Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2553Visninger
AA

9. Dani

"Det er så snyd."

Jeg så forbavset ned på min lillebror, som fingrede forlegent ved sin sele. Rundt om os skød verden forbi, det landskab jeg kendte så godt. Vi ville snart være hjemme, I den lille by Espergærde som næsten ingen kendte. En lille fiskerby tæt ved Helsingør, uden større betydning for andre end indbyggerne.

"Hvorfor?" spurgte jeg forbavset.

"Fordi..." Han skævede til fars nakke og hviskede: "Fordi far aldrig lægger mærke til mig."

"Hvad? Han købte en is til dig igår!"

"Ja, fordi mor bad ham om det," vrængede han. "Far ser kun dig."

Og mor lægger kun mærke til dig, tænkte jeg. Nu ved jeg jo også hvorfor... sådan noglelunde.

"Hør, det er jo åndssvagt," sagde jeg blidt. "Far elsker dig. Det samme gør mor og jeg. Vi er én stor familie, og vi vil holde sammen forevigt og altid."

Vi smilede til hinanden.

"Du har nok ret," sagde han til sidst, og vendte blikket ud af ruden.

Så snart han så væk forsvandt mit smil og jeg lukkede træt øjnene.

 

"Så er vi hjemme! Vågn op Sikka sovetryne." Far havde vendt sig i sæden, og lagt en hånd på mit lår. Pludselig grinede han og råbte: "Hestebid!"

Jeg gav et hvin fra mig og slog hans hånd væk.

"Stop far! Jeg er altså ikke fem år længere."

Med et sidste grin sprang han ud af bilen som de andre.

"Altid fars pige."

Jeg har aldrig været  din pige. Faktisk er jeg ingen af jeres pige, hviskede en indre stemme, som jeg hurtig pakkede ned i en usynlig kasse og brændte op i en kamin fuld af atombomber.

"Kommer du?" spurgte Dani med øjne rettet mod huset - eftersom den længe savnet computer ventede derinde.

"Ja, ja, to sekunder."

Med en fremmet følelse i mit bryst så jeg efter dem... min familie. En familie bygget på løgne og hemmeligheder. Alligevel elskede jeg dem jo så højt.

Bare alt bliver normalt igen, tænkte jeg og hoppede ud af bilen.

Men, jeg vidste jo godt at det var løgn. En stor fed løgn. Snart, meget snart, ville min verden blive et kaos... med Aziel leende i midten af det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...