A bet (JDB, Serena)

Justin er en top lækker fyr som tror alle piger drømmer om ham.
Serena er en pige som mener alle drenge kun er ude på at få sex.

Man kan Justin blive overbevist om at ikke alle pige vil falde på knæ for ham?.. Og kan Serena blive overbevist at ikke alle drenge er som hun tror?..

OBS. Justin og Serena er ikke kendte..

7Likes
17Kommentarer
3252Visninger
AA

9. A night to remember (Justins synsvinkel)

 

Jeg smed med det samme de røde roser, som jeg havde haft i mine hænder af forskrækkelse, da jeg trådte ind af hendes dør, og så at Serena lå fanget på gulvet, mens en mand stod og holdte en pistol mod hendes hals. jeg fik en klump i halsen, mens hundrede af tanker poppede op i mit hoved. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og jeg var skræmt til døden, men selvom jeg virkelig ikke kunne lide Serena. Så var der ingen mennesker der skulle ligge sådan uden at nogen i det mindste prøvede at hjælpe.

”Hvad sker der her?” spurgte jeg, mens jeg kunne høre at min stemme rystede. Egentlig et latterligt spørgsmål at stille! Jeg kunne vel sige mig selv at det var et røveri! Manden som holdte pistolen mod Serenas hals kiggede op mod mig, og jeg bemærkede at han havde en sort maske på som dækkede hans ansigt, gross!

”Hvem er du så? Hendes bror? FIND SÅ DET FORBANEDE PENGESKAB!” jeg kiggede forskrækket på ham.

”Nej, jeg er ikke hendes bror!” svarede jeg med en hård stemme. Udenpå lindede jeg sikkert en modig prins, men indeni var jeg bogstaveligtakt ved at dø at skræk.

”Jeg er ligeglad med hvem du så er! Om du er hendes fætter, hendes far, hendes kæreste, eller hendes rengøringsmand. Bare vis mig hvor det pengeskab er, og jeg gør hende ikke noget!” jeg begyndte at ryste.

”J – jeg ved det ikke!” svarede jeg med spinkel stemme ”- Men lad hende være!” fortsatte jeg med en mere modig stemme. Pludseligt rejste han sig op, og gik målrettet imod mig, mens han lod Serena ligge på gulvet fuldstændig i chok. Hun havde intet sagt og der var ingen reaktion at se fra hende! Pludselig stod han foran mig, og tog sin pistol frem og tog hårdt fat i mig, så jeg stod med ryggen op ad ham. Han vendte sig om så vi stod mod Serena i stedet for mod døren, men vi stod stadig på samme måde. Pludselig kunne jeg mærke noget koldt mod min hals, og opdagede hurtigt at det var hans pistol. Jeg begyndte at ryste voldsomt, da jeg var utroligt bange for, at han ville skyde!

”Hvad er hendes navn?” hviskede manden i mit øre, så jeg begyndte at skælve.

”Serena” nærmest hviskede jeg.

”SERENA!” råbte manden, og straks kiggede Serena op fra gulvet og mod manden. Hun fik straks store bange øjne da hun så hvad der forgik. Hun havde sikkert været helt ude af sig selv, og derfor ikke bemærket hvad der var sket. Hun nikkede, mens hendes øjne fyldtes med vand.

”Nu høre du efter, hvis ikke du går hen og finder pengeskabet inden for 3 minutter, så skyder jeg ham” og straks derefter lød et klik fra pistolen. Jeg prøvede desperat at fange Serenas øjenkontakt, men det var umuligt. Hun havde sit blik rettet mod gulvet, dog kunne jeg sagtens se at hun græd. Hun var bange, men det undrede mig ikke, det var jeg også, dog på en anden måde. Hun havde mit liv i hendes hænder, og jeg kunne intet gøre! Hun rejste sig hurtigt fra gulvet og begyndte at gå væk fra hvor mig og manden stod. Jeg syntes det var klamt nok i forvejen, men ligefrem stå med ham alene, det var ikke noget jeg havde lyst til at prøve igen, det var helt sikkert!

”Hvad hedder du?” spurgte manden mig om, og jeg kunne mærke hans øjne i min nakke.

”Justin” mumlede jeg bare, da jeg bestemt ikke ville lave noget stor nummer ud af det. Manden havde, en pistol!

”Okay, Justin. Der er et minut tilbage, faktisk ikke engang et minut der er 30 sekunder” Mit hjerte begyndte at banke så voldsomt, at jeg et kort øjeblik tænkte på om manden også kunne høre det, men hvis han kunne så kommaterede han det ikke. Jeg kunne mærke at tårnende pressede på, ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg var så sindssygt bange, men jeg forbød mig selv at græde. Jeg ville ikke give ham den glæde at se mig græde! Jeg stirrede ligeud, mens jeg håbede af hele mit hjerte at jeg snart ville se Serena, men hun dukkede ikke op, og der var kun omkring 20 sekunder tilbage.

”Kald på hende!” befalede manden bag mig. jeg åbnede, min mund.

”Serena!” den eneste lyd der kom ud ad min mund var et tørt hæst råb, som jeg nærmet ikke selv kunne høre.

”Så kald dog højre for fanden!” jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at skrige hendes navn ud, da jeg så hende komme imod mig men et lille skab af metal, sikkert deres pengeskab. Hun var helt bleg i ansigtet, men jeg havde aldrig nogensinde været så glad for at se hendes ansigt, som jeg var lige der. Manden slap langsomt sit greb om mig, og nærmest farede hen til Serena. Hun rakte hurtigt pengeskabet til ham uden et ord, og inden jeg havde noget at tænke noget var manden fuldstændig forsvundet. Jeg kiggede mig én omgang rundt i rummet for at være sikker på at han virkelig var væk, og da jeg var 100 på det. Vendte jeg mit blik mod Serena. Hun kiggede mig ind i øjnene mens tårnende strømmede ned af hendes kinder. Jeg gik med rystende ben hen til hende, og forsigtigt tog jeg min hånd op til hendes kind og tørrede hendes tåre af. Det hele skete så pludseligt og pludselig lå hun på gulvet, med hovedet i hendes hænder. Jeg satte mig ned til hende og tog forsigtigt om hende.

”Er du okay?” mumlede hun ind i mit øre, om jeg var okay? Ærligtalt nej. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg havde været 10 sekunder fra at dø! Men i stedet hviskede jeg hende ind i øret:

”Jeg har det fint, men hvad med dig?” Hun svarede ikke på mit spørgsmål lagde bare hendes hoved på min skulder, og begyndte at hulke højlydt. Jeg sagde ingenting til hende, begyndte i stedet bare at ae hende over håret.

 

Jeg anede ikke hvor længe vi bare havde sat der på gulvet i tavshed, og det inttreserede mig hellere ikke. Serena var nogenlunde stoppet med at græde, dog kom der stadig et par hulk fra hende en gang imellem.

”Justin. Jeg skal fortælle dig noget” lød der pludselig fra hende. Hun rettede sig ikke op, men blev bare ved med at have hendes hoved på min skulder.

”Hva såe?” spurgte jeg.

”Han har ikke fået nogle af vores penge! Jeg snød ham!” What?? Det ville jeg gerne lige høre en gang til. Havde hun snydt ham, wow det havde jeg ikke lige set komme.

”Hvad for noget?” spurgte jeg forvirret, og hun løftede sit hoved fra min skulder og kiggede mig i ind i øjnene.

”Jeg tog alle pengene ud af det, og gav ham det tomme skab” Jeg smilte pludselig stort.

”Sådan skal det bare være Serena!” Hun smilte lidt.

”Ja, men er bange for at han kommer tilbage” Jeg sukkede lidt, det kunne jeg godt forstå hun var.

”Det gør han ikke, det lover jeg dig” hun kiggede ned mod gulvet.

”Okay, så. Jeg tror dig!” Jeg svarede hende ikke, men nikkede bare.

 

Vi havde intet sagt, og tiden gik hurtigere. Hun havde siddet med sit hoved mod min skulder i snart en time, mens der bare havde været musestille.

”Serena, jeg bliver nød til at gå” sagde jeg stille, både fordi at jeg gerne ville hjem og slappe af, også var det jo ikke fedt for mig at sidde sammen med hende en hel aften, altså så fantastisk var hun alligevel ikke!

”Nu?” spurgte hun. Jeg nikkede lidt, og begyndte at rejse mig, men hun havde ikke til hensigt at fjerne sit hoved fra min skulder.

”Serena, jeg skal hjem nu” mumlede jeg, og et stort suk brød ud af hendes læber og hun fjernede sig fra min skulder og jeg rejste mig hurtigt op, med hende efter mig. Jeg gik hen til døren og så de tabte roser ligge på jorden, hvor jeg havde smidt dem. Jeg tog en rose op fra gulvet og gav hende den.

”Tak for i aften” hun smilede lidt.

”Selv tak, og – Tak for hjælpen” jeg nikkede, og gav hende et hurtigt kram.

”Vi ses” mumlede jeg ned i hendes hår, og endelig gik jeg ud af hendes dør, og jeg hørte den lukke efter mig, men selvom jeg ikke kunne lide Serena, så vidste jeg at denne aften var noget vi begge ville huske. Måden vi hjalp hinanden på. Måden hun havde reddet mit liv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...