Man skal ikke kaste med stiletter hvis man selv går i sneakers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2012
  • Opdateret: 18 apr. 2012
  • Status: Færdig
Jessica er en normal stræbende elev fra Ohios stats universitet. Hun prøver at bryde rollen som skolen nørd, hvilket aldrig er lykkes.
En dag ruller nogle store sorte busser med tonede vinduer ind på skolen. Designeren Juliene Force er på jagt efter nye tallenter til at fremvise sine fremtidige kollektioner.
Den afdankede model Abby vil gøre alt for at Jessica bliver kasseret til fordel for hende

18Likes
17Kommentarer
4067Visninger
AA

15. FEMTEN

 

Jeg ved ikke hvad jeg lignede på de billeder. Som om jeg ikke var høj nok i forvejen, og endda har været nederen over det engang, lignede jeg en struds på to meter! Kjolen jeg var ved at falde i lignede det var malet på foran og slæbet bagpå lignede en påfuglebag i farverne. Det var åbenbart det moden dikterede i øjeblikket, men jeg ville aldrig selv komme finde på af gå i det. Billederne var kommet til mig med en speciel post, da os i bussen ikke har nogen fast adresse når vi rejser rundt, og for det ikke skal være løgn, så skulle vi til Paris til adskillelige modeshows. Der ville vi som modeller komme til at promovere os selv, så hvis vi finder en designer der er bedre at arbejde for, var det der man skulle gøre det. Derfor sørgede Juliene Force for at være til stede. Vi havde næsten ikke set hende de sidste mange uger, men vi er håndplukkede modeller som skulle med hende, så hun ville selvfølgedig gøre alt for at beholde os.

Jeg havde ikke været hjemme siden jeg droppede ud af skolen og tog med bussen. Jeg havde skrevet et brev til min far og forklaret hvor langt jeg kan nå med mit arbejde. Jeg lagde da også et af billederne fra sidste modeshow ned i kuverten før jeg sendte. Et billede der var ment til porteføljen. Jeg skrev jeg nok skulle sende et postkort og jeg ikke behøvede penge, for Juliene ordnede det hele for os.

Det lød rygter om at Annabell ville nå at komme med til Paris. Jeg kunne heller ikke forstille mig en tur til Paris uden en at støtte mig til over for Abby. Damien kunne jeg altid gå til, og det ville jeg også så snart det kunne irritere Abby mest. Det skulle være på et tidspunkt hvor hun var allermest sårbar eller i det mindste nede. Man skulle bare have hende ned først. Jeg skulle bare finde på noget rigtig godt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...