Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2562Visninger
AA

2. I Live Igen

"Hey mand, er du okay?"

Det var en stemme, men ikke den fra mørket. Et kort jag af skuffelse gik igennem mig, før smerten kom og overskyggede alt andet. Det føltes som om jeg var blevet gennemtævet af en kickbokser, hvorefter en lastbil havde tromlet mig ned et par gange... og det var vel ikke så langt fra sandheden igen, nu jeg tænkte mig om.

Jeg glippede med øjnene og fik pludselig synet igen. Det var egentlig lige meget, for mit syn havde altid været godt - selv i mørket. Over mig blinkede stjernerne opmuntrende til mig som for at sige: 'Kom nu Sikka, op på hesten! Hvorfor ligget du bare der?'

Jamen jeg er død, tænkte jeg irriteret. Eller... var død. Måske burde jeg blive liggende lidt og tænke det her rod igennem.

"Hello? Hey, du kan altså ikke blive liggende midt på vejen. Kom her, så hjælper jeg dig."

Da manden løftede mig gav jeg et overrasket skrig fra mig.

"Undskyld, undskyld er du såret?"

"Øhm." Jeg sank en stor klump, der skrappede hele vejen ned gennem min hals. "Ja... jeg mener nej. Måske lidt."

"Kan du selv gå?"

Jeg prøvede at sætte mig op... Ingen reaktion. Jeg prøvede at bevæge hænderne... Niks.

For helvede da! Hvad med lillefingeren?

Okay, her var en muskel der virkede. Fedt...

"Øhm, nej. Det tror jeg ikke."

Den stakkels mand sukkede og kørte en hånd igennem sit mørke hår. Han havde en smule skæg og nogle meget pæne brune øjne. Jeg gættede mig til at han var cirka 30 år, især begrund af det løse arbejdsmand tøj og den rød/blå gamle kasket.

"Det her kommer måske til at gøre ondt, men du er nød til at komme væk fra vejen."

"Okay," hviskede jeg, klar til mere dejlig smerte efter døden.

Man skal føle sig i live, ikke?

Manden fik mig på en eller anden måde ind i sin store lastbil, som holdte en smule væk. Jeg kunne ikke se nogle spor fra den lille røde bil der havde kørt mig over, så måske var personen flygtet over hat og briller, da han eller hun så mig død?

Guuud. Jeg døde. Jeg fucking døde og kom tilbage til livet.

Pludselig blev det alt sammen for meget. Jeg krummede mig sammen i det lasede sæde og gav efter for bølge efter bølge af tårer, mens manden klappede mig kejtet på ryggen.

Sikke en møjnat...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...