Out of the well

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2012
  • Opdateret: 21 maj 2012
  • Status: Igang
Med en alkoholiker-mor, og en lille lejlighed i indre København, er det ikke nemt for unge Christine at holde sammen på tingene. Fuldtidsjobbet i Super Brugsen er den eneste indtægt hun har, men det begynder også at gå ned ad bakke, da hendes chef behandler hende dårligt. Derhjemme vælter det ind med ubetalte regninger, og en bekymret Christine er nødt til at træffe et valg. Lyset begynder at vise sig, selv efter Christine møder en person hun hader af hele sit hjerte, vil det også forsætte sådan?

11Likes
8Kommentarer
1880Visninger
AA

3. Min chef

Min chef kiggede altid på mig med et smil på læben og flirtende øjne. Da jeg startede med at arbejde der synes jeg det var underligt og lidt ulækkert, men nu havde jeg vendt mig til det, og en dag som den dag fandt jeg det ligefrem hyggeligt. Jeg havde observeret hvordan han kiggede på mine kolleger, de andre piger der arbejdede der, og jeg kunne skrive under på, at det ikke var på samme måde. 

Da jeg skulle holde pause gik han med op. Det var sjældent vi snakkede under fire øjne om noget der ikke omhandlede arbejdet, men denne dag var han interesseret i alt andet end at snakke om arbejde. Han spurgte mig ind til om jeg ikke skulle læse videre, hvor jeg havde gået tidligere, og om jeg havde en kæreste. Det sidste måtte jeg svare nej til. Jeg havde efter en tårevædet aften måtte indse at Dennis ikke var interesseret længere. Der var gået to uger siden han var hjemme hos mig, og jeg havde afvist at gå i seng med ham. Jeg havde ikke kunnet forstå det. Jeg havde aldrig i mine vildeste forestillinger troet at han kunne forlade mig på den måde. Men samtidig var jeg ramt af en vrede, at han bare havde ladet mig i stikken. På den anden side kunne jeg godt forstå ham. Det tog også psykisk på ham at skulle hjælpe mig med at holde sammen på det hele. Min chef lyttede opmærksomt og til sidst lagde han en hånd over min og trykkede den kærligt. Han sagde at det hele nok skulle gå. Jeg kiggede ham ind i hans mørke, varme øjne. Han havde utrolig dybe øjne, det var nogle man kunne drukne i hvis man kiggede for længe. Han var kun 25 år, og jeg havde altid beundret ham for at han kunne nå så langt selvom han var så ung. Vi sad på kontoret, så det var ingen af de andre medarbejdere der kunne se, at han sådan sad og kærtegnede min hånd. Han mindede mig om firmafesten i weekenden, og om jeg havde betalt så jeg kunne komme med. Her måtte jeg indrømme at jeg ikke havde nogen penge. Min chef kiggede forundret på mig, jeg vidste hvad han ville sige.

”Jeg skal nok betale din billet,” sagde han så. ”Du skal med.” Jeg kunne ikke lide at tage imod tilbuddet, men han insisterede og til sidst måtte jeg overgive mig. Da pausen var slut og vi rejste os, lagde han armene om mig, og strøg mig i håret, men det varede ikke mere end to sekunder, så trak han sig væk igen. Det min krop nåede at opfatte af omfavnelsen gav mig et sug i maven. Et sug jeg aldrig havde haft med Dennis. Jeg vidste ikke om det var fordi det var så forkert, eller om jeg rent faktisk var faldet for de skønne øjne, og det søde ansigt.

Lynhurtigt kom firmafesten. Jeg havde sørget for at min mor ikke kunne lave ulykker derhjemme. Flaskerne hun pattede på havde jeg stillet på sofabordet, for hvis jeg gemte dem væk, og hun havde abstinenser nok, lykkedes det hende altid at finde flaskerne igen, og så var lejligheden splittet ad. Det var rart at komme ud af hullet og ud og feste sammen med nogle mennesker man holdt af. Jeg kunne lide stort set alle der arbejdede i Super Brugsen. Egentlig burde jeg - for ikke at virke dobbeltmoralsk – hade alkohol, eftersom det havde besejret min mor. Men faktisk holdt jeg af at drikke mig fuld. Det gav sådan en frihed. Man slap alle hæmninger og var bare sig selv – hudløst ærlig og ufattelig pinlig. Alle kunne komme bag ens facade, men heldigvis var alle de andre lige så fulde, så der var ingen der lagde mærke til noget. Jeg snakkede med et par stykker af mine venner og kolleger. Vi dansede, drak øl og spiritus hele aftenen, og røg en masse smøger. Til sidst kunne jeg mærke jeg skulle ud og have noget luft, og jeg vaklede igennem lokalet, ud i gangen og ud af døren.

Kulden slog hårdt mod mit ansigt. Det var slut november og altid bidende koldt i lille Danmark. Pludselig gik døren op, og jeg registrerede at min chef stod ved siden af mig. Han kiggede på mig med et charmerende men dog bekymret blik.

”Hvordan kommer du hjem søde?” spurgte han så. Jeg vidste faktisk ikke helt hvordan jeg kom hjem. Der var ret langt hjem til lejligheden fra dette festlokale. Jeg var ikke i stand til at gå hele vejen, da jeg både havde drukket mere end jeg burde, og kulden allerede rev fat i min jakke bare ved at stå udenfor. Jeg trak på skuldrene, omfavnede mig selv i håb om at få varmen. Han gik hen til mig og lagde sin jakke om mig. Derefter omfavnede han mig, og trak mig ind til sig.

”Jeg bor ikke så langt herfra, du må gerne sove hos mig, du kan ikke tage hjem sådan her. Du har fået alt for meget at drikke,” jeg hørte kun halvdelen af hvad han sagde, for jeg nærmest allerede puttede mig i hans favn, velvidende om at jeg igen blev holdt om af et andet menneske. Jeg nød det altid.

Det mindede mig om dengang min mor var rask. Hver dag når jeg kom hjem fra skole som lille pige, kom hun over med sine flotte hvide tænder, og sit lange smukke hår, og krammede mig. Strøg mig altid over håret og kyssede mig på kinden. Når jeg kom hjem til lejligheden lå hun bare livløst på sofaen, eller kom væltende over til mig, for at sige hej – men der plejede jeg bare at følge hende ind i stuen igen.

Det sidste jeg husker fra aftenen var min chefs smil inden han lagde sig i ske med mig i sin seng. December var nu begyndt, og det var blevet spændende at komme på arbejde nu. Min chef og jeg flirtede når vi var alene, eller også blinkede han til mig når han gik forbi mig, eller hans hånd strejfede min røv. I butikken, på strøget og overalt i hele København var der julehygge. Derhjemme var der ingenting. Jeg kunne mærke for hver dag jeg trådte ind i den lejlighed at jeg hadede min mor mere og mere. At hun skulle være der, og at hun skulle være så hjælpeløs.

Da jeg havde fri kom min chef over til mig. Han kyssede mig på kinden.

”Tager du med mig hjem i aften?” spurgte han så. Jeg så tvivlsomt og bekymret på ham, og han kiggede derefter spørgende på mig.

”Jeg bliver nødt til at tage hjem først og lige ordne nogle ting,” svarede jeg så og han nikkede. Han kørte mig hjem til lejligheden, og jeg bad ham om at vente i bilen. Han så helvedes dejlig ud som han sad der, med sit mørke hår, brune kulør og brede overarme. Jeg løb op i lejligheden. Min mor tog ikke imod mig, så jeg styrede direkte ind i stuen med hjertebanken. Jeg blev altid bange når hun ikke kom vaklende over til mig og sagde hej. Hun lå tydeligvis og sov. Jeg tog smøgerne fra hende og lagde dem i min lomme, så satte jeg en halv flaske på bordet, og tog over og låste døren, og løb ned i bilen.

Hjemme hos min chef var der varmt og hyggeligt – der var sågar julepynt på væggene og i vindueskarmene. Han kyssede mig ømt og kærligt, kærtegnede mig overalt på kroppen. Jeg vidste det var så fandens forbudt, men samtidig kunne jeg ikke modstå ham. Dette føltes så meget anderledes end mine følelser til Dennis. Jeg havde følelser for min chef. Han bar mig og lagde mig over i sengen. Han tog sin skjorte af, så jeg kunne få et hurtigt glimt af hans flotte mave. Han begyndte også at tage min skjorte af mig. Knappe mine bukser op. Åbne min bh. Vores hænder kørte op og ned ad hinanden. Vi kyssede, stønnede, klyngede os til hinanden. Efter det var jeg helt udmattet, men havde en fantastisk følelse i min krop. Han lå forpustet ved siden af mig og kiggede op i loftet. Jeg fik øjenkontakt med ham. Han smilede kærligt til mig. Han tog min hånd og nussede den. Endnu et sug gik igennem min krop. Jeg vidste det nu med sikkerhed. Jeg var forelsket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...