Save You Tonight - One Direction

Willow er stor fan af One Direction. Hendes største drøm er at møde dem. Da hun så en dag for nyheden om at de skal flytte til London, er hun spændt. For første gang, er der mulighed for at hun kan komme til en koncert med 1D. Dog viser det sig, ikke at være helt nødvendigt....

41Likes
78Kommentarer
13882Visninger
AA

15. Drengene, min mor og så en hyggelig aften.

Der gik ikke lang tid, så holdt de uden for lejlighederne. Jeg smuttede hurtigt over drengene, så jeg kunne pakke mine ting. De sagde, at de bare blev ude i bilen. Jeg nikkede, inden jeg spurtede op af trapperne. Først da jeg var oppe, kom jeg i tanke om elevatoren. Man, min hjerne virkede da bare slet ikke. Jeg kom stakåndet ind, inden jeg spurtede ind mod mit værelse. Nu skulle der pakkes, og det skulle gå hurtigt. Jeg fandt en taske, og smed noget tøj, og diverse ned i den. Jeg var på vej ud igen, da min mor stoppede mig. Hun ville selvfølgelig vide, hvor jeg var på vej hen. ”Jeg overnatter hos drengene, okay?” vrængede jeg af hende, det var egentlig ikke min mening, men jeg ville gerne af sted. ”Hvor er de henne, lige nu?” spurgte min mor. Jeg sukkede let. ”De venter på mig, nede i bilen,” svarede jeg. ”Kan du få dem herop? Jeg vil gerne møde dem,” sagde min mor, og fik det til at lyde naturligt. Jeg sukkede let, inden jeg hev min mobil frem. ”Hey, min mor vil gerne møde jer, kommer i ikke lige op?” skrev jeg til Niall. Der gik ikke lang tid, så var der svar fra ham. ”Vi er på vej.” Jeg smilede for mig selv, og fem minutter efter, ringede det på døren. Jeg sprang hen, og åbnede. De stod der alle, med deres mest uskyldige smil. Jeg smilede, og rystede på hovedet af dem, inden jeg lukkede dem ind. Min mor havde sat sig ind i stuen, så der førte jeg dem ind. De gav hende hånden, og svarede på de spørgsmål hun havde. Derpå sendte hun dem ud, og sagde, at jeg kom om lidt. Jeg kiggede undrende på hende. ”De virker rigtig søde, skat,” sagde min mor smilende, og kyssede mig på hovedet. ”Hyg dig,” sagde hun, inden jeg smuttede ud af døren. Jeg var utrolig tæt på, at falde, da jeg gik direkte ind i Harry. ”Undskyld,” mumlede jeg, og rettede mig op. Han smilede bare til mig. Han fortalte kort, at han var blevet, og at de andre var gået ned i bilen. Jeg smilede bare til ham. Det havde han virkelig ikke behøvet, men det var en sød tanke alligevel. Vi tog elevatoren ned, eftersom jeg nu kunne huske den. Jeg vidste ikke hvorfor, men sammen med Harry, kunne jeg altid tænke klart, er var et eller andet over den dreng, og hans krøller. Drengene sad i bilen, og ventede da vi kom ned. Jeg placerede mig på Nialls skød igen, så vi sad som før. Køreturen varede kun fem minutter. Vi var næsten henne ved huset, da Niall var sulten. ”Kan vi ikke godt hente noget Nandos?” nærmest råbte han. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt. Det var sgu lidt sjovt. Louis lavede en vending, og endnu engang var vi på vej væk fra huset.  Jeg rykkede lidt på mig, og hoppede over på Liams skød. Niall smilede til mig, og jeg undskyldte, med at jeg havde brug for at kigge ud af vinduet. Han nikkede, og satte sig til at smile igen. Han ville  virkelig gerne havde mad. Liam tog roligt fat om livet på mig, så jeg ikke faldt af. Jeg regnede ikke med at det ville blive et problem, for Louis var ikke den der kørte som en sindssyg. Drengene boede utrolig tæt på en Nandos, så tæt, at man næsten kunne grine af det. Dem der arbejdede der, vidste i hvert fald hvad de skulle have. Jeg selv, tog bare en salat. Den så virkelig lækker ud. Niall sukkede af mig, da jeg ikke skulle have andet end det. Jeg rystede bare på hovedet af ham.

Vi kørte hjem lige bagefter, uden flere stop. Jeg smilede, og hev min taske ud af bilen. Sammen gik vi op til huset. Louis låste døren op, og vi trådte ind. Niall skyndte sig ud i køkkenet, med mad poserne. Selvfølgelig. Jeg smilede let, inden jeg hev min mobil frem. Skulle lige tjekke for sms’er. Ingen. Det var egentlig dejligt. Efter jeg havde smidt min taske i stuen, gik vi ind for at spise. Harry og Zayn satte sig på hver side af mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det, så jeg smilede bare roligt. Louis skyndte sig hen til pladsen, overfor Harry. Jeg smilede stort til ham, det var så sødt. ”Nå, hvornår skal i så på tour igen?” spurgte jeg henkastet, mens jeg tog lidt salat. En virkelig god salat. ”Vi smutter faktisk om tre dage…” svarede Louis, med et lille grin, men alligevel seriøs. ”Nå..” mumlede jeg, og snuppede lidt mere salat. ”HEY! Du skal da med!” råbte Louis med et grin udover det hele. De andre drenge stemte hurtigt i. De ville virkelig gerne have mig med. ”Men, drenge, mine veninder for fri om en uge, og så havde de tænkt sig at komme..” mumlede jeg. ”Er de fans?” spurgte Niall. ”Altså, Katja er monster fan, men de ved du vel fra Twitter? Og Serafina kan godt lide jeres musik,” svarede jeg roligt. Vidste ikke helt hvor de ville hen med det. ”Og de er i Danmark ikke?” spurgte Niall videre. ”Jo..” jeg kiggede undrende på dem. ”Det er det første sted vores tour går hen, og så kunne de jo komme med videre? Hvis de altså har lyst? Det ville være fedt, at have nogle piger med,” smilede Niall. ”Det tror jeg de ville elske, i hvert fald Katja, og Serafina kan sikkert ikke sige nej alligevel,” svarede jeg med et smil om læberne. Resten af måltidet gik med snak om touren. Det var en virkelig lang tour, men det lød også superfedt. Jeg kunne mærke spændingen stige. Hvis jeg fik lov, var jeg om tre dage, på vej tilbage mod Danmark, sammen med One Direction, der skulle holde koncert, og bagefter skulle mine to bedste veninder med videre. Det var helt ufatteligt. Jeg vidste ikke helt om jeg turde håbe på et ja. Der var stor sandsynlighed for, at min mor vil sige nej, men alligevel. Hvad kunne gå galt?

Efter vi havde spist, gik vi ind i stuen. Vi havde smidt poserne ud, og der var ikke rigtig noget at vaske op. Vi stod vidst alle sammen og tænkte over hvor vi skulle sidde. Niall havde sat sig i sin stol, mens vi andre kiggede rundt. Louis vidste ikke hvor han skulle sidde, fordi Harry ikke havde sat sig, og Liam var ikke sikker på, om Zayn kom og satte sig ved hans side. Jeg anede ikke hvorfor. Til sidst hev Louis, Liam med over i det der ellers havde været Harry og Louis’ stol. Louis satte sig på Liam med et smil. Lilo var også virkelig. Harry virkede faktisk lettet over, at han ikke skulle sidde i stolen med Louis. Nu var kun Zayn, Harry og jeg, uden siddeplads, og kun sofaen var tilbage. Jeg smilede, inden jeg lod mig dumpe ned i den. Tre sekunder efter, sad Harry og Zayn på hver sin side af mig. Jeg kiggede roligt, og lidt overrasket på dem. Niall havde rejst sig igen, og hev en film frem. ”Okay, jeg ved det er en tude film, men det er den længst vi har,” sagde han, og viftede med Titanic for øjnene af os. De andre drengene nikkede. Jeg nikkede mere forsigtigt. Jeg begyndte virkelig altid at tude til film. ”Vent lige, skal lige have nattøj på!” råbte jeg, på vej ud af stuen. Jeg hev min taske med mig, og smed min nat trøje over hovedet. Jeg børstede hurtigt tænder, og redte mit hår hurtigt. Endnu engang kunne man se mine ben, men de havde jo set dem før, så jeg så det ikke som et problem. Jeg hiver det tæppe der ligger for enden af sofaen til mig, inden jeg placere mig mellem Harry og Zayn. Det er lidt betryggende at have dem ved min side. Så snart jeg har sat mig, trykker Niall play. Jeg sidder og gemmer mig i tæppet i løbet af filmen, og flere gange løber mine tåre. Til sidst trykker Zayn, min krop ind mod hans. Hans arm ligger med et fast tag om mig. Jeg havde opgivet at sidde op af Harry, som tuder mindst lige så meget som mig. Selvom det egentlig er ret sødt. Da filmen er næsten slut, var jeg igen ved at falde i søvn. Men det krævede også noget, at tude sådan hele tiden. Da filmen så endelig var helt slut, kunne jeg næsten ikke holde mine øjne åbne længere. ”Jeg er træt…” mumlede jeg. Harry rejste sig med det samme han hørte det. ”Du skal sove hos mig i nat,” sagde han med et smil, inden han løftede mig op i sine arme. Jeg lod mig bære, uden nogle protester. Kiggede bare ind i hans dejlige, grønne øjne. Han lagde mig på sin seng. Jeg rejste mig lidt op, og kiggede efter ham. ”Vil du ikke synge for mig?” mumlede jeg. Jeg mente det egentlig ikke, men alligevel begyndte han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...