Man skal ikke kaste med stiletter hvis man selv går i sneakers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2012
  • Opdateret: 18 apr. 2012
  • Status: Færdig
Jessica er en normal stræbende elev fra Ohios stats universitet. Hun prøver at bryde rollen som skolen nørd, hvilket aldrig er lykkes.
En dag ruller nogle store sorte busser med tonede vinduer ind på skolen. Designeren Juliene Force er på jagt efter nye tallenter til at fremvise sine fremtidige kollektioner.
Den afdankede model Abby vil gøre alt for at Jessica bliver kasseret til fordel for hende

18Likes
17Kommentarer
4100Visninger
AA

7. SYV

Jeg sad ved mit skrivebord og studerede de fotos jeg havde fået taget. Jeg havde fået taget mindst 40 billeder og jeg skulle kun vælge en eller to af dem der skulle i min portefølje mappe. Jeg havde fået billeder mindre end 20 minutter efter de blev taget, så de kunne ikke have nået at redigere i billederne, men jeg kunne ikke tro mine egne øjne når jeg så på mine ben. De var slanke som mine ben, men hvordan har de fået dem til at se så lange og flotte ud? Det må have været en dygtig fotograf, for sådan der så jeg ikke ud.

Jeg valgt to billeder og sætte dem i den første lomme og senere på dagen viste jeg dem til Susan. Hun kunne heller ikke tro at det var mig, men hun mente jeg havde talent. Ikke fordi hun ved så meget om det, for hun læste ikke modeblade, men det var nu rart at hører en anden sige det, i stedet for at jeg skulle sidde og overbevise mig selv om at jeg var god til noget. ”Syntes du jeg er god nok til at jeg kan droppe ud af universitetet? Jeg kan jo altid komme tilbage.” Spurgte jeg senere. Susan var ved at tabe sin kæbe ned i sin portion coco pops, som var dagens aftensmad igen. ”What? Vil du droppe ud? Har du glemt hvor svært det var at komme ind? Du er ikke rigtig klog!” Jeg trak på skulderen. ”Jeg tog jo på universitetet for at få et godt job. Nu er jeg blevet tilbudt et godt job allerede. Hvorfor så vente?” Det var ikke fordi jeg var helt vil efter at komme væk, jeg ville bare gerne have noget opbagning fra en anden end mig selv. For jeg var virkelig i tvivl om hvad jeg skulle stille op, men sådan det så ud nu, så havde jeg jo allerede skrevet under på kontrakten og det kunne der ikke laves om på, med mindre jeg blev fyret selvfølgedig. Jeg ville bare blive på skolen så længe som kontrakten tillod det, og jeg skulle til at lave mine lektier i bedre tid end jeg plejede.

Jeg meldte mig syg endnu en gang, for at tage bussen dobbelt så langt væk, end sidst. Vi skulle over i en speciel indelukket eksotisk have, for at tagebilleder. Haven lå inden i en stor rund glaskugle hvor solen bagte ned og der ingen aircondition var, for at beholde det tropiske miljø. Sleve haven var ikke lukket for offentligheden for at vi kunne få taget vores billeder til sommer kollektionen. Ovre mod det ene hjørne var et kamera og en masse lys sat op med fronten vendt mod nogle kæmpe orange og røde blomster. En form for piletræ stod i baggrunden og nogle folk var ved at sætte lianer op i træet. Gad vide om de var ægte? Damen med hørertelefonerne som jeg havde stiftet bekendtskab med tidligere stod og snakkede i sin lille mikrofon foran munden. Da hun så jeg kom, pegede hun ind imod en dør der var gemt bag ved en kæmpe busk. På døren var et skilt der var skjult med et stykke påklistret papir. Marcel susede i mellem to piger der inde. De sad i hver deres stol og var i færd med at blive sminket til ukendelighed. Hende den ene havde fæet malet orange blomster op af begge kinder og hendes læber var knald røde. De anden havde blå og lille blomster i hovedet og hendes læber var tegnet som tilbehørene blade. De var begge iført en kjole der matchede farverne i deres ansigter og det var tydeligt at se, at Juliene Forces sommer kollektion var præget af blomster hele vejen igennem. Hver eneste makeup til kjolerne var velgennemført og jeg blev næsten helt vild efter at se hvilke farver jeg skulle have.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...