Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2554Visninger
AA

20. Overgivelse

"DANI!" Jeg prøvede at spurte forbi Aziel, men han fik fat i mig før jeg havde taget tre skrid. "Giv slip! Min bror har brug for mig. Så SLIP DOG!"

Med et rasende skrig hamrede jeg mine knyttede næver ind i brystet på Aziel, der blot så ned på mig med et irriteret udtryk.

"Hold op med at skrige og stå stille."

Jeg fremtvang det koldeste blik jeg kunne og nedstirrede ham.

Du er et monster. Jeg hader dig, hele din eksistens. Du er et uhyre og min morder, og alt det her er sket begrund af dig.

Aziel brummede og så væk. Han havde selvfølgelig hørt mine tanker, men spurgte ikke om noget. Heller ikke hvordan jeg vidste at han havde dræbt mig.

"Sikka?"

Jeg så op. Dani lå fortumlet på jorden, med Braziel frit hængende over sig.

"Daniel Knudsen, kom min dreng."

"Nej! Jeg vil ikke med dig," råbte han og så hen på mig. "Sikka hjælp mig!"

Fornægt ham, jeg gispede. Aziel kommanderede med mig, i tankerne! Sig at du ikke elsker ham mere og at du hører til her hos mig. Og... gør det overbevisende.

Med had - beregnet til Aziel - så jeg på Dani og hvislede: "Jeg kan ikke hjælpe dig Dani. Du er allerede fordævet, engleagtig. Min plads er ved min Herres side, dæmonen Aziel... jeg håbede bare at kunne få dig med. Desværre forhindrede ham der -" jeg spyttede på jorden og skar tænder af Braziel. " - mine planer." Aziel lo stille og beordrede mig til at gentage endnu en sætning: "Forstår du da intet? Vi har aldrig været søskende, og bliver det aldrig. Så vogt dig for den dag vi ses igen Dani... du vil ikke holde tre sekunder."

Mægtigt. Se, han græder! Du er prægtig Sikka.

Det var alt for sandt. Min lillebror så fra Aziel til mig, med tårer der strømmede ned ad kinderne. Jeg var et vivar af følelser, blandt andet vrede og sorg. Jeg hadede Aziel mere end noglesinde, og jeg elskede min bror så højt at det gjorde ondt.

"Kom Daniel," mumlede Braziel blidt. "Dæmonen har overtaget hende."

Dani så skævt mod mig, men kunne ikke møde mit blik. I stedet så han på Braziels fremstrakte hånd og løftede tøvende sin egen.

Nej Dani, tænkte jeg. Gør det ikke! Det er en forbasket fælde! 

Men mine tanker blev ikke hørt, af andre end Aziel selvfølgelig. Da jeg så min lillebrors hånd i englens kravlede et skrig sig op gennem min hals, men satte sig fast som en prop i struben.

Det er alligevel for sent Sikka. Ligesom det er med dig.

Alt for sande ord... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...