mener at mænd ligeså godt kan eje en skønhedssalon, så selvom jeg skal spare lidt og salonen er ret eksklusiv kan jeg sagtens bare komme forbi.

Så skyndte jeg mig ud i køknet. Marc havde været så sød at stille det hele klar. ”Hvordan kan det være du har så meget tid?” spurgte jeg frustreret. ”Nok fordi jeg selv tilrettelægger min arbejdsdag, desuden får jeg ret travlt. Jeg skal fotografere for Gucci i dag,” informerede han. ”Hvornår?” ”Klokken 10,” grinte han. ”Lucky bastard,” vrissede jeg og skovlede min sædvanlige morgenmad i mig. Så hankede jeg op i min Marc Jacobs arbejdstaske. ”Er der ikke noget du har glemt?” kom det alvorligt fra Marc. Han pegede mod en bakke. ”Ad… jo,” sukkede jeg, fandt et glas vand og begyndte at kæmpe mig igennem den daglige medicin. Derefter hastede jeg mod Fashion Ave.

”Godmorgen Jordan!” råber Jules, sikkerhedsvagten. ”Morgen Prewett!” svarede jeg og haster videre ind i elevatoren, som gudskelov straks kører op og stopper på 32. Jeg skynder mig ud og sætter min taske ved mit skrivebord. Der er helt stille, da resten af designerne er til et stort møde. Jeg bliver ikke regnet for at være fuldgyldig, så jeg skulle ikke med. Jeg har desuden også en del papirarbejde. Mit arbejde er ikke det fedeste… Jeg laver alt det designerne ikke kan nå. Efter noget tid kom alle ud, undtagen Angela, min supervisor. ”Hvor er Angela?” hviskede jeg til Riley, en andenrangs designer, som nedlader sig i at tale til mig. ”Selveste Michael Kors, ville snakke med hende,” hviskede Riley tilbage. Jeg nikkede og fortsatte koncentreret.

Linnea, sekretæren kom hen til mig. Hun er den eneste der er lavere rank end mig og har overhovedet ikke forstand på mode.”Cherryl, DE vil tale med dig,” sagde hun skræmt. Linnea er altid skræmt. Modeverdenen er skræmmende hvis man ikke forstår sig på den og dets folk er tikkende bomber. Ingen, ikke engang jeg, har meget til overs for Linnea. Jeg sukkede dybt. ”Jeg fatter ikke hvorfor de valgte Angela, som min supervisor.” Angela er en af de værste af slagsen. Hun er sød nok mod mig og tager gerne imod mine ideer, men går ideerne ikke godt, skyder hun straks skylden på mig. Jeg gå op mod kontoret. ”Cherryl, kan du forklare det her?” lød det fra mr. Foster, en overordnet, så snart jeg kom ind. Han viste en kjole på den store skærm. Mit eget værk. ”Det er en kjole jeg har designet,” trak jeg forsigtigt på skuldrene. ”Men hvis i ikke kan…” Jeg blev afbrudt. ”Den er lige hvad vi manglede i vores nye kollektion. Har du noget imod at vi bruger den?” lød en dyb stemme. Jeg kiggede over mod skrivebordet og så Michael Kors sidde i stolen. Derefter kiggede jeg over mod Angela, som måber. ”Overhovedet ikke,” griner jeg. ”Godt, så er det på plads, medmindre Angela har noget at indvende?” fastslog han. ”Det… er mit… værk,” stammede hun. Jeg grinte endnu mere. Hun kan tydeligvis ikke finde ud af at lyve. Kors grinte kort med mig. ”For sent Angela,” sagde han så alvorligt.Efter det var Angela sur resten af dagen og jeg glad. ”Yin og yang,” drillede Cosmo, en mandlig designer, da vi havde fri. ”Så sandt,” smilte jeg. Jeg tog som jeg havde lovet mig selv en tur forbi Prosperos.

”Designer Cher! Tid til at få de smukke krøller studset?” udbrød Amir, ejeren. ”Og neglene ordnet,” sukkede jeg. Han grinte af mit opgivende tonefald og placerede mig i en stol. ”Bare det sædvanlige,” sagde jeg. ”Så gerne,” smilte han og begynder at snakke løs. Vil du have New Yorks gossip? Så tag til Prosperos. ”Hvordan går det så med designingen?” spurgte han. Jeg lyste op i et kæmpe smil med tanken om hvordan det gik. ”Jeg får en kjole med i næste kollektion,” udbrød jeg. ”Fyrværkeri min pige! Du er fyrværkeri!” grinte han af mit pludselige udbrud.

Efter det henter jeg sushi og tager hjem. ”Al! Kom nu her!” råbte en mand og en pige løb ind i mig da jeg kom ud af elevatoren. ”Undskyld!” udbrød hun oprigtigt og forsatte videre i fuld fart. Manden kom løbende og trak pigen ud af elevatoren. ”Der skal altså ryddes op!” sagde han strengt. Pigen kiggede opgivende på manden. ”Ok, jeg kommer om lidt,” sukkede hun. Manden steg ind i elevatoren. ”Du må altså endnu en gang undskylde jeg løb ind i dig, men Search vil have mig til at rydde op, og det orker jeg altså ikke. Du må være underboen?” gætter hun. Jeg giver hende et elevatorblik. Hun havde røde Converse, løse G-Star kakibukser og en hvid, blåprikket Equipment skjorte. Det er drenget, men på en eller anden måde ekstremt feminint. Det var mærketøj, men der sprang ikke millionær i øjnene. Hun havde lækkert glat brunt hår, der blev holdt væk med et hårnåle og hendes ansigt var smukt, men virkede bekendt. Hun havde tæt på samme øjenfarve som jeg selv og de havde et helt specielt glimt. Hendes alder var svær at bedømme, men noget sagde mig at hun var på omkring min alder. Hun virkede i det hele taget bekendt. ”Det gør ikke noget. Hvis det er jer der er bor ovenpå, så er det,” kunne jeg ikke lade være med at svare. Hendes iPhone bippede. ”Fedt, jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg skal rydde op,” sagde hun og gik. Jeg kiggede undrende efter hende og havde på fornemmelsen at jeg kom til at se mere til hende. Den tøs virkede lige så ubestemmelig som jeg selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...