Save You Tonight - One Direction

Willow er stor fan af One Direction. Hendes største drøm er at møde dem. Da hun så en dag for nyheden om at de skal flytte til London, er hun spændt. For første gang, er der mulighed for at hun kan komme til en koncert med 1D. Dog viser det sig, ikke at være helt nødvendigt....

41Likes
78Kommentarer
13877Visninger
AA

17. Tour?

Willows synsvinkel:

Morgnen efter vågnede jeg i Harrys værelse. Jeg havde hørt nogle råbende stemmer i går, men havde ikke tænkt videre over det. Der kunne være tusinder af grunde til det. Det undrede mig dog, at Harry ikke havde sovet i værelset, eftersom det var hans. Jeg rystede let på hovedet, og fandt et ur. Klokken var faktisk allerede ti. Hvorfor sov jeg altid så længe? Jeg rejste mig op, og fandt min taske. Et par high weighst shorts, og en sort og hvid stribet top senere, stod jeg nede i køkkenet med bare tæer. Det var dejligt vejr uden for, og gulvet i køkkenet var dejligt køligt. Niall sad stadig og spiste, mens de andre betragtede ham. Jeg smilede lidt, og trak den eneste ledige stol ud. Den mellem Zayn og Harry. Mon det var blevet faste pladser? Jeg vidste det ikke, men smilede roligt. Drengene kiggede underligt på mig. Jeg anede ikke hvorfor, greb bare en lille skål yoghurt og satte mig til at spise den. Liam kiggede mærkeligt på mig, eller var det min ske han kiggede på? Jeg spurgte ikke, smilede bare for mig selv. ”Skal du ikke have mere end det?” spurgte Niall. Han kunne tydeligvis ikke holde sig til at sende mig et blik. Jeg sukkede. ”Nej, det skal jeg ikke. Ellers kan i jo ikke slæbe rundt på mig. Det virker som om i synes det er sjovt?” det sidste var et spørgsmål. Eller måske mere en konstatering? Jeg var egentlig ligeglad. Harry og Zayn smilede begge undskyldende. Endnu en gang vidste jeg præcis hvad jeg skulle sige og gøre, i Harrys nærvær. Der var noget over den dreng. ”Nå, jeg må også hjem, skal jo lige snakke med min mor, og så Serafina og Katja, ikke?” sagde jeg henkastet, da jeg havde spist. Drengene nikkede, og Harry tilbød at køre mig hjem. Jeg nikkede taknemligt, og kort efter sad vi i bilen.

”Hvad var de i skændtes over i går?” spurgte jeg, så naturligt som muligt. Da han kiggede undrende på mig, sukkede jeg. ”Efter jeg gik i seng, kunne jeg høre en masse råbende stemmer,” forklarede jeg. ”Nå, øh, det var ikke noget…” mumlede han. Jeg vidste det var noget, men sagde intet. Nikkede bare. Det virkede rigtigt i den sammenhæng. Hvis jeg havde siddet med Niall, havde jeg sikkert hevet det ud af ham, men det var Harry simpelthen for sød til. Jeg smilede lidt, mens jeg betragtede hans kønne hår, og hans koncentrerede øjne, som han holdt på vejen. Kort efter holdt vi ude foran lejlighederne igen. Jeg sukkede let, og pludselig kunne jeg ikke styre mine tanker. Jeg ville have ham til at kysse mig, jeg anede bare ikke hvorfor. Noget sagde mig dog at jeg var forelsket i ham. Det undrede mig lidt, eftersom jeg altid havde været vild med Zayn. Men det her var jo virkeligheden. Harry sad også og betragtede mig. Og han rykkede tættere på. Jeg kunne mærke hans ånde, mod min hals, inden han trak mig helt hen til ham. Kort efter rørte vores læber hinanden. Jeg trak mig ikke væk. Jeg nød det. Det var som om jeg var prinsessen, og han var prinsen på den hvide hest. Da vi begge trak os tilbage, kiggede jeg smilende på ham. ”Nå, jeg må op, men vi ses senere, ikke?” spurgte jeg. Han nikkede, smilende. Jeg kyssede ham kort på kinden, og gik ud af bilen. Eftersom Harry havde rørt mine læber, huskede jeg denne gang elevatoren.

Så snart jeg kom op, stod min mor der. ”Hvorfor er du så glad?” spurgte hun. Jeg måtte ligne en solstråle. ”Harry…” mumlede jeg, inden jeg løb ind med min taske igen. Da jeg kom tilbage til køkkenet, stod min mor med hænderne i siden. ”Hvad er der med ham Harry?” spurgte hun. ”Jo, altså, jeg kan ret godt lide ham…” svarede jeg, og smilede stadig som en solstråle. ”Nå, ham kunne jeg også godt lide. Ham med krøllerne, ikke?” spurgte min mor. Jeg nikkede. Hun smilede, og satte sig ved bordet. Jeg satte mig overfor. ”Mor, hvad ville du sige, hvis jeg sagde at jeg er blevet tilbudt at tage det meste af verden rundt?” jeg vidste det lød mærkeligt, og ikke var formuleret rigtigt, men jeg var ligeglad. ”Hm, det ved jeg ikke. Med hvem, og hvordan?” spurgte hun, og kiggede undrende på mig. ”Det er fordi One Direction tager på tour om to dage, og har spurgt om jeg vil med. De skal først til Danmark, og hvis vi må, så tager vi Serafina og Katja med derfra. Hvis de gider,” smilede jeg. Jeg kunne ikke lade være. Jeg håbede det virkelig. ”Jamen, jeg kan ikke så hvordan jeg skal sige nej. Du skal da med, sammen med dine veninder, og venner. Det er klart,” sagde min mor, med et smil, og et lille suk. Jeg takkede mindst hundrede gange, inden jeg løb ind på mit værelse.

Jeg loggede hurtigt på min computer. Selvom det ikke var aftalt tid, var Serafina og Katja begge på. Denne gang ringede jeg op, i stedet for at skrive. ”Heeeeej!” nærmest råbte jeg. ”Hey, hvad så søde?” spurgte Serafina. Man, hvor jeg savnede den stemme. ”Jo, altså, hvad ville i sige til at se det meste af verden?” spurgte jeg. ”ONE DIRECTION KOMMER TIL DANMARK!” råbte Katja lige da jeg havde sagt det sidste. ”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte hun. ”Jeg spurgte, om ikke i ville se det meste af verden?” ”Eh, jo, men hvordan det?” spurgte Serafina. ”Jeg gad viiiiildt godt,” hvinede Katja i baggrunden. ”Altså, jeg skal med One Direction på tour, her om to dage,” begyndte jeg. ”AF HVAD SKAL DU?” råbte Katja igen. ”Lad mig lige tale ud,” sagde jeg roligt. ”de skal som det første til Danmark,” fortsatte jeg. ”Så det passer?!” råbte Katja igen. ”Ja, slap nu af,” smilede jeg roligt. ”og så har jeg spurgt, om i måtte komme med. Hvis i må, og vil, så kan i komme med One Direction og mig rundt i verden,” sagde jeg. Lang pause. ”Hvornår begynder du at grine?” spurgte Katja. ”Grine? Hvad mener du?” spurgte jeg lettere forvirret. ”Jeg kan da regne ud, at det er en syg joke…” sagde hun. ”Nej, Katja, det er det ikke,” sagde jeg. Og så rejste Katja sig, og dansede rundt. ”Jeg skal se verden med One Direction,  jeg skal se verden med One Direction, jeg skal se verden med One Direction,” sang hun. ”Og os,” rettede Serafina hende. ”Skal jeg tage det som et ja?” spurgte jeg. ”Det kan du bande på!” sagde Serafina. ”Men, du havde når jeg bander?” spurgte jeg, og så flækkede vi alle sammen. De lovede ikke at skrive noget på Facebook eller Twitter, og at de ville skrive over sms, når de havde spurgt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...