Stole my heart - One Direction

Kaitlin er Niall Horans bedsteveninde. De har ikke set hinanden i lang tid og Kaitlin har heller ikke set nogle af de andre drenge før. Men da hun ser dem falder hun pladask for en? Hun for det virkelig svært da der er nogle mærklige ting som ikke foregår normalt. Ikke ifølge Kaitlins hovede. Mrs. Tomlinson skriver som Kaitlin og Regine skriver som Niall

20Likes
27Kommentarer
4642Visninger
AA

3. Nialls synsvinkel

Jeg smilede en sidste gang til ære for paparazzierne og gik ind i bilen. Der sad hun, klemt mellem Harry og Zayn og lige overfor Louis. Hendes øjne fokuserede skarpt på Louis, som om de slugte hver detalje. Da hendes øjne rettede sig mod mig, rødmede jeg stærkt. Vi havde været bedstevenner i lang tid, men jeg kunne stadig ikke styre min rødme. Da vi var små, havde vi leget meningsløse lege, da vi begyndte at gå i skole, snakkede vi om, hvor hårdt det var og da vi blev teenagere, snakkede vi meget om hendes kærester og om hvor dumme de var. Imens hun havde siddet og prædiket løs om, hvorfor hun ikke kunne finde den eneste ene, havde han siddet og skreget inde i sig selv. Hvorfor kunne hun ikke se, at de var meant-to-be?

Louis' puffen fik mig tilbage til virkeligheden, han nikkede hen imod hende og hans øjne fortalte mig, at han ville høre hendes navn. "Åh...", mumlede jeg, og så hen på Zayn, Harry og Liam. De sad også og nikkede hen mod hende med sigende øjne. Jeg smilede bredt, "Louis, Zayn, Liam, Harry det er Kaitlin min bedste veninde". I det samme brød de også ud i et bredt smil, jeg havde forstået deres nikken. Mit blik rettede sig mod Kaitlin, hvor så hun egentligt godt ud, hendes hår sad perfekt og hendes smil viste hendes perfekte, hvide tænder. "Kaitlin, det her er Louis, Zayn, Liam og Harry", sagde jeg, imens jeg pegede på drengene. Det var helt mærkeligt at introducere dem for hinanden, de var mine bedste venner og hun var min bedste veninde, alligevel havde de aldrig mødtes, kun set billeder af hinanden.

Liam brød straks stilheden, ved at bøje sig fremover og række ud efter hendes hånd. Kaitlins pande rynkede, men smilet på hendes læber forsvandt ikke. Liam udstødte et lille grin, i det han kyssede hendes hånd, "En fornøjelse at møde Dem". Udenpå smilede jeg, men indeni boblede og sydede jeg af raseri. Liam vidste godt, at jeg havde et lille crush på hende, hvorfor skulle han så være så charmerende, det plejede han ellers aldrig være, overfor piger han aldrig havde mødt før. Det blev ikke bedre af, at de andre drenge fulgte hans eksempel og gjorde det samme.

Mit smil blev lidt akavet og mine øjne strålede ikke mere, jeg ville virkelig ikke miste hende til de andre. "Var det en god flyvetur?", skyndte jeg mig at spørge, før drengene fandt på noget nyt. Min stemme lød en smule hæs og underlig, men det kunne jeg ikke gøre noget ved. "Nej", hviskede hun, men smilte alligevel. Jeg åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen. Mine øjne var fulde af beklagelse. "Jeg savnede dig alt for meget, til at det var hyggeligt", sagde hun med et endnu bredere smil på læben. Min mund smilte straks ved ordene og jeg glemte straks alt om den irretrende velkomst. Hendes smil var overvældende og havde en hurtig virkning på mig. Mine kinder blev igen røde, men jeg gjorde mit for at skjule det, da det ville være ret pinligt, hvis hun opdagede det. "Jeg savnede også dig", mumlede jeg og så ned i gulvet. "Hvor er du sød", sagde hun, hvilket fik mig til at rødme endnu mere, "du er den bedste ven ever!". Den sidste kommentar fik mine mundviger til at gå en smule nedad, der var den igen, ven ikke kæreste, ven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...