Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2573Visninger
AA

17. Forældreløs

"Kom herud Daniel!" hørte jeg min mor råbe - ophidset og slet ikke formel. "Han vil dig kun godt, det ved du!"

Jeg lagde en hånd på min 'mors' skulder og trak hende væk fra døren.

"Lad ham være," snerrede jeg og understregede med et skub. "Du er slet ikke vores mor, men bare Braziels lille lakaj! Dani skal ikke dræbes, fattet?"

Hun glippede med øjnene.

"D-du ved det altså?"

Jeg fnøs hånligt.

"Alt, moar."

Løgn med stort L. Jeg anede næsten intet, hvilket gik mig utrolig meget på nerverne.

Nåh, men som en rigtig alf svang hun med sit hår og foldede hænderne foran sig.

Det var derfor hendes næste ord slog mig sådan ud. Fordi de var så forkerte i hendes fine mund: "Sikka, vend om nu. Du hører til hos din dæmoniske Herre, mørket og ikke lyset. Din ondskab er ækel, og jeg kan ikke klare at være tæt på dig længe af gangen. Vig bort!"

Med ét blev jeg pludselig tør i halsen. Forældreløs. Det var tanken der poppede op i mit hoved. Alt var bare blevet så forkert, så syret, efter at Aziel var kommet til. Undskyld,jeg mener havde dræbt mig

"Dani, luk mig ind," sagde jeg med en rimelig normal stemme, uden at værdige Jette - kvinden der ikke var min mor - mere opmærksomhed.

Med et stille klik åbnede døren, og jeg skyndte mig ind. Et til klik, så var døren låst igen.

"Sikka, jeg er bange," hviskede Dani uventet med røde øjne. "Jeg vil ikke dø."

Med en hulken kastede vi os i hinandens arme, holdte fast, som gjaldt det livet. Til sidst trak jeg mig lidt tilbage, og lagde hænderne om hans ansigt.

"Vi skal nok klare den, okay? Vi lader dem ikke genskabe dig. Forstået?"

Han nikkede tøvende.

"Men jeg er bange."

"Det må man gerne være. Bare det alså ikke opsluger én... kom. Vi må prøve at flygte."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...