He figured me out - JDB (2)

Gabriella har besluttet sig for at holde en kort pause fra alting. Hun tager til hendes forældres gamle sommerhus, som nu tilhører en gammel dame, hvor hun slapper af og prøver at få styr på sit liv. Gabriella kæmper med at lægge fortiden bag sig. Men det vil ikke blive så let som hun tror; en gammel ven dukker nemlig op.. Men også fordi at hendes moster stadig er derude et sted....

51Likes
204Kommentarer
12933Visninger
AA

11. Michaylas synsvinkel.

Sort paryk. Nørdede briller. Falske bøjler. Et par tegnede bumser. Noget rummeligt tøj, så jeg så lidt overvægtig ud. Sådan så jeg ud - jeg var i skoven og ventede på de to dimsedutter. Grunden til at jeg havde klædt mig ud, var bare for en sikkerhedsskyld, hvis Justin nu skulle opdage mig bag træerne. Så kunne jeg nemlig spille fan. Jeg havde oven i købet også taget et kamera og en tusch. Hvis jeg skulle være fan, skulle jeg være desperat efter en autograf. Jeg grinede lidt ved tanken. Gad vide hvad Gabriella vil mene om mit udseende? Hun vidste godt at jeg ville klæde mig ud. Og hvis hun nogensinde fortalte andre mennesker om denne her plan, ville jeg flå hende i stykker! Jeg vil aldrig nogensinde i mit liv, om så jeg skulle dø, blive fan af Justin. Derfor var denne her plan top hemmelig.

Jeg kunne høre stemmer længere henne - det var dem. Jeg skyndte mig hurtigt at finde et træ og gemte mig hurtigt bag det. "Okay, så er det nu.." hviskede jeg i et suk til mig selv. Scooter havde givet mig den bedste del ved jobbet! Jeg elskede at udspionere folk. Især Justin. Så kunne jeg finde ud af om han i virkeligheden onanerede! Jeg skubbede hurtigt tanken væk. Nu skulle jeg virkelig ikke begynde med de perverse tanker. Nogle gange ønskede jeg inderligt, at mit perverse sind skulle renses. Men seriøst. Gad vide om han gjorde det...

"Du bad mig om at ikke gøre så meget ud af vores aften. Jeg håber du kan lide, at vi bare går en tur helt alene," kunne jeg høre Justin sige til hende. Jeg flyttede forsigtigt blikket over på dem og sørgede for at de ikke så mig - hvilket de ikke gjorde. Gabriella måtte virkelig have det dårligt med det her. Hvis jeg selv nogensinde blev bedt om at holde mig væk fra mig kæreste, ville jeg direkte dræbe personen der overhovedet bare tænkte på at straffe mig på denne måde. Men nu var Gabriella også blevet sur. Hun ville sende Scooter til månen. Sej tankegang hun havde sig! Jeg fnisede ved tanken, men skyndte mig at stoppe mig selv ved at ligge en hånd ovenpå min mund. Heldigvis kunne de intet høre. Gudskelov!

Justin og Gabriella gik i tavshed. Han prøvede på at tage hendes hånd et par gange, men hun afviste ham hele tiden. Jeg havde virkelig ondt af ham. De var begyndt at bevæge sig lidt længere henne, så jeg måtte liste til det næste træ. Jeg placerede forsigtigt mine fødder på bladene der lå på jorden, og løb lydløst hen til det næste træ. Det gik da fint for mig indtil videre! Jeg kiggede på dem igen - jeg kunne se dem igen. "Nå.. Ehm.. Himlen er smuk," prøvede Justin sig frem, for helt sikkert at afbryde tavsheden der havde taget over i de sidste mange minutter. Den idiot prøvede helt klart at starte en samtale, hvilket var sødt af ham, men det kunne han virkelig ikke finde ud af! "Jeg synes ikke den er særlig speciel," kom det pludseligt fra Gabriella. Straks huskede jeg hvad Scooter havde sagt til hende. Hun skulle mene det modsatte som Justin. Jeg kunne se på Justin, at han kiggede såret på hende. Forståeligt.

Jeg ville liste til det næste træ, da jeg fik øje på en masse buske i stedet for. Årh fedt, nu blev jeg nødt til at kravle på alle fire. Med en brækfornemmelse, placerede jeg mine knæ og hænder ned på den mudrede jord. Jeg kravlede som en eller anden baby, der lige havde lært at kravle. Hvis nogen fandt ud af det her, ville jeg blive til grin. Kunne Justin seriøst ikke finde på andet end en gåtur?! Nu blev jeg beskidt af al den mudrede jord der var her. Jeg kiggede forsigtigt op på dem. Gabriella kiggede ned i jorden, og det samme med Justin. Faktisk gik de begge med meget afstand mellem dem. Straffen var faktisk ikke så hård som Gabriella gik rundt og troede - jeg mener, hvis Scooter nu havde forbudt dem at have sex sammen, ville de begge to græde et helt hav!

"Du.. Gabriella?.. Er der noget galt?" spurgte Justin forsigtigt ind til hende. Hvor var han dog sød. Hvis det havde været en anden dreng, havde han helt klart dumpet Gabriella. Jeg kiggede på hende - hvis jeg kendte hende godt nok, var hun ved at græde indeni. Hun kiggede på ham, sendte ham et hurtigt smil og rystede på hovedet. "Nej, hvorfor?" spurgte hun ham så. Jeg kravlede på alle fire, så vi bevægede os i takt. "Jeg ved ikke.. Det føles bare som om du.. afviser mig," prøvede han. Uh, det blev spændende! Jeg kravlede hurtigere så jeg kunne se deres ansigtsudtryk, da jeg lige pludselig mærkede noget der kildede på min arm. Jeg kiggede for at se hvad det var, da jeg fik øje på en edderkop. En stor edderkop. Ad, irv, føj! Jeg var ved at skrige, men holdte det inde i mig selv, da jeg huskede at Gabriella og Justin ville høre mig.

Jeg blev ved med at blive angrebet af de forbandede insekter. Seriøst, gad de ækle insekter virkelig kravle folk? De var vidst liderlige, siden de satte sig fast på én. Jeg pustede, slog ud efter dem og gjorde alt for at få dem væk, men de blev siddende på min hud. Seriøst, var det her Noahs ark eller hvad?! Jeg ville kravle væk fra buskene, men som det idiotiske menneske jeg var, kom jeg til at skrige da jeg så edderkoppen igen. Føj! Jeg skreg højt, men lagde hurtigt mine hænder foran min mund - og tog dem hurtigt ned igen, da det gik op for mig, at de var mudrede. Ej for.. Selvom jeg virkelig var vild med denne her plan fra starten af, afskyede jeg den lige nu. Jeg bukkede mig hurtigt og forholdte mig helt tavs. Jeg vidste at jeg fik brug for min forklædning!

Jeg tog hurtigt min kamera frem og rejste mig op. Justins blik landede på mig og jeg smilede akavet. Jeg kiggede på Gabriella - hun vidste det var mig. Hun lavede store øjne, men stoppede hurtigt, da Justin kiggede på hende. "Eh.. Undskyld," startede jeg med en lidt pivet stemme, da Justin helt klart ville gennemskue mig, hvis jeg brugte min egen stemme! "Jeg er din største fan, og og.." Jeg lod som om jeg rystede, og fortsatte: "Må jeg få en autograf?" spurgte jeg og lavede min geniale stemme. Den lød faktisk ret overbevisende! Jeg kunne se Gabriellas blik ud af øjenkrogen. Hun stod og prøvede at få mig til at gå, men jeg ignorerede hende. "Øh, jo selvfølgelig," sagde Justin så og skrev på det papir jeg havde givet ham. Han smilede kort til mig. Jeg begyndte at græde falsk. "Ej.. Oh my god, tak!" græd jeg falskt og smilede til ham. Justin grinede kort. "Du skal ikke græde," sagde han og smilede varmt til mig. Kunne han virkelig ikke se at det var mig?

"Undskyld.. Jeg skal nok gå nu," sagde jeg og gik med hurtige skridt væk fra dem. Jeg kiggede lidt på autografen. Han skrev faktisk ret pænt af en dreng at være. Dog gjorde han én ting som alle drenge gjorde: Han skrev ret stort. Jeg fnisede lidt for mig selv og kiggede bagud. Justin og Gabriella var begyndt at gå igen. Gudskelov! Som om jeg ville tage hjem! Tænk at han virkelig troede på at jeg var fan. Nu jeg tænker over det, er jeg faktisk ret genial. Jeg smilede stolt for mig selv og skyndte mig hen bag et træ igen. Og så startede det hele forfra igen..

 

 

Jeg havde ikke hørt hvad de havde sagt til hinanden, siden jeg bad ham om en autograf, efter jeg var gået. Jeg havde nemlig stået meget langt væk fra dem, da jeg ikke gad blive opdaget igen. Ellers ville Justin nok mistænke situationen. Min paryk havde siddet skævt hele tiden, så jeg rettede den hurtigt igen. Det her var faktisk en sjov plan. Udover at jeg var mudret og helt sikkert havde insekter i min BH, var det morsomt. Justin og Gabriella var hjemme ved Justin nu, og jeg sad på mine knæ og smugkiggede ind af vinduet. De sad og så en eller anden film, som jeg ikke kendte noget til. Men den så ud til at være sjov, da de begge grinede et par gange.

"Michayla!" Jeg hørte et pssst og mit navn. Jeg drejede blikket for at se hvem det var, da jeg fik øje på Kenny der stod over ved porten. Jeg smilede til ham og vinkede, hvilket han ikke gengældte. Han stod og sendte mig mærkelige blikke som jeg ikke helt forstod. Derefter begyndte han at hviske - det kunne jeg høre. "Duk dig! De kan sikkert se dit hoved i vinduet!" hviskede han til mig og lavede et tegn med sin hånd, som betød at jeg skulle dukke mig ned. Jeg rynkede på panden. Så meget fremme var jeg heller ikke? Alligevel gjorde jeg hvad han sagde. Hvis han kunne se mig fra hvor han stod, kunne Justin og Gabriella sikkert også se mig, og de var endda tættere på mig end Kenny var. Jeg dukkede mig.

Jeg kiggede forsigtigt ind ad vinduet igen. Justin sad ret tæt på Gabriella, hvilket han ikke måtte. Men Gabriella så ikke ud til at lægge mærke til det, da hun sad og grinede af filmen. Hun havde sikkert glemt om hele denne her straf. Jeg rystede hånligt på hovedet og håbede på at det ikke skulle udvikle sig til mere. Ellers vil det hele ende med at de smider tøjet! Jeg rystede på hovedet for at få tanken væk og koncentrerede mig om dem begge. Selvom Gabriella så ud til at hygge sig, skænkede hun ikke et eneste blik på Justin. Han så også ud til at more sig - men jeg vidste, at han inderst inde ikke var særlig glad. Jeg havde faktisk virkelig ondt af dem. Men sådan en straf fortjener de kraftedeme! Efter de havde hygget sig i et sommerhus i flere dage, mens vi havde været her og bekymret os, fortjener de sådan en hård straf!

Jeg kiggede på dem igen - de havde øjenkontakt. Og de sad helt vildt tæt på hinanden! Som jeg frygtede, nærmede de sig hinanden og var lige ved at kysse, da jeg tog en stor sten og kastede den over på hoveddøren. Det kunne ikke høres, så jeg kastede endnu en. For helvede. De måtte ikke kysse! Jeg kiggede over på dem. Heldigvis havde de ikke kysset endnu! Jeg kastede en sten og denne her gang ramte jeg. Justin fjernede sit blik fra Gabriella og kiggede over mod hoveddøren. Gudskelov! Hvis han havde kysset hende, var det ude med både Gabriella og jeg. Mest mig! "Hvorfor gjorde du det?" kunne jeg høre Kenny hviske til mig længere henne. Jeg kiggede på ham og skar en grimasse. "De var lige ved at kysse!!" hviskede jeg tilbage og kiggede ind mod dem igen. Justin var der ikke. Han havde rejst sig op for at åbne døren. Ha!

Gabriella fik øje på mig og lavede store øjne. Hun stod og mimede et eller andet til mig, og fægtede med armene. Selvom jeg ikke vidste hvad hun havde gang i, forstod jeg godt hvad hun prøvede at sige; Hun ville have jeg skulle gå. Jeg rystede på hovedet og mimede et 'Aldrig' til hende. Hun sendte mig et dræberblik som jeg bare ignorerede. Lige pludselig kunne jeg høre hoveddøren blive åbnet, og gemte mig hurtigt. Jeg var ved at flække af grin, men holdte en hånd foran min mund. "Hey Kenny, var det dig der bankede på?" hørte jeg Justin så sige til Kenny. Jeg kiggede over på Kenny. "Nej. Jeg tror bare det var vinden," sagde han og smilede dumt til ham. Jeg fnisede, men skyndte mig at stoppe, da jeg kom i tanke om at jeg skjulte mig. Man kunne bare tydeligt se på Kenny, at han skjulte noget! Hvor var han dårlig til det her!

"Vinden?" spurgte Justin mistænkeligt. Jeg kiggede ind af vinduet og fangede Gabriellas blik. Jeg lavede tegn til at hun skulle hjem, men hun gad åbenbart ikke. "Kom nu ud derfra!" hviskede jeg så lavt, at jeg næsten ikke selv kunne høre det. Hun sukkede og rejste sig op. Endelig! Jeg var begyndt at fryse herude, og jeg ville helst ikke blive her natten lang - for hvis Gabriella skulle få sin vilje, så ville vi ikke komme hjem før i morgen. Da Justin kom ind igen, dukkede jeg mig og kravlede helt hen til Kenny. Justin kunne ikke se mig, så jeg rejste mig op og rettede på mit grimme tøj. Jeg kunne høre døren gå op, så jeg skyndte mig at gemme mig bag Kenny. Han var stor, så mig kunne man ikke se. Han grinede og stoppede hurtigt, da Justin kom til syne.

Kenny og jeg kunne ikke høre hvad de stod og sagde, men vi kunne se hvad de havde gang i. Jeg stak forsigtigt hovedet frem og kiggede over på dem. Justin lænede sig ind for at kysse hende, da hun lod som om hun hostede. Seriøst, hun kunne ikke finde ud af skuespil! Justin så lidt forvirret på hende, mens hun bare smilede uskyldigt. Derefter vendte hun sig hurtigt om og gik over mod os. Hun kunne ikke se mig, da hendes blik var fokuseret på fliserne. Men Justin kiggede på hende, så jeg trak hurtigt hovedet bag Kenny igen. Justin lukkede døren - med en tydelig skuffelse. Jeg ventede et par sekunder, og kom så frem. Gabriella kiggede på mig og sukkede. "Lad os gå hjem.." mumlede hun og begyndte at gå uden mig. Jeg kiggede på Kenny, og derefter på hende. Hun var godt nok ked af det.

 

"Nå, men vi ses du," sagde jeg og klappede Kenny på skulderen. Han nikkede som et 'vi ses' og gik så over mod Justins hoveddør. Gad vide hvad Justin ville sige til Kenny om Gabriella..

_____________________________________________________________________________________________

Hej alle sammen! Undskyld fordi det her kapitel tog lidt tid før det blev publiceret, but you know. Jeg har en smule travlt her for tiden, så. Men ja! Jeg har lavet en Imagine-tingting om Justin, hvor man kan læse om forskellige forestillinger om Justin. ♥♥ Lol, men ja. Jeg vil blive rigtig glad hvis du gad tjekke den ud, sætte den på favoritlisten og like den! Den hedder: Can you imagine? - JDB

Thankz!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...