Man skal ikke kaste med stiletter hvis man selv går i sneakers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2012
  • Opdateret: 18 apr. 2012
  • Status: Færdig
Jessica er en normal stræbende elev fra Ohios stats universitet. Hun prøver at bryde rollen som skolen nørd, hvilket aldrig er lykkes.
En dag ruller nogle store sorte busser med tonede vinduer ind på skolen. Designeren Juliene Force er på jagt efter nye tallenter til at fremvise sine fremtidige kollektioner.
Den afdankede model Abby vil gøre alt for at Jessica bliver kasseret til fordel for hende

18Likes
17Kommentarer
4125Visninger
AA

3. TRE

Jeg er glad for jeg ikke var under atten og boede hos min far mere. Han ville ikke forstå hvilken mulighed dette var for mig og ville forbyde det med det samme han så kontrakten. Jeg ville eller ikke have forstået det og ville overhovedet ikke have taget stilling til det, hvis ikke Juliene havde fortalt mig om hendes fantastiske verden inden for mode. Hun fik mig købt da hun nævnte Paris som en mulig arbejdes plads. Jeg troede aldrig jeg ville komme uden for USA's grænser selvom min mor brugte det meste af hendes vågne timer på at flyve frem og tilbage mellem USA og Europa. Jeg havde ikke skrevet under i nu. Min fremtid på universitet stod på spil, og selvom jeg skrev under var jeg slet ikke sikker på at komme med til Paris. Jeg ville kun få muligheden for det. Juliene forklarede mig om alle de prøve fotoshoots der skulle til for at bevise mit værd, men hun havde gode fornemmelser for mig.

Jeg låste mig ind på mig og Susans kollegie-værelse og gik hen til køleskabet med det samme. Det så ud til at vi skulle have chokopops til aftensmad igen. Vi havde ikke andet end mælk der nok var ved at være på grænsen af udløbsdatoen og en flaske ketchup som der næsten ikke var taget af. Ingen af os gad handle ind, da der ikke var nogle indkøbscentre på vejen fra universitetet til kollegiet. Jeg satte mig ved mit skrivebord der ar fyldt med bøger om biokemi og latin for begynder. Jeg rodede det bare til siden og gav mig til at læse på kontrakten igen. Det første fotoshoot var ikke længere her fra end jeg kunne kører i bus. Hvis jeg meldte mig syg én enkel dag ville folk ikke bemærke jeg var væk, men jo længere hen i forløbet af denne sæson, skulle vi blandt andet helt til Florida for at fremvise hendes sommer kollektion til et kæmpe mode galla. Hendes tid og dage var perfekt planlagt ned til mindste detalje. Så giver det meget mere mening at hun virkede så stresset hele tiden. Jeg kunne godt forstille mig at hun har et skema for hvornår hun spiser sover og måske hvornår hun børster tænder. Jeg grinte lidt af min egne tanker og kiggede ud af vinduet. Kollegiet ligger længere inde i byen end de officielle kollegiums der var navngivet efter det latinske alfabet og lå lige ud til den lille park der hørte til universitetet, så man ikke behøvede at bevæge sige så lang fra morgen af. Den eneste udsigt fra mit vindue var andre vinduer i et andet kollegium overfor der så lige så træls ud som vores. Susan ville snart komme tilbage fra oldtidskunstskabs lektionen og jeg ville ikke kede hende med alle detaljerne om min mulige fremtid inden for modelkarrieren, så jeg tog en kopi af kontrakten og sende originalen af sted til Juliene Forceog gemte kopien i min aflåste skuffe under skrivebordet.

Jeg lå vågen hele natten og tænkte over mine muligheder. Jeg ville kunne få en god uddannelse ved at fortsætte på universitetet. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle lave når jeg var færdig, men det ville give masser af muligheder, men hvorfor vente når muligheden allerede stod foran en uden der står universitet student på mit cv? Det ville altid være en risiko for at det ville gå galt og jeg var nød til at starte forfra på universitetet. Havde jeg overhovedet udseendet til at kunne nå det Juliene havde sagt? Jeg havde kun fået taget billeder den ene gang. Det kunne være jeg bare var heldig? Men hun kunne bare annullere kontrakten efter det første fotoshoot. Ja, jeg tror jeg vil give det en chance.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...