Blåt skær

Melanie finder en dag en besynderligt udsegnet halskæde, og selvom det ikke falder hende normalt ind, tar hun den med sig. Senere viser halskæden sig at være et nyt vende punkt i hendes liv, hvor døre åbnes, og andre lukkes.

3Likes
0Kommentarer
750Visninger
AA

4. Porta

Melodie nærmest danser rundt omkring mig på gangen, mens hun kommer med lange forklaringer om hvor sjovt vi skal have det. Allerede nu har jeg en klar tanke om at intet kommer til at fungere mellem hende og jeg, selvom vi nu har de samme holdninger omkring alting.

Med et fnis åbner hun så døren, der nu ellers så ud til at være tung, og lader den stå åben mens hun selv fortsætter ud. Derfor for jeg så tjansen at lukke døren bag os. Allerede da jeg holder en hånd ud for mig kan jeg tydeligt se der er noget galt, min hånd er nærmest.. Blå, lyseblå vel og mærke. Godt nok er det aften, men hel klar blå lige frem? Trækker forskrækket hånden til mig, med et forbløffet gisp.

Melodie lader til at have bemærket min forundring og ser op, med et spørgene udtryk. Jo mere jeg kigger på hende, jo nærmere kan jeg også placere hende som blålig. Med foden presser hun så døren i, og et drilagtigt udtryk udspiller sig i hendes blegblå øjne. ''Hvad kan du se?'' Spørg hun så, i en tone der fortæller at hun er nyskerig, men på sammetid ser det som en hverdagsagtig ting, intet specielt at hun er.. Jah, blå.

''Du er blå!'' Siger jeg så, i en lidt for høj tone, der tilsyneladene for Melodie til at le

''Skønt, blå er bare ikke min farve!'' Siger hun så, faktisk lettere anklagene... Anklagene?! ''Man ser hvad man vil se, om aftenen. Det er sådan et eller andet himstragims de har lagt over alt på himlen, så man kan give det et privat udsegne.. Ligesom.. Lyskæder! Bare lyskæder der skifter farve efter hvad du gerne hvil have det.'' Igen det-her-er-en-hverdags-ting-der-ikke-indgår-at-jeg-udsmykker-dig-ting,-som-jeg-ikke-rigtigt-gider-snakke-om tonen.

Men modsat hende, er det faktisk noget der interessere mig. Alt det her virker bare så.. Underligt, så at der bare bliver føjet en række flere underlige ting til gør det bare mere spændene! ''Og hvilken farve ser du så?''

''Originalt blå også, men som jeg sagde før er blå bare ikke min farve.. Så nu er alting pinkt!''Svare Melodie kvikt tilbage. Eftersom det er skiftet tilbage til det personlige virker hun igen langt mere interesseret i samtalen.

 

Overraskene nok er byen fyldt af liv, og Melodie går og hilser fra højre til venstre, intrudusere mig for et par stykker, hiver mig videre.. Alt i mens hun plapre løs. Allerede nu har jeg lært at slå fra når alt nytteløs nonsens kommer, og så bare svare med et 'mhmm' hist og her når hun kræver det.

''Hjemme!'' Hviner hun så, glædesstrålende og åbner en tungt udsegnet egetræs dør. Egetligt er der halv stort, en lille villa for at være helt præcis. Døren giver efter på sine hængsler, men ikke efter at have vækket hele kvarteret med et højt knirkeri.

Indenfor ser alting ud til at være præget af hendes stil, ihvertefald af hvad jeg har forstået som: Pink, puffet, blødt og diverse tøssede ting. En moderlig hånd har tydeligvis prøvet at formildne det hele med et par lyse farver, men det virker bare malplaceret mellem alle de.. Væmmelige ting. Rent faktisk har jeg lyst til at kaste mig frem, og rede de rene, kønne ting fra Melodies pigeri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...