Russian Roulette

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Christy´s far begik selvmord¨da hun var 6 år gammel. 10 år efter sørger hun stadig og er i den overbevisning om at det er hendes skyld han skød sig selv. Hun er freaken i skolen, men den dag en ny dreng kommer til skolen og er den ´første der er sød ved hende i flere år, der bliver hele hendes verden god igen. Men kan den lille lykke varer evigt?

4Likes
15Kommentarer
3248Visninger
AA

4. Venlighed for første gang

Klokken ringede ud til frokost, jeg hørte alle eleverne der gik ud på gangen for at komme udenfor. Måske kunne jeg gå ind i klassen når der var fri bane. Jeg tørte mine øjne og låste toiletbåsen op. Der var ingen andre end mig på toilettet, jeg gik ud på gangen og mødte et par piger der stod og snakkede.

" Hun løb bare ud af klassen! "

" Hun er garanteret lesbisk, han er jo sygt lækker! "

" Sikke et misfoster, hvorfor skød hendes far ikke bare hende i stedet? "

Jeg lukkede de grove ord ude af mine tanker og gik forbi de tre piger, Det var Simone, Sabrina og ( selvfølgelig ) Zarah. De kiggede alle ondt på mig da jeg gik forbi. Jeg gik tilbage i klassen. Men da jeg kom ind sad den nye dreng ouis satdigvæk nede på pladsen ved siden af min. Jeg måtte på et tidspunkt vel gå derned, og det burde nok være nu! Jeg fortsatte i små skridt ned mod min plads. Louis kiggede op på mig, Han... SMILEDE til MIG! Det var skræmmende. Jeg satte mig ned ved min plads og satte mig til at stirre ud i luften, Louis sad dog og stirrede på mig. Det var skræmmende. Han stak sin hånd frem mod mig. Jeg så ned på den.

" Hej! " sagde han stille. Jeg rykkede lidt væk fra ham. Inderstinde var jeg ikke bange for ham, eller nogen drenge overhovedet. Jeg kunne godt tale til drenge, men jeg var dog vant til at de fleste flygtede fra mig, og at der så var en der frivilligt, helt uden tvang og trusler satte sig ved siden af mig. Det var nyt! Jeg tog mig dog sammen og trykkede hans hånd.

" Hey " fik jeg hvisket ud. Han smilte igen. Det var et sødt smil faktisk, Et lille smil hvor han blottede lidt af sine kridhvide tænder og den ene mundvige lidt længere op end den anden. Jeg frembragte også selv et lille smil, Han ville garantere smutte om 2 sekunder. Men han blev sidende.

" Jeg hedder Louis! " sagde han, Jeg kiggede sært på ham, jeg vidste da godt hvad han hed, han havde jo selv fortalt det i starten af timen.

" Det ved jeg da godt " Fik jeg sagt, men det mærkelige var at det var en hel sætning jeg sagde. Der var ingen stammen eller nogen pause.

" Og du er? " Fniste han. Jeg kiggede ned på mine ben.

" Freaken! " svarede jeg og holdte blikket rettet ned mod mine ben. men Louis trak mit ansigt op så vi kiggede hinanden i øjnene.

" Jeg spurgte ikke efter dit øgenavn, men dit rigtige navn! " sagde han og trak min hætte af så mit store brune pjuskede krølllede hår kunne ses.

" Jeg hedder..... jeg... hedder" stammede jeg. Der var aldrig nogen der spurgte om mit navn i skolen mere. Jeg var vant til at blive kaldt "freak" så at Louis nu spurgte hvad jeg rigtig hed, det var helt nyt.

" Du har måske glemt det? " grinede han og kiggede mig dybt ind i øjnene. Hans grønne øjne var næsten fortryllende.

" Nej.... Jeg hedder Christiana-Queenie Jackson, men de fleste i min familie kalder mig Christy " Fik jeg endelig sagt. Louis kiggede forundret på mig.

" Wow! " stammede han.

" Jeg ved det godt, det er et hæsligt navn. Men det var min bedstemors og min far..."

" Nej stop! " afbrød Louis mig og kiggede smilende på mig. " Det er et meget smukt... og unikt navn. Det passer godt til dig!"

" Syntes du? " spurgte jeg forbavset over hans reaktion. Han nikkede.

" Men.... mange tak! " Sagde jeg og kunne mærke hvor glad jeg blev for den lille ros han kom med. Lige i det øjeblik, følte jeg alt min smerte var væk. Det føltes rart. Han kiggede sødt på mig og blinkede derefter med det ene øje.

" Vil du hænge ud en dag? " spurgte han. Jeg kunne ikke andet end at nikke. Og så ringede klokken og jeg vågnede fra mit lille eventyr med prinsen på den hvide hest. jeg var overbevist om det var en drøm. Men så blinkede jeg og han sad der endnu. Jeg kiggede på mih hånd der var flettet ind i hans. Havde vi virkelig siddet og flettet fingre i alt den tid? Man hvor var det en god dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...