My Wonderland

Ronnies bedste veninde viste ham en hel verden af vidundere. Langsomt forsvinder verden omkring ham, og han bliver optaget af sine fantasier. Men han ønsker at hans kæreste skal være en del af dem. Akira er dog ikke så glad for Ronnies verden ...

0Likes
3Kommentarer
1132Visninger

5. 5

De fandt en lysning, ikke langt væk fra den mærkværdige fabelby, hvor de satte sig. Derefter lagde de sig ned i det røde græs, der føltes som dyrepels, tæt omslyngede af hinandens arme ... Mens små lys vimsede omkring dem i luften. Akira løftede den ene hånd op, og et af disse små væsener landede på hans hånd. Han tog den ned, så han og hans kæreste kunne beundre den lille fe. Den havde perleøjne og dens hår var vildt som piggene på et pindsvin, men det var blødt som silke. Akira smilede. Dette lille væsen startede hans tilknytning til det mærkelige land.

 

Ronnie vågnede op i sin seng – alene. Han vidste at hans elskede kæreste var i en by langt borte, og at de ikke kunne ses, medmindre det var i denne afsides verden. Hvis han forklarede det til Akira, ville det måske være muligt at overbevise ham om, at denne verden var det bedste valg for dem begge.

Det skulle dog ikke gå som Ronnie drømte om. For i den anden ende af landet gik Akira i fjerne tanker og uvidende om, at billisten bag ham, havde fået lidt for meget at drikke i løbet af natten. Kort efter fik Ronnie nyheden om, at noget frygteligt var sket i hans kærestes hjemby. Akira var borte ...

Ronnie tog sig til sit smertende bryst, da han hørte en lyd, som en vase, der blev smadret og derefter forsvandt han ned i følelsesløshed. En dyb tomhedsfølelse.

En hånd blev lagt på hans skulder, og da han så op mødte hans blik et sæt velkendte, hvide øjne. Det var manden med stingene, der havde hentet ham i skolen. Ronnie vidste, han kom for at tage ham med. Og han kunne slet ikke vente med at komme af sted. Han ville ikke være i den jordiske verden uden Akira. Verden omkring ham forsvandt, og det selvlysende, grønne hav vendte tilbage. En kold brise løftede hans hår og han lagde armene om sig selv for at holde varmen. Han lænede sig op af et træ. Barken var blød som en madres. Han kunne ikke fjerne armene, der varmede ham,  men det bekymrede ham ikke. Han var fuldstændig følelsesløs. Det var bedst ... på den måde savnede han ikke Akira.

Han kunne sidde der – under træet med armene om sig selv – for evigt ...

 ~~~

Et lyshåret hoved så ind igennem det lille vindue. Gangen var hvid og der var en uhyggelig stemning og ikke en lyd hørtes. Ronnies lillebror måtte stå på tær for at se noget. Han ville ind og hilse på sin bror, men det var ikke muligt.

Det skræmte ham, at hans brors øjne var så tomme. De virkede ligeså blanke som omgivelserne. Han mærkede et stik i brystet. Hvordan kunne hans storebror bare sidde der? Omgivet af madresvægge og med armene tvunget omkring hans egen skikkelse. Fanget i spændetrøjen. Han ville gerne sige, at det hele bare var et mareridt ... Men han vidste godt, at han nok havde mistet sin bror for evigt ...

Et smil spillede på Ronnies læber, og da hans bror så det, forstod han, at Ronnie ikke selv anede hvad der foregik. Det hjalp lidt. Ronnie havde det godt ... Uvidende om virkeligheden ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...