Now, I have to Smile again.. 3 [CB, JB, RB, CS]

DENNE MOVELLA ER SKREVET FOR LÆNGE SIDEN, SOM I KAN SE PÅ DATOEN. Ikke lige så godt som de nyere, der er lagt ud.
Dette er forsættelse til Just know my Smile. - Charlie er ny befriet fra det psykiske hospital af sin bror, Mickey og hans ven, Jack. De er dermed nu flygtet fra Newfoundland til... Ja, hvor hen? Vil Charlie nogensinde blive glad igen og kunne forsætte sit daværende liv? Følg med!

77Likes
220Kommentarer
8264Visninger
AA

6. Samtalerne

Charlies synsvinkel.

 

Jeg var lidt frustreret efter samtalen med Mickey. Han var så overbeskyttende. Han ville have jeg skulle give lyd fra mig hver femtende minut. Helt ærligt! Eller måske ikke ved hver femtende minut, men det skulle man tro. Hvorfor måtte jeg ikke være sammen med nogle venner, når det egentlig var det meste af meningen med det hele? Det kan godt være, det var Chaz og dem, men dem burde jeg jo også have lov til at være sammen med. Selvom Mickey egentlig ikke rigtig vidste, at det var dem, jeg var sammen med og ikke nogle nye mennesker. Men hvad var forskellen? Uden set hvad, skulle han nok finde ud af det. Det vidste jeg godt. Jack vidste det godt, men han havde lovet at holde tæt et stykke tid. Han var nu god nok. Han var både en ven, en beskytter og en bror.

”Hey Charlie, er du ok?” spurgte Chaz bekymret. Jeg nikkede hurtigt og smilede forsigtigt. ”Jeg har det fint. Det var bare min bror” sagde jeg og sukkede. Jeg satte mig hen ved siden af Chaz. Ham følte jeg mig tryg ved. ”Nå” sukkede Caitlin. Hende og Ryan startede en samtale. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvad de havde snakket om før. Noget med en der var død. Det gjorde mig en smule nysgerrig.

”Chaz?” spurgte jeg og smilede lusket. ”Ja?” han så usikkert på mig. ”Hvornår må jeg se Sasha?” spurgte jeg drillende. Han sukkede højlydt og smilede genert. ”Aldrig” svarede han drillende. ”Aldrig?” spurgte jeg chokeret, selvfølgelig for sjov. ”Nope, aldrig!” sagde han ondt. ”Hmm… Det vil du fortryde Chaz Somers! Bare vent!” sagde jeg og grinede ondskabsfuldt. Han grinede mærkeligt med mig og det endte med, at vi flækkede af grin. ”Hey friends! Hvad har I gang i?” spurgte Justin, som kom gående ind. Chaz og jeg stoppede straks med at grine, men var tæt på at begynde igen, da vi kiggede på hinanden. ”Kan I lide koncerten?” spurgte Justin glad og satte sig udmattet i sofaen ved siden af Christian. ”Selvfølgelig” svarede Caitlin glad, imens vi andre nikkede enigt. ”Er du færdig?” spurgte jeg og gabte. Jeg holdte mig straks for munden og sagde dumt: ”Jeg er ikke træt!” ”Nårh nej” sagde Justin ironisk og smilede til mig. ”Og ja, koncerten er slut” jeg nikkede og lænede mig mod Chaz. ”Jeg vil stadig møde Sasha!” sagde jeg drillende. Chaz rystede opgivende på hovedet. ”Nej, du vil ej!” ”Joo, jeg vil. Hun lyder så sød!” sagde jeg bedende og smilede ekstra sødt til ham. Han rystede opgivende på hovedet og klappede mig på skulderen. ”Er du træt?” spurgte han. Jeg rystede først på hovedet, men kom så til at gabe, så jeg nikkede i stedet. ”Skal vi smutte?” spurgte han og jeg nikkede. Vi rejste os op og jeg tog min jakke på og min taske over skulderen. Chaz havde også gjort sig klar og vi sagde farvel. ”Ej, går I bare?” spurgte Justin trist. ”Charlle her er træt, så ja. Jeg har lovet at følge hende hjem” sagde Chaz undskyldende. ”Charlle?” hviskede Ryan lavt. Ingen af os hørte det ordentlig, kun Christian som blev ualmindeligt stille. Jeg gjorde alt for at lade som ingenting. Det var ikke godt. ”I kan da bare sove ved mig?” sagde Justin glad. Jeg kiggede undskyldende på ham. ”Desværre. Min bror er meget streng” mumlede jeg. ”Hvad med dine forældre?” spurgte Caitlin dumt og jeg fik en trang til at slå hende. ”Min mor er død og min far har jeg ingen kontakt til” mumlede jeg bare og gik ud ad døren. Derefter gik jeg hurtigt ned ad en gang og ud ad en dør. Den friske luft mødte mig og jeg sukkede lettet. Jeg satte mig på en bænk og gav mig til at vente på Chaz. Dumme Caitlin. Hvorfor skulle hun også spørge?

”There’s gonna be one less lonely…” jeg sukkede højlydt og tog min mobil op ad lommen. ”Hvad?” vrissede jeg. ”Hvor er du henne?” spurgte Mickey. ”Jeg sidder på en bænk og røvfryser” sagde jeg ærligt. Jeg havde ventet et stykke tid på Chaz nu og han var stadig ikke kommet. Det irriterede mig helt vildt. Jeg frøs og jeg vidste, at Mickey ville blive enormt sur på mig nu. ”Hvad gør du!?” råbte han. ”Slap nu af! Jeg har det fint.” sagde jeg opgivende. ”Godt, for du må selv komme hjem. Jack og jeg skal klare noget vigtigt. Så du må selv bestemme, om du vil sove hjemme eller hvad du vil, okay?” spurgte han. Jeg nikkede og smilede lidt. ”Virkelig? Det ligner dig ikke” svarede jeg. Han grinede lidt. ”Jack tog en snak med mig, må man sige,” lige nu elskede jeg Jack. Han var så sej. Mange, mange tak Jack! Det var bare en lidt dum dag, hvorfor ikke i næste uge. Hvorfor lige i dag? Nå, men jeg var stadig taknemmelig. ”Nå, men det var da godt!” sagde jeg glad. ”Åbenbart. Men vi ses engang i morgen. Vi tager af sted nu. Du har forhåbentlig nøgler med, ikke?” sagde han. Jeg sukkede og mumlede ja. ”Godt smukke, vi ses!” sagde han glad og lagde på. Alene hjemme! Nu skulle jeg hvert fald lige forbi en kiosk. Jeg smilede virkelig stort lige nu. Det var bare lige meget med Chaz, selvom han totalt havde brændt mig af. Det var bare ærgerligt.

”Charlie!” lød en stemme. Jeg sukkede og vendte mig om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...