Vampyr skolen 2,0

Desteny er 'skolens' ballademager. Alle kender hend epå godt og ondt. Men, havde de nogensinde regnet med at hun måske kunne være noget andet, noget mere. End ikke hende selv havde regnet det ud. Desteny er vampyr, går på en skole. Godt nok ikke en skole som vi kender den, men en skole. Hun har en ærkefjende og en lesbisk venindne som hun elsker overalt på jorden. Men hun er noget særligt....

1Likes
1Kommentarer
1343Visninger
AA

3. Elementernes flammer

No way! Nå, jeg må bare holde ud! Jeg greb tasken med min sparsomme skoleredskaber og fulgtes med Ann til skolen. ”Hvad skal du ha' i første time?” Spurgte jeg og stak min arm ind under hendes.”Jeg skal ha' Dramatik, dig?” Svarede hun og smilede.”Jeg skal ha' Magi for 4. trin.” Sagde jeg og sukkede. Ann var min lesbiske værelseskammerat, min aller bedste veninde.”Vi ses!” Råbte hun, slap min arm og luntede ned mod Dramatik klassen. Jeg sukkede og gik ind i Magi klassen. Jeg kiggede rundt og så at alle bordene var optaget, undtaget der hvor Stefan sad. Vidunderlige, mystiske, lækre Stefan. Jeg slog blikket ned og skyndte mig over til bordet. Jeg satte mig ned og vendte blikket mod tavlen. Heldigvis kom Miss Lolann, der ellers altid kom for sent, daffende 5 minutter før.”Godmorgen unger! I dag skal vi lære om hvad det etenligt er at vampyrer de kan.” Forklarede hun og vendte sig mod tavlen. Hun tog tuschen, hev hætten af og skrev 'Evner'.”Godt, hvad kan en fuldvoksen vampyr så?” Spurgte hun ud over klassen. Dydige Lymis rakte hånden op.”De er super hurtige!” Råbte han og lignede en lille engel. Hun nikkede og skrev det op.”Andet?”. Jeg tænkte mig om og rakte hånden op.”Vi har evnen til at se uendeligt, høre super godt, lygte bedre end en hund, alle har evnen til at manipulere de 4 og nogen gange 5 elementer, læse og overføre tanker og vinger!” Smilede jeg flabet og hun stirrede fortumlet på mig.”Øh, ja, ja det er rigtigt.” Svarede hun og skrev det op. Derefter begyndte hun at forklare en masse om hvad, hvornår, hvorfor os så vidre. Men jeg hørte ikke efter. Det eneste jeg lagde mærke til var Stefan. Han sad stille, mørk og mystisk ved siden af mig. Jeg skævede til ham og sukkede indvendigt. Han var bare så dejlig! Men også kongelig, så en bonde som mig ville aldrig få en retfærdig chance. Hans lyse halvlange hår hang ned over de lyseblå, strålende krystal klare øjne.”Desteny, vil du demonstrerer det?” Spurgte Miss Lolann.”Øh hvad?” Spurgte jeg som en anden idiot. Klassen begyndte at grine og læren sukkede.”Hvordan man manipulere de 4 elementer!” Svarede hun træt. Jeg nikkede og gik op til tavlen.”Jeg kan da prøve!” Sukkede jeg og strakte min hænder frem. Jeg koncentrerede mig, lukkede alle lyde og billeder ude. Jeg fokuserede på mit livs flamme og så 4 flammer hoppe ud og kredse om en lilla flamme i midten. De fire flammer skiftede farve til hver deres element, rød Ild, grøn Jord, gennemsigtig Luft og blå Vand. Jeg zoomede helt ind på den røde og mærkede mine arme begynde at brænde. Jeg slog øjnene op og så ilden fortære mine arme. Men de brandte ikke rigtig. Snarer som en slags fakkel.”Wow!” Hørte jeg nogen hviske, og fik lige pludselig lyst til at blære mig. Jeg mærkede flammerne brede sig og til sidst brændte jeg helt og kontrolleret.”Meget flot!” Roste Miss Lolann.”Kan du prøve med et andet element?” Spurgte hun spændt. Jeg nikkede trak vejret dybt. Igen forstillede jeg mig de fire flammer og zoomede denne gang ind på den grønne. Da jeg åbnede øjnene denne gang opdagede jeg at jeg glødede i en klart strålende  grøn farve. Læren måbede og jeg smilede. Denne gang, helt uden varsel, vendte flammerne tilbage og den lilla lyste så kraftigt op at jeg følte en lille eksplosion inden i. Lilla røg begyndte at snirkle om mig og jeg fik det pludseligt rigtig, rigtig dårligt. Jeg lagde hænderne om maven og sank ned på knæ. Ånden, som var den lilla flamme, overtog fuldstændig min krop. I stedet for den dejligt fredfyldte fornemmelse man normalt fik, følte jeg en intens smerte bore sig i min mave og mit sind. Elementet var så stærkt, stærkere end mig. Det fortærede mit sind, brændte mine minder fra fortiden, min tid som menneske, hele mit liv forsvandt i en tåge af Ånd. Tåre løb ned af mine kinder da jeg så sandheden i øjnene, mine beslutninger som havde ødelagt andres liv,  mine handlinger der havde såret og ødelagt andre og min attitude som havde ødelagt mig selv. Igen, og uden varsel forsvandt Ånd og jeg følte en enorm frihed. Jeg kunne atter rejse mig og bevæge mig frit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...